Finanssektorens klimaplan tegner mangelfuldt billede af CO2-udledning

I den netop fremlagte sektorkøreplan for Finanssektorens Klimapartnerskab fremhæves vigtigheden af ambitiøse og retvisende klimadata gentagne gange. Men planen fokuserer udelukkende på scope 1 og 2 data, og altså ikke scope 3 udledninger, som udgør langt den største post i klimaregnskabet for de fleste virksomheder. Finanssektoren erkender, at der tegnes et mangelfuldt billede af de samlede udledninger, og begrunder fravalget af scope 3 med manglende adgang til pålidelige data.

For nylig fremlagde Finanssektorens Klimapartnerskab en sektorkøreplan for håndtering af klimaforhold. I planen fremhæves det gentagne gange, at hvis sektorens penge skal bidrage effektivt til den grønne omstilling, så kræver det adgang til solide klima- og bæredygtighedsdata. Det fremgår imidlertid også af planen, at de danske finansvirksomheder kan nøjes med at anvende scope 1 og 2 data i forbindelse med udarbejdelse, effektuering og rapportering af deres klimapolitikker.

Det er ellers almindeligt kendt, at langt den største del af erhvervslivets udledninger kommer fra de såkaldte scope 3 emissioner, der omfatter hovedparten af værdikæden. Som beskrevet i Økonomisk Ugebrev estimerer eksempelvis Coloplast og Velux deres scope 3 udledninger til 94 procent af det samlede klimaaftryk, altså summen af scope 1 plus 2 plus 3. FLSmidth anslår, at scope 3 udledninger udgør 99 procent af virksomhedens samlede klimaaftryk.

Med andre ord lægger finanssektorens klimapartnerskab op til, at der kun skal rapporteres om en beskeden andel af den samlede CO2-udledning.  Det sår tvivl om indholdet i formuleringen om en ”ambitiøs tilgang til bæredygtighedsrapportering”,  som finanssektoren ellers gør sig til fortaler for.

Økonomisk Ugebrev har spurgt Finans Danmark og Forsikring & Pension om, hvorfor de udelader scope 3 i deres klimaplan og i deres beregningsmodel (for mere, se Tekstboks 1). Tom Vile Jensen, underdirektør i Forsikring & Pension, lægger ud med at understrege, at den danske finanssektor faktisk er på forkant med lovgivningen i både Danmark og EU, når det gælder klimadata.

”Udfordringen i dag er, at vi mangler pålidelige klimadata fra mange af de virksomheder og projekter, vi investerer i for at kunne opgøre scope 3-data. Det er vigtige klimadata, men de kommer ikke med et fingerknips” siger Tom Vile Jensen.

Giver jeres nuværende beregningsmodel et fyldestgørende og retvisende billede af jeres medlemmers porteføljers klimaaftryk?

”Modellen giver en realistisk mulighed for at opgøre et klimaftryk med den nuværende adgang til klimadata. Skal vi have et mere fuldstændigt billede af klimaaftrykket, så skal vi have helt andre mængder af klimadata og langt bedre kvalitet heri, end tilfældet er i dag. Uanset om vi stillede krav om scope 3 i dag i vores model, så ville vi ikke kunne skaffe de data,” siger Tom Vile Jensen.

Han tilføjer: ”På sigt er scope 3 vigtig for at få et mere fuldstændigt billede. Men skal det fungere i praksis skal der successivt lovgives på EU-plan om, hvilke klimadata der skal stilles til rådighed og efter hvilke ensartede standarder, de skal opgøres.”

Niels Arne Dam, cheføkonomen og analysedirektør i Finans Danmark, oplyser til Økonomisk Ugebrev, at scope 3 bestemt er vigtigt og relevant i forhold til CO₂-opgørelser for virksomheder og produkter. ”Derfor fremgår det også af principperne for vores model, at medlemmerne frivilligt kan opgøre scope 3-udledninger i de sammenhænge, hvor det er muligt og relevant. Men vi anbefaler ikke, at scope 3 er en del af en opgørelse for sektorens samlede opgørelse af udledning på udlån og investering,” siger Niels Arne Dam.

Fravalget af scope 3 skyldtes ifølge Niels Arne Dam, at det er vanskeligt at få pålidelige scope 3 data, samt at inklusion af scope 3 data på nuværende tidspunkt ikke er et generelt krav i de internationale standarder. Derudover er der ifølge Niels Arne Dam et karaktertræk ved scope 3, der gør det særlig problematisk at integrere det i finanssektorens porteføljeopgørelser:

”Det et velkendt problem, at scope 3 indebærer dobbelttælling af aktiviteter, når to virksomheder, der handler med hinanden, indgår i samme opgørelse. Denne dobbelttælling vil antage voldsomme dimensioner, hvis en større bank anvender den for en lang række virksomheder, der er indbyrdes forbundne på kryds og tværs i deres værdikæde,” siger han.

Men det samme gælder vel også for scope 2 udledninger?

”Ved måling af udledning af drivhusgasser fordelt på scopes vil der ved de indirekte udledninger (scope 2 og 3) opstå dobbelttælling. Problemet er dog markant større ved scope 3, som er en langt mere kompliceret øvelse,” siger Niels Arne Dam.

Da scope 2 kun omhandler energiforbrug fra eksterne leverandører, er det ifølge Niels Arne Dam både langt nemmere at opgøre scope 2 udledninger samt at kontrollere for dobbelttælling end ved scope 3, der vedrører samtlige øvrige værdi- og forsyningskæder.

Giver jeres nuværende beregningsmodel et fyldestgørende og retvisende billede af jeres medlemmers porteføljers klimaaftryk?

”Efter vores vurdering giver CO₂-modellen en så fyldestgørende og retvisende opgørelse af de samlede finansierede emissioner, som er mulig med de data, der findes i dag. Vi vurderer mulighederne for opdateringer og supplerende opgørelser – og følger i den forbindelse mulighederne i takt med, at data for scope 3 bliver mere pålidelige og tilgængelige,” siger Niels Arne Dam.

Tekstboks 1

I sektorkøreplanen skriver Finanssektorens Klimapartnerskab blandt andet:

”Der er behov for, at klimarapportering fra virksomheder styrkes og standardiseres. Det kræver en ambitiøs tilgang til bæredygtighedsrapportering dog under hensyntagen til proportionalitet.” Og videre: ”Data er væsentlige, fordi der er brug for et kompas til at styre efter. Et fælles sprog og en fælles målestok. For vi får, hvad vi måler.”

Det fremgår af sektorkøreplanens Oversigt over Finanssektorens indsats på fem hovedområder, at de finansielle institutioner skal opsætte konkrete mål for at reducere CO₂-aftrykket for de aktiviteter, de finansierer, og at de skal rapportere herom. I forlængelse heraf oplyses blandt andet:

”Forsikring & Pension har sammen med pensionsselskaberne vedtaget en standard for rapportering om opfølgning ift. Klimapartnerskabet. Iht. standarden skal pensionsvirksomheder oplyse om CO₂-udledning fra investeringsaktiver (i praksis porteføljeselskabers scope 1 og 2). Derudover skal forsikrings- og pensionsvirksomheder oplyse om egne scope 1- og 2-udledninger.”

Fokus er altså udelukkende på scope 1 og 2 udledninger. Det samme gør sig i det store hele gældende for den klimaberegningsmodel, som Finans Danmark og Forsikring & Pension har udviklet i fællesskab – og som der også henvises til i sektorkørerplanen. Modellen, som blev præsenteret i 2020, har til hensigt at gøre finanssektorens medlemmer i stand til at beregne, hvor stort et CO₂-aftryk de finansierer gennem investeringer og udlån.

I modellens manual beskrives metoder til opgørelse af finansierede CO₂-udledninger for følgende 10 aktivklasser: børsnoterede aktier, erhvervsobligationer, covered bonds, projektfinansiering, derivater, ejendomme (fast ejendom, direkte ejet) realkredit (udlån med pant i fast ejendom), erhvervsudlån, skibskredit og billån til private. 9 af de 10 aktivklasser omfatter kun scope 1 og 2 udledninger. Scope 3 omtales kun i forbindelse med erhvervsudlån, hvor scope 1 og 2 kan suppleres med scope 3 ”hvis muligt og relevant.”

Ifølge GHG Protocol bør virksomheder redegøre for deres klimaaftryk i henhold til scope 1, 2 og 3.

Scope 1: virksomhedens direkte udledninger dvs. udledninger der stammer fra eksempelvis firmabiler, køleanlæg og andet udstyr ejet af virksomheden.

Scope 2: virksomhedens indirekte udledninger, der stammer fra virksomhedens energiindkøb, herunder køb af el og varme.

Scope 3: virksomhedens indirekte udledninger, der er knyttet til alle andre dele af værdikæden end virksomhedens energiindkøb (der hører under scope 2), herunder udledninger som følge af forretningsrejser, medarbejdernes transport til og fra arbejde, udledninger i leverandørkæden og udledninger i forbindelse med bortskaffelse af virksomhedens produkter.

Link til GHG Protocol: https://ghgprotocol.org/