Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Dokumentation: sådan forholder store danske virksomheder sig til klimakomponenter i topchefløn

Claus Strue Frederiksen

tirsdag 07. december 2021 kl. 5:00

Alle store danske virksomheder er optaget af klima. Alligevel er det kun knap hver tiende ti af dem, der har klimamål i deres bonusprogrammer for topledelsen. Økonomisk Ugebrev har spurgt 10 af Danmarks største virksomheder om, hvorfor de har – eller ikke har – integreret klimakomponenter i deres variable aflønningsprogrammer til topledelsen.  

Økonomisk Ugebrev har spurgt Codan, DFDS, DSV, ECCO, FLSmidth, Novo Nordisk, Novozymes, Rockwool, Tryg og SAS om deres holdning til klimakomponenter i deres variable aflønningsprogrammer for topledelsen. Otte af virksomhederne har svaret, kun ECCO og SAS er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Codan

Som hos mange andre store danske virksomheder udgør klima et centralt element i Codans arbejde med bæredygtighed. Virksomhedens klimaaftryk spiller dog ingen rolle i topledelsens bonusprogram. Men hvis klima er vigtigt, bør det så ikke afspejles i topledelsens bonusprogram? Og overvejer I at inkludere klimakomponenter i jeres bonusprogram for topledelsen fremadrettet?

”At binde klimamålsætninger direkte op på lønmål og bonus er en trend, vi følger interesseret med i. For nuværende bliver ledelsen i Codan Danmark ikke direkte men indirekte målt på klima i forbindelse med skadesforebyggelse. Skadeforebyggelse er et stort fokus i vores 2025-strategi og dermed i vores målopfølgning, hvilket hænger sammen med vores bonusmodeller,” oplyser Søren Vilsen, HR-chef i Codan Danmark, til Økonomisk Ugebrev.

DFDS

DFDS er en af de få danske virksomheder, hvor klimaaftryk er integreret i topledelsens bonusprogram. Det fremgår imidlertid ikke af vederlagsrapporten, hvor stor en andel af bonusprogrammet, der afhænger af virksomhedens klimaresultater, eller hvad det konkrete målepunkt er. Hvilken vægt har virksomhedens klimaresultater i bonusprogrammet? Og hvad det er for konkrete klimaresultater, topledelsen skal opnå for at få udbetalt bonus.

”40 % af topledelsens bonusprogram udgøres af kvalitative mål, herunder ESG. Der er ikke specificeret et konkret mål for klimaresultater. Vurderingen tager hensyn til fremdrift i forhold til DFDS’ 2030 klimamål, for eksempel ved at vurdere indgåede partnerskaber med henblik på grøn skibsdrift og grøn landtransport, konkrete diskussioner med kunder om grønne korridorer og tidslinjer for implementering,” siger Sofie Lindegaard, CSR-ansvarlig i DFDS, til Økonomisk Ugebrev og tilføjer:

”Vi har valgt at inkludere klima i vores bonusprogrammer for både topledelse og medarbejdere, fordi klima samt en række andre ESG-parametre er et integreret element i den måde, vi driver forretning på. Ved at inkludere ESG elementer i både strategi, daglig ledelse og bonusprogrammer sikrer vi, at DFDS fortsat vil være en bæredygtig og relevant virksomhed mange år ud i fremtiden. Vi sikrer også, at vi forbliver en attraktiv arbejdsplads for vores medarbejdere, som finder betydelig motivation i at arbejde for en virksomhed, der forsøger at adressere samfundsrelaterede ting som for eksempel klimaproblematikkerne og diversitet og inklusion.”

DSV

Hvis klima er vigtigt, bør DSV’s klimaresultater så ikke integreres i topledelsens incitamentprogrammer? Og har I overvejelse om at inkludere klimakomponenter i jeres bonusprogram for topledelsen?

”I DSV blev det i efteråret 2021 vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling, at ESG-kriterier skal indgå i fastsættelsen af topledelsens variable aflønning. Detaljerne bliver nu drøftet i bestyrelsen,” oplyser Flemming Ole Nielsen, EVP Investor Relations i DSV, til Økonomisk Ugebrev.

FLSmidth

Hvis klima er vigtigt, bør virksomheder som FLSmidth så ikke integrere klimakomponenter i topledelsens incitamentprogrammer?

”Vi styrer vores forretning efter vores bæredygtighedsstrategi, MissionZero. Ifølge den lover vi at tilvejebringe teknologi, så den globale mine- og cementindustri kan arbejde uden emission i 2030 – altså om 8 år. Det er også integreret i vores incitamentprogrammer. I forhold til vores topledelsen bliver de målt på – og bonusaflønnet efter – vores kunders kendskab til vores MissionZero programmet. Det er jo forudsætningen for, at vi sælger de mere bæredygtige produkter. Vi arbejder lige nu på nye initiativer omkring bæredygtighed for det kommende års bonusstruktur,” oplyser Wouter de Groot, bæredygtighedschef i FLSmidth, til Økonomisk Ugebrev.

Novo Nordisk

Hvorfor har Novo Nordisk valgt at inddrage klimaforhold i jeres bonusprogram for topledelsen?

”For Novo Nordisk er bæredygtighed en væsentlig del af vores virksomhed. Dette er også afspejlet i formålsparagraffen i vores vedtægter, hvor sætningen ”Selskabet tilstræber at drive sin virksomhed på økonomisk, miljømæssigt og socialt ansvarligt vis” i 2004 blev tilføjet. Derfor er miljø, klima og bæredygtighed også en del af grundlaget for ledelsens aflønning,” siger Mette Kruse Danielsen, pressechef i Novo Nordisk, til Økonomisk Ugebrev.

Hvad er de konkrete klimaresultater, topledelsen skal opnå for at få udbetalt bonus?

”De vil blive offentliggjort i vederlagsrapporten for 2021, som udkommer til februar næste år,” siger Mette Kruse Danielsen.

Novozymes

Novozymes er blandt de danske virksomheder, hvor klimaaftryk er integreret i topledelsens variable aflønningsprogram. Det fremgår imidlertid ikke af vederlagsrapporten hvor stor en andel af bonusprogrammet, der afhænger af virksomhedens klimaresultater, eller hvad det konkrete målepunkt er. Hvilken vægt har virksomhedens klimaresultater i bonusprogrammet? Og hvad det er for konkrete klimaresultater, topledelsen skal opnå for at få udbetalt bonus?

“Klimaresultater er en del af bæredygtighedsmålene, som udgør 20% af det langsigtede incitamentsprogram. De konkrete mål for de eksisterende programmer vedrører Novozymes udledning af CO2 samt etablering af planer for bæredygtig håndtering af vand og affald på virksomhedens produktionsanlæg. Derudover kan klimaresultater indgå med forskellig vægt i de individuelle kortsigtede mål for ledelsen,” siger Lars Green, CFO fra Novozymes, til Økonomisk Ugebrev.

Hvorfor har I valgt at inddrage klimaforhold i deres bonusprogram for topledelsen?

”Det har været helt naturligt for virksomheden at sætte ambitiøse mål for klima og andre bæredygtighedsforhold ind i bonusprogrammerne, således at de afspejler selskabets vedtægter om at drive virksomhed på bæredygtig vis,” siger Lars Green.

Rockwool

Rockwool er en af de få danske virksomheder, hvor klimaaftryk er integreret i topledelsens variable aflønningsprogram. Det fremgår imidlertid ikke af vederlagsrapporten, hvor stor en andel af bonusprogrammet, der afhænger af virksomhedens klimaresultater, eller hvad det konkrete målepunkt er. Hvilken vægt har virksomhedens klimaresultater i bonusprogrammet? Og hvad er det for konkrete klimaresultater, topledelsen skal opnå for at få udbetalt bonus?   

”Vi vælger at holde os til den information, der allerede findes i vederlagsrapporten, hvor det fremgår, at de tre kriterier, CO2-reduktion, salgsvækst og indtjening skal være ligeligt opfyldt, før der udbetales bonus,” siger René Tronborg, presseansvarlig i Rockwool, til Økonomisk Ugebrev.

Hvorfor har I valgt at inddrage klimaforhold i jeres bonusprogram for topledelsen?

“Bæredygtighed er integreret i vores forretning, og vi har sat databaserede og faste mål for at nedbringe emissionerne fra vores egen produktion, hvilket gør det naturligt, at der er reduktionsmål i topledelsens program,” siger René Tronborg.

Tryg

Tryg er en af de få danske virksomheder, hvor klimaaftryk er integreret i topledelsens variable aflønningsprogram. Det fremgår imidlertid ikke af vederlagsrapporten hvor stor en andel af bonusprogrammet, der afhænger af virksomhedens klimaresultater, eller hvad det konkrete målepunkt er. Hvilken vægt virksomhedens klimaresultater har i bonusprogrammet? Og hvad det er for konkrete klimaresultater topledelsen skal opnå, for at få udbetalt bonus?

“Tryg har i 2021 lanceret ny Corporate Responsibility-strategi med ambitiøse målsætninger på området frem mod 2024. Derfor har direktionen i 2021 haft et kvalitativt ESG-mål med henblik på at forankre bæredygtighed som en integreret del af den strategiske retning, fx i CR-strategien med fokus på en reduktion af Trygs eget CO2-aftryk, bæredygtig skadesbehandling og ansvarlige investeringer,” oplyser Jukka Pertola, bestyrelsesformand i Tryg til Økonomisk Ugebrev og tilføjer:

”I Tryg er bæredygtighed er ikke blot noget, der lever på siden af forretningen. Det er integreret i måden, som forretningen bliver drevet på. Derfor er det også oplagt for os at kigge på, hvordan ESG-komponenter, ligesom finansielle komponenter, skal indgå i topledelsens bonusprogram.”

Redaktørens note: Da vi var nysgerrige på, hvorfor nogle virksomheder vælger at integrere klima i deres bonusprogrammer, er der blandt de ti adspurgte virksomheder en overvægt af virksomheder, hvor cheflønnen til en vis grad afhænger af virksomhedens klimaresultater.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

artikelserie

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank