Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Hver fjerde large cap-selskab har klima i CEO-bonus, flere end i USA og UK

Claus Strue Frederiksen

onsdag 15. juni 2022 kl. 5:50

Økonomisk Ugebrevs kortlægning af ESG-komponenter i danske topchefers bonusprogrammer viser, at mere end hver anden large cap-virksomhed har integreret ESG-komponenter i topledelsens bonusprogrammer. Klima indgår i hver fjerde topchefløn i large cap-kategorien. Det bringer store danske børsnoterede virksomheder langt foran deres engelske og amerikanske konkurrenter, der i deres variable lønpakker fokuserer mere på sociale ESG-komponenter som kundetilfredshed og diversitet & inklusion.  

I forhold til at integrere egentlige klimakomponenter i topledelsens variable aflønningsprogrammer er danske large cap-selskaber langt foran deres engelske og amerikanske konkurrenter. Klimakomponenter i lønpakken indgår hos hver fjerde topleder i danske large-cap selskaber. Ifølge en undersøgelse fra konsulenthuset Sempler Brossy Consulting Group indgår klima kun i fem procent af de amerikanske toplederes bonusprogrammer, for de engelske topledere er tallet ifølge en ny undersøgelse fra PwC 11 procent.

Omkring anvendelse af den samlede palet af ESG-komponenter i topchef-lønninger ligger danske virksomheder også foran de engelske og amerikanske. Økonomisk Ugebrevs kortlægning af bonusprogrammerne for topledelsen i danske large cap-selskaber viser, at 59 procent af alle danske large cap-virksomheder har integreret ESG-komponenter i topledelsens variable aflønningsprogram.

Lidt færre end i Danmark, nemlig 57 procent, af S&P 500-virksomhederne har ESG-komponenter i deres variable aflønningsprogrammer, viser undersøgelsen fra Sempler Brossy.  Og blot 45 procent af de 100 store engelske børsnoterede selskaber i FTSE 100 indeks har integreret ESG-komponenter i topledelsens bonusprogram, viser undersøgelsen fra PwC.

Af de ti udvalgte ESG-komponenter, der indgår i vores undersøgelser, er klimaaftryk den mest hyppige. Novo Nordisk, der for øvrigt også demonstrerer best practice på rapportringsområdet, er blandt de selskaber, hvor topledelsens bonus afhænger af klimaresultater. Novo Nordisk oplyser i sin vederlagsrapport, at bonussen udløses, hvis klimaaftrykket for selskabets operationer er reduceret med 25 % sammenlignet med 2019. Af rapporten fremgår det, at reduktionen endte på 43 %, hvorved bonussen blev udløst.

De næstmest udbredte ESG-komponenter i danske large cap-selskaber er medarbejdertilfredshed og diversitet & inklusion, der begge indgår i 20 procent af chefløn-programmerne. For kundetilfredshed er tallet 18 procent.

Disse ESG-elementer omtales ofte uden præcis angivelse af, hvad målepunktet er. Eksempelvis oplyser Nordea blot i sin vederlagsrapport, at medarbejder- og kundetilfredshed udgør 15 procent af topledelsens årsbaserede bonus

Omkring diversitet og kundetilfredshed ligger de danske large cap-selskaber en anelse under deres amerikanske konkurrenter, hvor diversitet & inklusion indgår i 28 procent af chefløn-programmerne, mens kundetilfredshed indgår i 27 procent af lønpakkerne. For medarbejdertilfredshed er tallet 14 procent, altså en del under 20 procent, der er procentsatsen for danske large cap-selskaber.**

Vores undersøgelse viser, at det er de såkaldt operationelle ESG-komponenter, der traditionelt set er tæt knyttet til forretningsdriften, som eksempelvis kundetilfredshed og fastholdelse af medarbejdere, der dominerer. De såkaldt bæredygtige ESG-komponenter, der er kendetegnet ved et bredere socialt og miljømæssigt sigte som eksempelvis klimaaftryk og vandforbrug, fyldes samlet set en anelse mindre i chefløn-programmerne i de danske large cap-selskaber.***

Sammenligner man vores 2022 undersøgelse af ESG-komponenter i danske large cap-selskabers bonusprogrammer for topledelsen med vores 2021 kortlægning af bonusprogrammerne i Danmarks 100 største virksomheder, er det tydeligt, at særligt de bæredygtige ESG-komponenter spiller en langt større rolle i år, end de gjorde sidste år.

Sådan har vi gjort

Økonomisk Ugebrevs undersøgelse af ESG-komponenter i danske topchefers bonusprogrammer er udarbejdet med udgangspunkt i offentligt tilgængeligt materiale, særligt vederlagsrapporter.

Research er foretaget af Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar ved researchassist Andreja Filipovic og Nicole Cherine de la Sencerie El-Dessouky samt redaktør Claus Strue Frederiksen. Resultaterne kvalitetstjekkes ved rundsending til virksomhederne for kommentarer og verifikation.

Med udgangspunkt i undersøgelser udført af det amerikanske konsulenthus Sempler Brossy Consulting Group har vi udvalgt en række ESG-komponenter fordelt på to overordnede ESG-kategorier (se ovenstående tabel).

Sempler Brossy anvender 17 ESG-komponenter i deres undersøgelser. Efter en mindre forundersøgelse af danske virksomheders vederlagsrapporter foretaget i forbindelse med 2021-kortlægningen valgte vi fem operationelle og fem bæredygtige ESG-komponenter som målepunkter.

De 10 kategorier dækker langt fra hele det spektrum af ESG-relaterede komponenter, som danske virksomheder henviser til i deres vederlagsrapporter. Eksempelvis afhænger den ESG-relaterede del af topledelsens årsbaserede bonus i Carlsberg af følgende fire komponenter: carbon emissions and water usage, development of AFB (alcohol-free beer, red.) volumes, and diversity and inclusion.” Udvikling af alkoholfri øl indfanges ikke af vores kategorier.

Et andet eksempel er bonusprogrammerne i Novo Nordisk. I disse programmer indgår blandt andet to humanitære programmer for henholdsvis børn og udsatte personer med diabetes. Disse humanitære programmer passer heller ikke ind i vores ti udvalgte ESG-kategorier.

Desuden er det værd at bemærke, at en del virksomheder anvender meget brede betegnelser som ESG eller bæredygtighed uden at specificere yderligere, hvad det dækker over. Det gælder eksempelvis GN Store Nord, der i sin vederlagsrapport oplyser, at 30 procent af topledelsens årsbaserede bonusprogram ”is measured on objectives related to Strategy Execution, Commercial Priorities, ESG and Leadership.” I en tilhørende note begrundes de vage formuleringer med, at aflønningskomiteen vurderer, at øget konkretisering af bonusmål risikerer at svække GN Store Nords konkurrenceevne.

* En lignende undersøgelse fra konsulenthuset Meridan Compensation Partners af store amerikanske virksomheder når frem til omtrent samme resultat – her konkluderes, at 58 procent af amerikanske virksomheder har integreret ESG-komponenter i topledelsens bonusprogrammer. En ny undersøgelse af S&P 500 fra Pay Governance LLC konkluderer, at det i 2021 var 52 procent af virksomhederne, der havde ESG-komponenter i deres variable aflønning for topledelsen – samme undersøgelse forudser, at tallet vil stige markant i 2022 og nærme sig 70 procent.

** PwC præsenterer ikke konkrete data for kundetilfredshed, diversitet & inklusion og medarbejdertilfredshed i deres undersøgelse af engelske selskaber. Rapporten konkluderer blot: ”The most common category measures in the bonus is Social, including measures focusing on diversity, employment engagement, and health & safety.”

***De overordnede ESG-kategorier ’Operationelle ESG-komponenter’ og ’Bæredygtige ESG-komponenter’ stammer fra Sempler Brossys undersøgelse.

**** Årstallene refererer til det år, undersøgelsen er foretaget og bygger på vederlagsrapporter, der er udgivet det pågældende år, men som omhandler bonusprogrammer for det forudgående år.  

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank