Store unoterede selskaber med fokus på bæredygtighed misser ESG-bonus til topledelsen, mangler kobling mellem ambition og incitamenter

Kommentar: I forhold til at levere brugbare og relevante informationer om grønne og sociale målepunkter i topledelsens variable aflønningsprogrammer er de fleste store danske virksomheders rapporteringspraksis så mangelfuld, at man bliver omtrent ligeså oplyst af at stirre ind i en væg. Men der er også lyspunkter, eksempelvis giver Novo Nordisk og Carlsbergs vederlagsrapporter læserne forholdsvis solid indsigt i selskabernes integration af ESG-komponenter i topledelsens bonusprogrammer.

Flertallet af de store danske erhvervsvirksomheder forsøger i deres markedsføring og storytelling over for offentligheden at fremstå som meget grønne og ansvarlige. Men når det kommer til at fremme den bæredygtige omstilling via incitamentprogrammer sætter de fleste store unoterede virksomheder ikke handling bag de fine hensigter.

Bestyrelserne motiverer – eller presser – nemlig ikke topledelsen til at arbejde for at fremme de grønne hensyn ved at indarbejde målsætningerne i ledelsens bonusprogrammer. Det ville ellers være den bedste og mest konkrete gulerod for at sikre, at ledelsen arbejder i den retning.

For nuværende er virksomhedernes rapportering om lønpakkernes konkrete indhold langt fra tilfredsstillende, det gælder også for de børsnoterede – her nøjes nogle med at fortælle, at topledelsens bonus afhænger af ESG uden dog at forklare, hvad det konkret indebærer og hvilke konkrete målepunkter, der ønskes fremmet.

Det gælder eksempelvis GN Store Nord, der i sin vederlagsrapport oplyser, at 30 procent af topledelsens årsbaserede bonusprogram ”is measured on objectives related to Strategy Execution, Commercial Priorities, ESG and Leadership.” I en tilhørende note begrundes de vage formuleringer med, at aflønningskomiteen vurderer, at øget konkretisering af bonusmål risikerer at svække GN Store Nords konkurrenceevne.

Dokumentation for, at fyldestgørende information vedrørende ESG-målepunkter i de pågældende lønprogrammer i nævneværdig grad risikerer at svække virksomhedens konkurrenceevne, leveres ikke – hvorved det er vanskeligt at betragte forklaringen som andet end en halvforkølet undskyldning opfundet til lejligheden.

For ærligt talt, hvor konkurrencefølsomt er det lige at oplyse, hvilke konkrete ESG-målepunkter, der indgår – eller rettere indgik, her er jo tale om historiske oplysninger – i topledelsen incitamentprogrammer? Hvad i al verden kan konkurrerende virksomheder dog bruge den slags informationer til? Næppe noget som helst.

For os andre er det derimod vigtigt at få indblik i hvorvidt og i givet fald hvilke konkrete ESG-målepunkter, der indgår i topledelsens incitamentprogrammer, samt hvor stor en rolle målepunkterne spiller i de pågældende programmer – integration af ambitiøse ESG-målsætninger i topledelsens incitamentprogrammer er nemlig en klar indikator på bestyrelsens reelle syn på bæredygtighed.

Hvis en virksomheds klimaresultater ikke er en del af topledelsens incitamentprogram, kan man med rette sætte spørgsmålstegn ved, hvor stor en rolle klima rent faktisk spiller i den pågældende virksomhed.

Selvom GN Store Nord bestemt hører til blandt de mest hemmelighedsfulde danske børsnoterede virksomheder, der jo ifølge selskabslovens paragraf 139b skal udarbejde og offentliggøre en vederlagsrapport, er der desværre ikke væsentligt mere brugbar information at hente om integration af ESG-komponenter i topledelsens bonusprogrammer i mange af de andre store danske børsnoterede virksomheders rapporter.

Alt for ofte bliver læseren spist af med, at der indgår ESG-komponenter i bonusprogrammet, konkretiseret en smule via henvisning til eksempelvis klimamål eller styrkelse af diversitet og inklusion – men hvad topledelsen specifikt måles på, meddeles desværre sjældent.

Eksempelvis oplyser Tryg i sin vederlagsrapport, at der i direktionens variable aflønningsprogram indgår en række mål, herunder ”reduktion af Trygs eget CO2-aftryk” samt ”ansvarlige investeringer ift. CO2-reduktion.” Hvad der præcist udløser klima-bonus samt hvor stor en andel af den variable løn, der afhænger af de pågældende klimaresultater, uddybes ikke.

Men en ting er de børsnoterede virksomheder. Noget andet er de unoterede. Her når hemmelighedskræmmeriet foruroligende højder. Unoterede virksomheder er ganske vist ikke forpligtet via selskabsloven til at udgive en vederlagsrapport – men da de ligesom resten af erhvervslivet hylder transparens og bæredygtig forretningsdrift, forekommer det rimeligt at forvente, at unoterede selskaber giver indblik i, hvor meget og på hvilken måde topledelsens variable aflønning afhænger af virksomhedens sociale og grønne resultater.

Men det gør unoterede selskaber ikke. Af de 25 store danske unoterede selskaber, der indgår i Økonomisk Ugebrevs kortlægning af ESG-komponenter i topcheflønninger, er det kun Falck, der udgiver en vederlagsrapport. Store virksomheder som Bestseller, Danfoss og Lars Larsen Group leverer i bedste fald yderst sparsomme oplysninger om topledelsens lønpakker i deres årsrapporter.

Eksempelvis oplyser Lars Larsen Group i selskabets årsrapport: “For the financial year 2020/21 remuneration to the Executive Board has not been disclosed in accordance with section 98 B(3) of the Danish Financial Statements Act.” På virksomhedens hjemmeside får den ellers ikke for lidt, når det handler om gennemsigtighed og bæredygtig adfærd. Her står blandt andet: ”We work with a high degree of transparency, business ethics and zero tolerance toward corruption.” En høj grad af transparens? At få det udsagn til at passe kræver vist, at man sender sproget på ferie og logikken i seng.

Novo Nordisk og Carlsberg er frontløbere

Heldigvis er der også lyspunkter – for der findes faktisk danske virksomheder, der leverer en rimelig grad af transparens på området. Det gælder eksempelvis Novo Nordisk, der i selskabets vederlagsrapport oplyser, at 25 procent topledelsens STI-bonus afhænger af ”Purpose & Sustainability and Innovation & Therapeutic Focus.” Novo præsenterer i den forbindelse et skema, der indeholder:

• Det overordnede målepunkt for Purpose & Sustainability and Innovation & Therapeutic Focus: opfyldelse af mindst 8 af 11 konkrete målepunkter
• Resultat: 9 ud af 11 målepunkter blev opfyldt
• En kolonne med de 11 konkrete målepunkter, herunder et punkt der går på reduktion af CO₂-udledning på mindst 25 procent fra produktionsenheder og transport i forhold til 2019
• En kolonne med resultater for hvert af de 11 målepunkter, herunder at CO2-udledningen fra produktionsenheder og transport blev reduceret med 43 procent

Et andet eksempel er Carlsberg, der i selskabets vederlagsrapport oplyser, at 20 procent af topledelsens STI-bonus er knyttet til selskabets ESG-program. Mere specifikt drejer det sig om målepunkter vedrørende CO₂-udledninger, vandforbrug, udbredelse af alkoholfri øl og diversitet og inklusion. I forlængelse heraf præsenterer bryggerigiganten det konkrete indhold af de fire ESG-målepunkter samt hvorvidt de anses for opfyldte.

Eksempelvis oplyser Carlsberg at: ”Diversity & inclusion was a significant focus in 2021. A Group-wide diversity tracking tool was implemented and unconscious bias training rolled out to the top 350. The Board is satisfied that significant progress was made in this area and that further initiatives will be taken in the coming years to promote diversity and inclusion.”

Hvorvidt, implementering af et diversitetsværktøj samt træning i ubevidste fordomme er et velvalgt målepunkt, kan diskuteres – men inden vi kommer dertil (og det bliver ikke i nærværende artikel) – er det værd at bemærke, at den diskussion kun er mulig, fordi Carlsberg rent faktisk redegør for det pågældende målepunkt. Og den åbenhed kunne mange andre danske virksomheder lære noget af.