Klima i topchefbonus: Danske selskaber langt foran US-konkurrenter

Hver fjerde S&P 500 har klimakomponenter i topchefløn, for danske large cap-selskaber er det hver anden. Klimakomponenter er således dobbelt så hyppige i store danske børsnoterede virksomheder, sammenlignet med deres amerikanske konkurrenter. Samtidig konkluderer en ny omfattende undersøgelse, at klimakomponenter i topchefløn virker: Selskaber med klimabonus skaber ofte reelle CO₂-reduktioner, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen.

Mikko Juhani Keto, CEO i FLSmidth, tjente i 2022 16,4 millioner kroner, hvoraf 7,8 millioner kroner var fast løn og 8,6 millioner kroner var bonus. Bonussen, der altså udgjorde 52 procent af den samlede lønpakke, omfatter også en lønvariabel om CO₂-reduktioner. Og ifølge cementgigantens vederlagsrapport har Mikko Juhani Ketos sidste år fået udbetalt bonus for opfyldelse af individuelle mål, herunder klimaforbedringer i forhold til selskabets MissionZero-løfte.

MissionZero-løftet går ud på, at FLSmidth inden 2030 vil stille nul-emissionsteknologi til rådighed for mine- og cementindustrien. Da de to industrier tilsammen står for op mod 12 procent af verdens samlede CO₂-udledning, er klimapotentialet enormt.

Præcis hvordan og med hvilken vægt MissionZero-løftet knyttes til Mikko Juhani Ketos incitamentprogram fremgår ikke af vederlagsrapporten. Wouter de Groot, bæredygtighedschef i FLSmidth, oplyser til Økonomisk Ugebrev, at topledelsen blandt andet måles på reduktion i klimaaftrykket fra selskabets produktsalg, der udgør klart den største post i FLSmidths klimaregnskab.*

”For at drive MissionZero fremad er det integreret i vores bonusprogram, helt op til CEO-niveau. I forhold til klimaaftrykket, måler vi på CO₂-intensiteten i de produkter, vi sælger. Her har vi en ambition om at nedbringe klimaaftrykket på vores samlede produktsalg med fem procent om året, og det er blandt andet succesen med det, CEO Mikko Ketos bonus – i lighed med den øvrige ledelses – bliver udregnet efter,” siger Wouter de Groot.

FLSmidth er langt fra den eneste danske virksomhed, hvor klima spiller en rolle i topledelsens incitamentprogram. Som det fremgår af Økonomisk Ugebrevs kortlægning indgår der klimakomponenter i 46 procent af danske large cap-selskabers bonusprogrammer for topledelsen.

De store danske børsnoterede selskaber er dermed langt foran deres amerikanske kollegaer. Ifølge en ny undersøgelse, udarbejdet af det amerikanske konsulenthus Semler Brossy, har blot 25 procent af S&P 500 selskaberne integreret klimakomponenter i topledelsen bonusprogram.

Generelt indgår ESG-komponenter, som dækker flere ting, næsten lige så hyppigt i de amerikanske topchefers incitamentprogrammer som i de danske lønpakker – henholdsvis i 72 og 78 procent af programmerne. Hvor klima er klart mest udbredt i danske lønpakker, med diversitet og inklusion på andenpladsen, er det lige omvendt i de amerikanske selskaber. Her indgår diversitet og inklusion i 55 procent af bonusprogrammerne, for danske large cap indgår det i 33 procent.

Og meget tyder på, at incitamentsprogrammerne virker: Et omfattende studie ledet af Stefan Reichelstein, professor ved Stanford Business School, konkluderer, at ESG-komponenter i topchefbonus øger chancerne for, at selskaber når deres ESG-mål.

Undersøgelsen, der omfatter 4.400 selskaber i 21 lande, viser blandt andet, at klimakomponenter i topchefers incitamentprogrammer fører til CO₂-reduktioner: “For instance, we find that when firms include emission-specific metrics in their executive compensation packages, they also achieve a subsequent decrease in their CO₂ emissions.”

Økonomisk Ugebrevs Klima Rating, der rangerer danske virksomheder ud fra deres evne til at reducere deres klimaaftryk, peger i samme retning. De virksomheder, der har klimakomponenter i topchefbonussen, scorer i gennemsnitligt flere point end de selskaber, der ikke har integreret klimakomponenter i topcheflønnen.

Af de syv selskaber, der indtager topplaceringerne (9 point eller derover) i ØU C25 Klima Rating 2023, er det kun Jyske Bank, der ikke har klimakomponenter i topchefbonus, hvilket dog ikke er så overraskende, da banken slet ikke har et bonusprogram for topledelsen. Klimabonus er altså generelt en god indikator for selskabers tilgang til klima og på, at topchefen er ekstra motiveret til at fremme grønne resultater.

Både ØU-kortlægningen, Semler Brossys S&P 500-undersøgelse og det store internationale studie peger på, at der er sket en kraftig vækst i ESG-bonus de seneste år. Eksempelvis viser ØU’s undersøgelse at andelen af danske large cap-selskaber, der inkluderer ESG-komponenter i topledelsens variable aflønningsprogram det seneste år er gået fra 59 procent til 78 procent – altså en stigning på 32 procent.

Ifølge forskerne bag den store internationale undersøgelse skyldes den stigende udbredelse af ESG-bonus, at institutionelle investorer er mere tilbøjelige til at øge deres beholdning i selskaber med ESG-bonus end i selskaber uden.

Forskerne undersøgte ikke, hvorfor institutionelle investorer foretrækker selskaber med ESG-bonus. Men ifølge forskningsleder Stefan Reichelstein forekommer det plausibelt, at investorerne tror, at der er sammenhæng mellem god ESG-praksis og gode finansielle præstationer.

“Our study starts with the hypothesis that companies’ boards of directors use executive compensation schemes to align the interests of owners and managers. So, the most natural interpretation of that rationale is that owners believe that good ESG practices and ESG-oriented management is going to pay off in the long run, at least in terms of creating shareholder value.”

Forskerne fandt dog ingen beviser for, at ESG-komponenter i topchefbonus har positiv indflydelse på selskabernes økonomiske præstationer eller på deres aktiekurs.

“There’s this adage that doing good means doing well. We found no support for that paradigm. But you also can’t turn it around and say that companies that incentivize their top management to embrace ESG criteria are doing worse,” oplyser Stefan Reichelstein.

* Ifølge FLSmidths seneste bæredygtighedsrapport, var selskabets samlede (scope 1, 2 og 3) klimaaftryk i 2022 på 150 millioner ton CO_2e, heraf udgjorde produktsalg, der er en del af scope 3, 148 million to CO_2e. Det fremgår af vederlagsrapporten, at MissionZero-løftet indgår i Mikko Juhani Ketos kortsigtede og langsigtede incitamentprogram. Præcis hvordan, konkretiseres ikke – hvilket dog er helt almindelig praksis i store danske virksomheder, hvor ESG-KPI’erne i vederlagsrapporter sjældent udspecificeres – en praksis der for øvrigt synes at gælde i mange andre lande, eksempelvis USA. I forbindelse med det kortsigtede program oplyses blandt andet: “The individual goals (som fylder 20% af det kortsigtede program, red.) for the Group CEO relate to progress on MissionZero and improvement of ESG ratings, to update the strategy including commencing the company transformation related to P&L setup, pure play of Cement and Mining and de-risking the business and, lastly, to ensure the integration of Mining Technologies (ex TK) progresses according to the plan.”