Gamechanger: nu skruer pensionssektoren ned for alternativer

Efter en årrække, hvor alternative aktiver har fyldt mere og mere i porteføljerne, er flere af pensionsselskaber begyndt at slå bak. Erkendelsen af, at for mange alternativer kan være både farligt og for dyrt for pensionskunderne, breder sig, skriver fagredaktør Carsten Vitoft.

Andelen af alternative investeringer falder nu i flere af de større pensionsselskaber, og alt tyder på, at den udvikling vil fortsætte de kommende år.

ATP udmeldte forleden i Økonomisk Ugebrev, at lønmodtagerfonden nu har for mange alternativer på bøgerne, og at ledelsen er gået i gang med at reducere investeringsandelen.

Nye tal viser, at PFA Pension, Industriens Pension, Pædagogernes Pensionskasse PBU samt Let Pension også har reduceret kundernes andel af pensionsopsparingen i alternative investeringer.

Stigende krav fra tilsynet

”Det er jo ikke blevet nemmere de senere år at have mange alternativer, såsom private equity, i pensionsbranchen. Der er stigende krav fra Finanstilsynet om langt hyppigere værdireguleringer og opfølgning på investeringerne. Det fjerner nogle af de åbenlyse porteføljeegenskaber ved, at det samlede afkast svinger mindre, når man har mange alternativer. Finanstilsynet stiller også øgede krav om, at udbetalingerne af pension tilpasses den enkelte kundens behov. Her er alternativer heller ikke længere så stor en fordel med det renteniveau, vi oplever. Derfor vil det ikke overraske mig, hvis vi ser flere slå bak i forhold til alternativer i den kommende tid,” siger adm. direktør Sune Schackenfeldt fra Pædagogernes Pensionskasse, PBU.

I PBU var andelen af alternativer for tre år siden på 17 pct. I dag er den nede på 9 pct. Det fremgår af pensionsanalyserne fra Nikolaj Holdt Mikkelsen, hvor man også kan se, at PFA i samme periode har reduceret fra 24 til 21 pct. Det samme er sket i Let Pension, mens Industriens Pension også har reduceret andelen en smule i løbet af det seneste år.

Ulempen ved alternative investeringer er, at de ikke er noterede på et marked og derfor illikvide. Det betyder også, at de er svære at komme af med, og når de børsnoterede aktiver stiger og falder, så rykker andelen af alternativer sig helt automatisk. I faldende markeder kan det give ubehagelige overraskelser.

”Jeg tror, at mange blev overraskede over, hvor meget alternativerne pludselig udgjorde efter kursfaldene i 2022. Der tror jeg også, at loftet for, hvor meget alternativerne bør udgøre, blev gennembrudt i flere tilfælde. I 2023 har der så været en korrektion i den anden retning med stigende aktiemarkeder. Vi skal imidlertid ikke de nærmeste år have meget mere i alternativer, end vi har i dag, I stedet bliver der nok tale en forskydning i hvilke alternativer, og det kan jo også være en måde at reducere risikoen på,” siger investeringsdirektør Henrik Olejasz Larsen fra Sampension.

Et rundspørge til de største aktører i pensionsbranchen viser, at pensionsselskaberne som hovedregel nu er stoppet op med alternativer, ikke mindst fordi handlen med unoterede aktiver er frosset til is. Erkendelsen af, at man direkte skal have en mindre andel alternativer, er dog endnu ikke bredt rodfæstet.

”I lyset af de aktuelle geopolitiske risici og dermed ændrede markedsforhold vil nogle pensionskasser justere den overordnede investeringsstrategi, hvilket kan føre til en tilpasning af porteføljen mod færre alternative investeringer. Det er kun muligt at nedbringe risikoen ved salg af likvide værdipapirer. Det kan føre til en uhensigtsmæssig risikoeksponering og måske havne uden for de risikotolerancer, som pensionskassernes bestyrelser har fastlagt,” siger Henning Skov Jensen fra Capital Market Partners.

Høje omkostninger

De seneste seks måneders renteturbulens med stigende renter har heller ikke gjort det nemmere at hverken eje eller komme af med alternativerne, hvor værdien typisk ligger langt ude i fremtiden. Det gør værdierne meget følsomme over for ændringer i renteniveauet. En stigende rente sænker værdierne markant på grund af ændrede diskonteringsrenter.

En yderligere faktor er et stigende pres på omkostninger i pensionsbranchen, hvor alternativerne er klart det dyreste at investere i. Det betyder også, de skal give et tilsvarende højere risikojusteret afkast, og det er der flere, der er begyndt at tvivle på, de vil i fremover. De har ikke gjort det de seneste mange år, hvor afkastet på børsnoterede aktier har været markant højere – til trods for, at det burde være omvendt.

Carsten Vitoft