Topcheferne i Ambu, DSV, Genmab, Novo Nordisk og Mærsk kan inkassere klimabonus i situationer, hvor selskabets samlede klimaaftryk stiger. Økonomisk Ugebrev har rakt ud til selskaberne for en kommentar og bringer her selskabernes respons. Blandt andet forventer Novo Nordisk at udforme klimamålene i bonusprogrammet, så de fremadrettet inkluderer en større del af selskabets CO2-aftryk, end det er tilfældet i dag.
Økonomisk Ugebrev kortlægger i denne uge, hvordan en række topchefer fra danske C25-selskaber sagtens kan indfri de klimamål, der indgår i deres bonusprogrammer, samtidig med at virksomhedens samlede klimaaftryk stiger.
Klimamålene i de pågældende topchefers bonusprogrammerne omhandler kun små udvalgte poster i selskabernes klimaregnskaber – mens tunge poster som eksempelvis CO2-aftrykket fra værdikæden ignoreres.
Det er værd at bemærke, at langt hovedparten af de danske C25-selskaber har en klimapolitik, der indbefatter officielle CO2-reduktionsmål, der dækker hele selskabets klimaaftryk. Det viser, at de føler sig forpligtet til at reducere deres samlede klimaaftryk, inklusiv aftrykket fra værdikæden – og ikke blot små udvalgte poster.
Samtidig viser selskabernes officielle klimamål, at de opfatter reduktion i CO2-aftrykket fra værdikæden som værende indenfor deres påvirkningssfære. Ved nærmere eftertanke er det ikke så mærkeligt, da selskaberne jo selv bestemmer, hvilke leverandører, de vil lave forretning med. Hvis en leverandør gør brug af tvangsarbejde, så ryger han ud. Samme konsekvens kan iværksættes overfor leverandører, der ikke lever op til visse klimakrav.
Læs artiklen om C-25 topchefernes klimabonus her
Respons fra Novo Nordisk
Økonomisk Ugebrev har rakt ud til Novo Nordisk for en kommentar til, at forhenværende CEO Lars Fruergaard Jørgensen ifølge Novo Nordisks seneste vederlagsrapport har inkasseret klimabonus på trods af, at Novo Nordisks samlede CO2-aftryk det seneste år er steget med 23%.
At Fruergaard kan indfri klimamålet i bonusprogrammet samtidig med, at CO2-aftrykket stiger, skyldes, at klimmålet ikke omhandler de tunge poster i Novo Nordisks klimaregnskab, herunder indkøb af varer og services, der udgør knap halvdelen af CO2-aftrykket.
I stedet går klimamålet i Fruergaards bonusprogram på at reducere selskabets scope 1, 2 samt dele af scope 3 (flyrejser og produktdistribution).
Novo Nordisk oplyser til Økonomisk Ugebrev, at det længe har været et mål for selskabet, at reducere CO2-aftrykket fra drift og transport (som bonusmålet omhandler) – faktisk har det været en prioritet siden Novo Nordisk etablerede selskabets miljøstrategi, Circular for Zero, i 2019.
Novo Nordisk oplyser desuden til Økonomisk Ugebrev, at selskabet for nylig har sat et klimamål om at reducere selskabets såkaldte scope 3 CO2-aftryk, der udgør langt den største post i klimaregnskabet.
Da dette mål har 2024 som basisår og blev godkendt af bestyrelsen i december 2024, kunne reduktionsmålet ikke indgå i bonusprogrammet for 2024. Novo Nordisk oplyser dog, at det bredere fokus på CO2-reduktion forventes at være afspejlet i fremtidige bonusprogrammer.
Det lader således tid, at Novo Nordisk vil inkludere krav til CO2-reduktion i nogle af klimaregnskabets tunge poster i den nye topchef Mike Doustdars bonusprogram.
Respons fra DSV
Ligesom det var tilfældet med Lars Fruergaard Jørgensens bonusprogram omhandler klimamålet i Jens Lunds, CEO i DSV, bonusprogram ikke de tunge poster i selskabets klimaregnskab. Klimamålet i bonusprogrammet angår kun krav til CO2-reduktion i scope 1 og 2, hvilket udgør under 3% af DSV’s samlede klimaaftryk.
Økonomisk Ugebrev har derfor spurgt DSV, hvorvidt selskabet overvejer, om klimakomponenten i topchefens bonusprogram fremadrettet skal indeholde krav til CO2-reduktioner af DSV’s samlede scope 1, 2 og 3 aftryk.
DSV meddeler: ”Kriterierne og målsætningerne for tildeling af variabel aflønning bliver fastsat én gang årligt af bestyrelsen på basis af anbefaling fra DSV’s aflønningskomité. Kriterier for den tildelte bonus i 2025 vil fremgå af selskabets vederlagsrapport for 2025.”
DSV forklarer desuden udformningen af bonusprogrammets klimamål med, at scope 1 og 2 aftrykket i høj grad er noget, som selskabet selv har kontrol over og direkte kan påvirke – da aftrykket jo kommer fra selskabets egen direkte forretningsaktivitet.
Modsat kommer scope 3 aftrykket fra værdikæden, som blandt andet består af eksterne selvstændige transportvirksomheder, som ejer transportmidlerne, herunder skibe, fly, tog og lastbiler.
Det er således ikke CO2-udledninger, som DSV har direkte kontrol over. Ifølge selskabet giver det derfor ikke rigtig mening at sætte kortsigtede reduktionsmål på scope 3. For scope 3 anvender DSV i stedet konkrete initiativer, som kan bidrage til at reducere udledninger ude i værdikæden hos eksterne transportører.
Som nævnt ovenfor har hovedparten af C25-selskaberne, herunder DSV, officielle klimamål, der dækker hele klimaaftrykket, altså inklusiv scope 3. Det viser både, at de føler sig forpligtede til at reducere scope 3 aftrykket samt at det ligger inden for deres påvirkningssfære.
Respons fra Ambu, Genmab og Mærsk
Økonomisk Ugebrev har også rakt ud Ambu, Genmab og A. P. Møller – Mærsk for en kommentar til, at deres respektive topchefer kan indfri klimamålene i bonusprogrammet samtidig med, at selskabets samlede klimaaftryk er steget – samt hvorvidt selskaberne overvejer at inkludere nogle af de tungere poster i klimaregnskabet i fremtidige bonusprogrammer.
Mere om klimakomponenterne i bonusprogrammerne for Britt Meelby Jensen, Jan van de Winkes og Vincent Clerc finder her.
Ambu oplyser til Økonomisk Ugebrev, at selskabet har integreret bæredygtighedsmål i bonusordningerne for både ledelse og medarbejdere, da selskabet ser det som en vigtig strategisk prioritet. Ambu ønsker dog ikke at kommentere på detaljer i bonusordningen ud over det, der allerede er offentliggjort i selskabets vederlagsrapport.
Med hensyn til udformningen af de nuværende klimamål i bonusprogrammet henviser Genmab til, at målene blev defineret i 2022 – hvilket fremgår af selskabets seneste årsrapport: “In 2022, Executive Management was granted RSUs linked to Genmab’s climate target to ensure 100% renewable electricity was achieved across all major operating sites, which at the time of grants included our headquarters in Denmark and sites in the Netherlands, the U.S. and Japan. As of December 31, 2024, all major operating sites under the RSU grant achieved 100% renewable electricity.”
Genmab meddeler desuden, at selskabet ikke kommenterer på udformningen af fremtidige målkomponenter for ledelsens aflønning.
A. P. Møller – Mærsk ønsker ikke at udtale sig, men henviser i stedet til selskabets vederlagsrapport.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
