Klimastatus C25: Klimaaftryk stiger markant, kun få lyspunkter

Artikelserie om ØU Klima Rating 2026: På baggrund af de dugfriske årsregnskaber for 2025 kan Økonomisk Ugebrev nu løfte sløret for udviklingen i C25-selskabernes klimaresultater det seneste år. Samlet set har gruppen af C25-selskaber øget deres CO2-aftryk markant – fra 221 millioner ton i 2024 til 240 millioner ton i 2025. Stigningen skyldes især øgede udledninger fra klimatunge selskaber som DSV, FLSmidth og NKT. På trods af stigningen i de absolutte CO2-udledninger er CO2-intensiteten – dvs. CO2 pr. omsat mio. kr. – faldet i hovedparten af C25-selskaberne, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen.

De store danske C25-selskaber har det seneste år øget deres samlede scope 1, 2 og 3 CO2-aftryk med 19 millioner ton, fra 221 millioner ton i 2024 til 240 millioner ton i 2025, altså en stigning på ni procent.*

Derved fastholder det danske eliteindeks de dårlige takter fra sidste års klimastatus, hvor det samlede klimaaftryk også steg, dengang med syv procent. Det står i kontrast til de forudgående år, hvor C25-selskaberne samlet set reducere deres CO2-udledninger, eksempelvis faldt C25 aftrykket ti procent fra 2022 til 2023.

Det seneste års stigning skyldes i høj grad, at 10 ud af 13 klimatunge C25-selskaber, dvs. selskaber med årlige CO2-udledninger på over en million ton, har øget deres klimaaftryk det seneste år.

Den største stigning står DSV for. Det seneste år har den danske transportgigant øget sit samlede CO2-aftryk fra 13,8 millioner ton til 19,6 millioner ton, altså en stigning på hele 42 procent. Den markante stigning i CO2-aftrykket skyldes opkøbet af den tyske DB Schenker, en handel til 107 milliarder kroner.

I DSV’s klimaregnskab for 2025 indgår det tidligere Schenker-selskabs udledninger i otte af årets tolv måneder. I årsrapporten konstaterer DSV: “Our emissions increased across all scopes in 2025 as an expected consequence of the Schenker acquisition, which has doubled the size of DSV.”

DSV’s forretning målt på omsætning er da også steget mere end CO2-aftrykket, hvorved CO2-intensiteten, forstået som ton CO2 pr. omsat million kroner, er faldet det seneste år.

FLSmidth CO2-aftryk er også steget markant det seneste år. Og her skyldtes stigningen ikke opkøb eller øgede forretningsaktiviteter, fordi omsætningen fra 2024 til 2025 er gået tilbage. Alligevel er CO2-aftrykket steget fra 58,5 millioner ton til 63,3 millioner ton, altså otte procent.

Men der markante CO2-reduktioner i sigte: FLSmidth frasolgte sidste år cementforretningen, hvilket fjerner nogle af de helt tunge CO2-poster i klimaregnskabet.

Ifølge årsrapporten ville CO2-aftrykket for 2025 – minus den nu afhændede cementforretning – havde været over 15 millioner ton lavere. Der er således udsigt til en markant CO2-gevinst allerede i år, hvilket vil fremgå af næste årsregnskab. Gevinsten vil dog ikke skyldes grøn transition, men frasalg.

Som det fremgår af nedenstående tabel er Jyske Bank og Novonesis de eneste to klimatunge C25-selskaber, der rapporterer et lavere CO2-aftryk i 2025 end i 2024. Jyske bank leverer den største CO2-reduktion fra 2,3 millioner ton i 2024 til 1,8 millioner ton i 2025, altså en reduktion på 13 procent.

For de mindre klimatunge C25-selskaber går det bedre. Af de otte selskaber, der rapporterer et CO2-aftryk under én million, har seks reduceret deres aftryk det seneste år. Forsikringsgiganten Tryg leverer den største CO2-reduktion, fra 592 tusind ton i 2024 til 495 tusind ton i 2025, altså en reduktion på 16 procent.

Den markante reduktion skyldes, at Tryg har formået at reducere aftrykket fra skadesbehandling og finansielle investeringer, der sammenlagt udgør 99 procent af Trygs samlede klimaaftryk – læs mere om Trygs klimaresultater her.

Som det fremgår af nedenstående tabel leverer Demant, GN og Royal Unibrew også markante CO2-reduktioner, på mellem syv og fjorten procent.

Der tegner sig således et billede af, at mens C25-indeksets klimatunge selskaber det seneste år ikke har formået at reducere klimaaftrykket, så går det langt bedre blandt indeksets mindre udledere.

Der er ikke en oplagt forklaring på dette – de mindre CO2-tunge selskaber er nemlig ikke blot bedre til at levere absolutte CO2-reduktioner, de er også bedre til at reducere det såkaldte intensitetsaftryk, målt i ton CO2 pr. omsat mio. kr. (mere om udviklingen i C25-selskabernes intensitetsaftryk nederst i denne artikel).

Zealand Pharma, der er C25-indeksets absolut mindste udleder, leverer en procentuel stigning i det absolutte CO2-aftryk på hele 40 procent: Fra 27 tusind ton i 2024 til 38 tusind ton i 2025.

Med til historien hører dog, at Zealands forretning er øget markant det seneste år. I 2024 havde Zealand en omsætning på blot 63 millioner kroner, mod 9,2 milliarder i 2025. Det betyder, at Zealands intensitetsaftryk er faldet med 99 procent.

Samlet set er CO2-aftrykket steget i absolutte termer i 57 procent af C25-selskaberne. Ser vi derimod på CO2-intensiteten, så har 57 procent af selskaberne faktisk sænket aftrykket det seneste år.

Det er dog en tilbagegang i forhold til sidste år, her havde 72 procent af selskaberne i det danske eliteindeks sænket intensitetsaftrykket.

Af de tretten klimatunge C25-selskaber har fem sænket intensitetsaftrykket: Carlsberg, DSV, Jyske Bank, Novonesis og Rockwool. Af de otte mindre klimatunge C25-selskaber har blot ét selskab øget intensitetsaftrykket: Genmab.

* Klimadata for C25-selskaberne Bavarian Nordic, Coloplast og AL Sydbank indgår ikke i denne undersøgelser. Coloplast og AL Sydbank har ikke sammenlignelige data for deres samledes scope 1, 2 og 3 CO2-aftryk for 2024 og 2025. Bavarian Nordic er ikke kommet med regnskab inden deadline 1. marts.