Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Alternativer: Stor skjult stigning i risikoen på pensioner

Carsten Vitoft

torsdag 20. oktober 2022 kl. 7:00

Her er pensionssektorens brændpunkter i 2023

Alternativer som vindmøller og infrastruktur opfattes som sikre og stabile. Men en analyse viser, at den underliggende risiko på alternativerne er eksploderet i flere danske pensionsselskaber. Fagredaktør Carsten Vitoft fortsætter artikelserien om værdiansættelsen af pensionssektorens alternativer.

Pensionsselskaber som Industriens Pension, Lægernes Pension og Sampension ligger i overhalingsbanen med op til tre gange højere risiko på deres alternativer end gennemsnittet, mens PKA (sygeplejersker) og PBU (pædagoger) har lav risiko på området.

Med ”risiko” menes her, hvor afkast svinger på kundernes pensioner. Over de seneste tre år har Lægernes Pension været oppe at ringe på en risiko på 34,7 pct., mod kun 12,7 pct. i PKA. Disse svingninger kan ses som udtryk for, hvor risikofyldte aktiver der er investeret i.

”Udviklingen på pensionsmarkedet har betydet, at selskaberne – og dermed deres kunder – de senere år har påtaget sig mere og mere risiko. Udviklingen fortsætter, da de alternative aktiver fylder mere og mere i danskernes pensioner. Førhen indeholdt op mod halvdelen af en moderne pensionsordning sikre obligationer. Men nu er det udskiftet med enten alternativer eller virksomhedsobligationer,” siger managing partner Karsten Hannibal fra det uafhængige fondsmæglerselskab Optimal Invest. 

Videre siger han: ”Det er et problem, at kunderne ikke kan se denne stigning i risikoen, da selskaberne ikke oplyser om dette. Tværtimod behandles de nye alternativer netop, som om de er sikre obligationer. Men det er de absolut ikke. Risikoen er langt højere.”  

Selveste ATP’s tidligere topchef Bo Foged har advaret om den tendens, der altså nu konkretiseres i Økonomisk Ugebrevs beregning af risikotal, baseret på selskabernes egne afkastdata.

Netop ATP ligger absolut lavest i hele pensionsbranchen på risiko, og det er formentlig også årsagen til, at pensionsgiganten har haft et markant lavere afkast i perioden i forhold til de andre pensionsselskaber, som Økonomisk Ugebrev beskrev i den seneste udgave. 

Også Finanstilsynet har flere gange advaret om, at pensionsselskaberne ikke målte risikoen korrekt på de alternativer investeringer. For blot en måned siden fik PFA et påbud for netop ikke at have et ”tilstrækkeligt risiko og afkast forhold” på alternativerne.

Pensionsselskaberne mener ikke, at beregningsmetoden for risiko er valid: ”Disse risikotal kan ikke bruges til at sige noget signifikant om forskellen på risiko. Det skyldes, at der er tale om en standardafvigelse beregnet på blot fire observationer, hvoraf den ene i øvrigt er halvårlig,” siger pressechef Laurits Harmer Lassen fra Industriens Pension. Nogenlunde samme svar lyder fra Sampension.

Ugebrevet ser dog på tal over en periode på 3,5 år. Branchen bruger selv jævnligt horisonter på blot tre år, når de sammenligner afkast på tværs af branchen. Adspurgt, hvorfor de selv samme afkasttal så ikke kan bruges til at måle risikoen, er der ingen svar på fra de to selskaber.  

Økonomisk Ugebrev har spurgt begge pensionskasser, om de så vil fremlægge deres egne risikomålinger for infrastruktur, unoterede aktier og ejendomme. Det vil de ikke, men de henviser i stedet til både Rådet for Afkastforventninger og brancheorganisationen F&P, som opgør overordnede statiske og forventede risikotal for pensioner. 

Men disse tal fra rådet er langt lavere end den reelle risiko på de alternative investeringer, og derfor virker de helt skæve. Opgøres den faktiske markedsrisiko på de finansielle markeder, er risikoen på infrastruktur, unoterede aktier og europæiske ejendomme markant højere end både Rådets risikotal, men også højere end den risiko, Økonomisk Ugebrev har udregnet.

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank