Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Åbenhed hos PFA lægger pres på pensionsselskaber

Carsten Vitoft

mandag 06. marts 2023 kl. 17:25

Pensionsrådgivere ser, at PFA Pension vil af med dårlige kunder

PFA åbner døren på klem for øget åbenhed om afkastet på alternative investeringer, som i hele pensionsbranchen hidtil har været en sort boks. Selskabet har fremlagt data for, hvor meget det har nedskrevet på unoterede ejendomsinvesteringer og private equity i forhold til de estimerede markedsværdier.

Tidligere direktør i PFA, Allan Polack, var en af pensionsbranchens største modstandere af mere åbenhed omkring afkastet på alternative investeringer, der efterhånden fylder en tredjedel af sektorens aktiver, altså ca. 1000 mia. kr. Men hans arvtager, Ole Krogh Petersen, har som noget af det første truffet beslutning om, at PFA skal være mere åbne om disse investeringer og deres afkast.

Det er ikke mere end to år siden, at PFA og Allan Polack i brancheforeningen spændte ben for et forsøg fra hele pensionsbranchen på at skabe et fælles grundlag for mere åbenhed. Men nu går PFA så enegang ved at tage et første skridt og forklare offentligheden om, hvordan pensionsselskabet regulerer de såkaldte ”rå afkast” på alternativerne. Altså hvordan og hvor meget PFA selv har nedskrevet værdierne i forhold til den skønnede markedsudvikling og de rene beregningsmodeller.

Toppen af isbjerget
PFA har oplyst, at der sidste år blev nedskrevet 8 mia. kr. på alternativerne, opgjort som forskellen mellem de rå skønnede markedsafkast og det interne justerede afkast, som ifølge Finanstilsynet skal fastsættes forsigtigt.

Allerede i 2020 kom Finanstilsynet med en redegørelse om, at pensionssektorens værdiansættelser svajede i vinden, at der blev anvendt mange forskellige værdiansættelsesmetoder, og at der synes at være alt for store forskelle på det underliggende markedsafkast og selskabernes udmeldte afkast.

Kernen i problemet er, at offentligheden kun har fået helt overordnede afkast fra branchen på disse alternativer, og de afkast har ovenikøbet strittet i alle retninger. Eksempelvis samlede Økonomisk Ugebrev i afkasttal for 2022: AP Pension selv har opgjort afkastet på unoterede aktier til plus 25 pct. Industriens Pension har regnet sig frem til minus 5 pct., mens markedsafkastet lå omkring minus 25 pct. Når selskaberne ikke vil fortælle noget som helst om, hvordan de kommer frem til disse tal, eller hvor meget de nedskriver, skaber det tvivl og mistillid hos omverdenen. Og det er det, som landets største pensionsselskab nu kan være på vej til at ændre, så man som udenforstående lidt bedre kan forstå, hvordan de når frem til afkastene.

Det kan skabe mere tryghed på området. Det vil dog også begrænse mulighederne for at udjævne afkastet mellem gode og dårlige år – og det har formentlig været årsagen til, at forsøget på mere åbenhed brast sammen for et par år siden.

Den nye åbenhed falder i god jord hos uafhængige eksperter: ”Det er godt, når pensionsselskaberne forsøger at værdiansætte ordentligt. Det må hilses velkomment, hvis de gør et seriøst forsøg. Det forekommer mig, at investeringer i alternativer har redet på en bølge af begejstring”, siger professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet.

Partner Gert Nielsen fra BEDSTpension mener også, at PFA nu går i den rigtige retning, og at udviklingen vil øge presset på andre pensionsselskaber til at gå i samme retning nu.

”PFA fortjener stor ros for, som det første selskab, at være åbne om forskellen på forvalternes interne afkastopgørelse som en modelpris, og den grad af korrektion, de foretager i forhold til de børsnoterede markeders udvikling. Alle pensionsselskaber skal foretage en korrektion, men vi kender ikke størrelsen. PFA skal altså roses for at vise, hvor meget man nedjusterer afkastet i forhold til de underliggende modeller”, siger han.

Hæderligt afkast i 2022
Men hvorfor kommer PFA ud af busken nu? En mulighed er, at Ole Krogh Petersen ikke har haft lyst til at arve nogle af de tab, som Økonomisk Ugebrev tidligere har beskrevet, og som ventede efter Allan Polack. Ole Krogh Petersen er kendt for ordentlighed, og med nedskrivninger nu bliver det også nemmere at præstere efterfølgende.

Ser man på det samlede afkast for 2022, altså både alternativer og resten af aktiverne, ligger PFA anstændigt for første gang i fem år. Det er dog uvist, om PFA går videre efter at have åbnet døren på klem. Spørger man PFA, om der kommer mere på denne front, lyder svaret lidt kryptisk fra investeringschef Kasper A. Lorentsen: ”Åbenhed og gennemsigtighed om vores afkast er et vigtigt princip i PFA.”

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank