Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

F&P i mislykket PR-offensiv for alternative investeringer

Carsten Vitoft

onsdag 28. juni 2023 kl. 17:40

F&P misbruger kommission til at fremme egen dagsorden

Stigende mediekritik af pensionsbranchen og øget mistillid til værdiansættelser af den fjerdedel af pensionsformuen, der nu ligger i alternative investeringer, fik brancheforeningen F&P til at indkalde finansmedier til pressemøde. Men det endte med en byge af kritiske spørgsmål.

Det er svært at blive klog på, hvad man egentlig gør sig af tanker i pensionsbranchen omkring den tiltagende kritik, der i disse år bliver fremført om pensionsbranchens alternative investeringer i stort set alle danske finansmedier.

Det er pensionsbranchen selv, der sætter værdi på de alternative investeringer, og sidste år havde nogle pensionsselskaber regnet sig frem til positive afkast på 30 pct., mens de samme typer af børsnoterede aktiver gav et afkast på et rundt nul.

Intet problem her
Nu er vi blevet lidt klogere på, hvordan branchen selv ser den stigende mistillid til disse skæve afkast. Efterfølgende fristes man til at konkludere, at den eneste og altovervældende nyhed meget overraskende var, at branchens topfolk overhovedet ikke selv ser et problem med de skæve afkast på alternativer.

Reaktionen blev en byge af nye kritiske spørgsmål fra stort set alle journalister, hvor særligt Økonomisk Ugebrevs udsendte gik til branchens topfolk, der meget sjældent stiller op til interview om dette vigtige emne.

Der blev stillet spørgsmål om både afkast, værdiansættelse og omkostninger, og selv om F&P’s vicedirektør Jan V. Hansen havde åbnet mødet med overskrifter som mere åbenhed og gennemsigtighed på området, var der ikke mange klare svar. Snarere tværtimod.

Én spurgte eksempelvis ind til det problematiske i, at pensionsbranchen investerer i alternativer, hvor de også er med til at gøre enkelte kapitalforvaltere styrtende rige.

”Jeg kan ikke genkende det billede om bagmænd, der bliver styrtende rige, jeg bliver faktisk lettere pikeret over spørgsmålet”, lød svaret fra investeringsdirektør i Industriens Pension Peter Lindegaard.

En anden ville gerne høre, hvordan branchen ser på den stigende mistillid i medierne til hele værdiansættelsen og afkastene på de alternative investeringer.

Underforstået, om branchen manipulerer med afkastene for at se bedre ud på papiret. ”Jeg mener ikke, at der er en mistillid. Men jeg føler, at der er en mistænkeliggørelse af vores arbejde”, lød fra den anden brancherepræsentant, investeringsdirektør Peter Lorenzen fra PFA.

På den måde kunne branchens topfolk altså ikke engang anerkende kritikken, og så er det svært at se snarlige løsninger på hverken mistillid eller selve problemets kerne.

På den måde slog PR-forsøget fejl. Og man må spørge sig selv, om F&P både har under- og fejlvurderet pressens mistillid til branchens kommunikation på området. Der blev da heller ikke gjort et ærligt forsøg på at imødekomme dette ved eksempelvis at komme med en troværdig forklaring på, hvordan man kan værdiansætte så skævt.

Mens afkastene sidste år var meget positive, mens finansmarkederne faldt, er sagen den stik modsatte i år. Indtil videre er markedet steget, men nu er pensionsselskaberne gået i gang med at skrive ned igen på alternativerne.

Problemet er, at det kan få meget store konsekvenser for den enkelte pensionsopsparer ved skift af pensionsselskab. Enten ved et pensionsudbud eller ved skifte af arbejdsplads. Der kan ske store hemmelige omfordelinger sted mellem de enkelte pensionsopsparere.

Og så må man spørge, hvem som har lyst til at udsætte sin pensionsordning for sådan en omgang lotteri, hvor det er sektorens topfolk, der sætter afkastet ud fra, hvad der ser bedst ud for dem selv og pensionsselskabet? Det er det spørgsmål, der aldrig er blevet besvaret af branchen. Og det er stadig ikke.

Kursfølsom information?
Økonomisk Ugebrev spurgte, om sektoren kunne løse problemerne ved mere åbenhed og gennemsigtighed både omkring afkast, værdiansættelse og omkostninger. Det kan branchen tidligere forsøgt, uden at blive enige. Eksempelvis ved at offentliggøre værdiansættelserne af de største alternative investeringer.

Det mente Kasper Lorenzen ville være konkurrentfølsom information – uden han dog kunne give et eneste eksempel, hvilke informationer, der ville være følsomme.

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank