Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

C25-rating af ESG i CEO-bonus: Klima-fokuserede Mærsk på dumpeplads

Claus Strue Frederiksen

tirsdag 18. juni 2024 kl. 15:23

Hvad får Mærsk ud af logistikopkøb for 34 mia. kr.?

Økonomisk Ugebrevs rating af ESG-komponenter i C25-selskabernes bonusprogrammer for topchefen udpeger flere bundskrabere, blandt andet GN Store Nord, NKT og Mærsk. Med i toppen ligger Ørsted og Carlsberg, sammen med Nordea, Tryg og Bavarian. Årets rating viser, at næsten alle C25-topchefer har variabel aflønning med ESG-komponenter. Kun CEO fra GN Peter Karlstromers bonusprogram indeholder ikke ESG-komponenter, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen.  

Som det fremgår af nedenstående tabel, indgår der ESG-komponenter i topchefens bonusprogram i 21 ud af undersøgelsens 22 C25-selskaber. Altså aflønnes næsten alle topchefer delvist efter, hvordan de leverer resultater for virksomhedens arbejde med ESG-relaterede forhold. Men der er stor forskel på, hvordan de enkelte selskaber ser på vigtigheden af klar kommunikation omkring ESG-komponenter i topchefens variable aflønning.

Kun GN Store Nords CEO Peter Karlstromer har ikke knyttet ESG-komponenter til det variable incitamentprogram. Af høreapparatgigantens vederlagsrapport fremgår dog, at der knyttet ESG-komponenter til Gitte Pugholm Aabos, direktør i GN Hearing, bonusprogram, men indholdet af de konkrete ESG-mål uddybes ikke.

En af de mere overraskende bundplaceringer i dette års rating er Mærsk, der som koncern ellers har stor fokus på CO2-relaterede forhold. Ifølge selskabets vederlagsrapport har selskabet taget fat på at indføre ESG-komponenter i CEO-lønnen og oplyser, at ESG-komponenter indgår med en vægt på 20 procent i det langsigtede program – mere konkret handler målepunkterne om at begrænse CO2-udledning, diversitet og inklusion samt sikkerhed på arbejdspladsen.

Mærsk får dog kun tre point ud af ti mulige, fordi selskabet blandt andet ikke uddyber, hvilke konkrete ESG-mål, der skal opnås for at udløse bonus, samt hvilken vægt de konkrete komponenter hver især har i programmet.

Langt de fleste af C25-selskabernes incitamentprogrammer indeholder mere end én ESG-komponent. En typisk kombination er mål for CO2-reduktion og kønsdiversitet i ledelsen – sommetider tilknyttet en eller flere komponenter i tillæg.

En lille håndfuld virksomheder har imidlertid valgt blot at knytte én ESG-komponent til CEO-programmet. Det gælder eksempelvis i Coloplast, DSV og Royal Unibrew, der alle opnår 7 point – hvilket er det maksimale antal point, som selskaber, der kun har knyttet ét konkret ESG-mål til topchefbonussen, kan opnå i denne rating (se mere om ratingens normative præmisser nederst i denne artikel).

Topscoren i dette års rating er Nordea, som tidligere beskrevet i denne artikelserie: Ifølge Nordeas seneste vederlagsrapport indeholder CEO Frank Vang-Jensens kortsigtede bonusprogram tre ESG-komponenter, der samlet set vægter 10 procent af programmet. De tre ESG-komponenter omhandler volumen i grøn finansiering, implementering af bankens bæredygtighedsplan samt kønsbalance i ledelseslag.

Nordeas oplysninger om de tre ESG-komponenter har en detaljeringsgrad, der udløser maksimumpoint i Økonomisk Ugebrevs C25-rating af ESG-komponenter i CEO-bonus. Den finske storbank oplyser blandt andet om ESG-komponenternes vægt i incitamentprogrammet, de konkrete mål samt hvorvidt målene er indfriet.

Samlet set opnår finanssektoren, der er repræsenteret ved Danske Bank, Nordea og Tryg en gennemsnitsscore på 7,7 point, hvilket er en del over C25-snittet på 5,6 point.

Life Science-branchen trækker derimod den anden vej. Samlet set opnår de ni life science-selskaber – Ambu, Bavarian Nordic, Coloplast, Demant, Genmab, GN Store Nord, Novo Nordisk, Novozymes og Zealand Pharma – et gennemsnit på 5,1 point.

Hovedparten af life science-selskaberne uddyber ikke, hvilke konkrete ESG-mål, der skal være opfyldt, for at udløse bonus. Og mens de fleste angiver, hvor meget ESG samlet set vægter i bonusprogrammet, oplyser ingen af life science-selskaberne med mere en et ESG-mål, hvor meget de konkrete ESG-mål hver især vægter i programmet.

Transparent vederlagsrapportering er ellers ikke raketvidenskab. Nedenstående skema, der er inspireret af den britiske storbank Barclays rapporteringspraksis, er et eksempel på simpel og informativ vederlagsrapportering, der ville resultere i maksimumpoint i Økonomisk Ugebrevs rating af ESG-komponenter i topchefbonus.

Sådan har vi gjort

Med udgangspunkt i virksomhedsrapporter udgivet i 2024 har vi indsamlet data og uddelt point for hvert af ratingens ti målepunkter til 14 danske life science selskaber, 12 finansvirksomheder, C25 og 25 store unoterede (mere om målepunkterne nedenfor).

Alle virksomhederne har i god tid inden udgivelsen fået tilsendt undersøgelsens relevante data og vores umiddelbare pointtildeling. En del virksomheder har benyttet lejligheden til at komme med kommentarer – og vi har i enkelte tilfælde korrigeret data og point.

10 Målepunkter

1: ESG-komponenter: Indeholder topchefens bonusprogram ESG-komponenter?

Yderligere info: ESG-komponenter skal her forstås i bred forstand. Så længe selskabet enten (a) selv eksplicit omtaler det ikke-finansielle målepunktet som hørende under ESG, bæredygtighed eller samfundsansvar eller (b) målepunktet åbenlyst hører til under ESG-paraplyen, hvilket eksempelvis gælder for klima og kønsdiversitet.

En udførlig guide til ratingen med uddybede eksempler til målepunkterne finder her

2: Vægt: Fremgår det klart og tydeligt, hvor stor en andel af bonusprogrammet ESG-komponenter udgør?

3: Konkret ESG-komponent: Konkretiseres mindst en ESG-komponent til at omhandle eksempelvis klima, kønsdiversitet eller et andet ESG-relateret målepunkt?

4: Vægt for konkret ESG-komponent: Fremgår det klart og tydeligt, hvor stor en andel mindst et af de konkrete målepunkter fylder i topchefens incitamentprogrammet.

5: Mål for konkret ESG-komponent: Fremgår det klart og tydeligt for mindst en konkret ESG-komponent, hvilket mål, der skal opnås, for at udløse topchefbonus?

6: Resultat for ESG-komponent: Fremgår resultatet for mindst en konkret ESG-komponent?

7: Bedømmelse af ESG-komponent: Fremgår det klart og tydeligt, hvorvidt den konkrete ESG-komponent har udløst bonus?

8: Konkretisering af alle ESG-komponenter: Er alle ESG-komponenterne konkretiseret således, at det tydeligt fremgår, at de omhandler eksempelvis klima, diversitet eller lign.?

Yderligere info: For at opnå point i dette målepunkt skal der indgå mindst to konkrete ESG-komponenter i topchefens bonusordning.

9: Vægt for alle konkrete ESG-komponenter: Fremgår det klart og tydeligt, hvor stor en andel alle de konkrete ESG-komponenter udgør i topchefens bonusprogram?

Yderligere info: For at opnå point i dette målepunkt skal der indgå mindst to konkrete ESG-komponenter i topchefens bonusordning.

10: Mål, resultat eller bedømmelse: Fremgår mål, resultat eller bedømmelse klar og tydeligt for alle de konkrete ESG-komponenter i topchefens bonusprogram?

Yderligere info: For at opnå point i dette målepunkt skal der indgå mindst to konkrete ESG-komponenter i topchefens bonusordning. Til gengæld udløses der point hvis blot et af de tre omtalte parametre (mål, resultat, bedømmelse) er opfyldt for alle konkrete ESG-komponenter.

Transparens-rating

Hensigten med Økonomisk Ugebrevs ESG-bonus Rating er at give indblik i danske virksomheders åbenhedsniveau omkring ESG-komponenter i topchefbonus set i forhold til 10 udvalgte målepunkter. Undersøgelsen siger således udelukkende noget om, hvordan danske virksomheder rapporterer på området – altså, en transparens-rating.

Hvis en virksomhed ikke eksplicit oplyser, at der indgår ESG-komponenter i topchefens bonusprogram, så tildeles virksomheden 0 point. Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at topchefbonussen ikke afhænger af ESG-resultater – det betyder udelukkende, at virksomheden ikke eksplicit oplyser herom.

Oplysninger omkring topchefens bonusordning inddrages kun i ratingen, såfremt oplysningerne optræder i selskabets officielle vederlagsrapport, årsrapport eller ESG/bæredygtighedsrapport.

Bemærk desuden, at rating-designet bygger på to normative præmisser: (a) ESG bør indgå i topchefens bonusprogram og (b) der bør indgå mindst to konkrete målepunkter.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank