Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

C25-topchefer inkasserer klimabonus trods øget CO2-aftryk

Claus Strue Frederiksen

onsdag 17. september 2025 kl. 18:57

Jens H Lund DSV
Jens Lund, CEO i DSV

Klimamål indgår i langt de fleste C25-topchefers incitamentsprogrammer. Modsat bonusprogrammernes finansielle mål med konkrete målbare nøgletal, omhandler klimamål sjældent de CO2-tunge poster i klimaregnskaber. Topchefer i blandt andet Ambu, DSV, Mærsk og Novo Nordisk kan opnå klimabonus samtidig med, at selskabets samlede klimaaftryk stiger, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen i denne analyse.

Flere topchefer i de store børsnoterede selskaber har det seneste år fået tildelt klimabonus, selvom selskabernes CO2-aftryk er øget, viser Økonomisk Ugebrevs analyse. Dette er tilfældet hos blandt andet de to C25-giganter DSV og Novo Nordisk.

Men fænomenet med manglende sammenhæng mellem klimamål og bonusmål er ikke et særsyn, tværtimod går samme mønster igen i andre C25-topchefers bonusprogrammer: Typisk omfatter de finansielle målepunkter centrale konkrete finansielle nøgletal som driftsoverskud og udvikling i aktiekurs i forhold til peers. Mens klimamålene ofte omfatter mindre poster i klimaregnskabet. Det gælder blandt andet i Ambu, Genmab og Mærsk.

På trods af at DSVs samlede CO2-aftryk er steget markant det seneste år, inkasserer CEO Jens Lund ifølge vederlagsrapporten alligevel klimabonus. Forklaringen er, at bonuskomponenten for klima kun indeholder krav til CO2-reduktioner for en meget lille del af DSV’s samlede CO2-aftryk.

Kort fortalt indgår der ikke krav til CO2-reduktion i værdikæden, det såkaldte scope 3, selvom denne post udgør 97% af DSV’s samlede udledninger. Ifølge bonusmålet skal DSV have iværksat en række initiativer for at reducere scope 3 aftrykket – men målet indeholder altså ingen konkrete krav til CO2-reduktioner af scope 3 aftrykket.

Overordnet set indeholder Jens Lunds bonusprogram tre komponenter: Driftsoverskud, udvikling i aktiekurs set i forhold til peers samt klimaresultater. De to første komponenter udgør begge 40% af bonusprogrammet, klima fylder 20%. Mens to første komponenter omhandler centrale finansielle nøgletal for udviklingen i den overordnede forretning, omhandler kravet til CO2-reduktioner kun DSV’s såkaldte scope 1 og 2 CO2-aftryk fra egne operationer.

Målet tilsiger, at scope 1 og 2 aftrykket skal være reduceret med 4% i 2024, set i forhold til baselineåret 2019. Men af DSV’s samlede CO2-aftryk på 13,3 millioner ton sidste år, udgjorde scope 1 og 2 CO2-aftrykket kun 369 tusind ton, altså under 3% af det samlede klimaregnskab.

Dertil kommer, at DSV’s samlede CO2-aftryk er steget det seneste år fra 12,1 millioner ton i 2023 til 13,3 millioner ton i 2024, altså en stigning på 10%. Så andelen, der beregnes bonus ud fra, udgør altså en dråbe i havet, og omhandler ikke udviklingen i koncernens samlede udledning.

Økonomisk Ugebrev har spurgt DSV, hvorvidt selskabet overvejer at justere klimakomponenten i topchefens bonusprogram således, at den fremadrettet indeholder krav til CO2-reduktioner af DSV’s samlede scope 1, 2 og 3 aftryk. Det bliver der ikke svaret klart på.

DSV’s presseafdeling meddeler: ”Kriterierne og målsætningerne for tildeling af variabel aflønning bliver fastsat én gang årligt af bestyrelsen på basis af anbefaling fra DSV’s aflønningskomité. Kriterier for den tildelte bonus i 2025 vil fremgå af selskabets vederlagsrapport.”

Læs hele svaret fra DSV samt respons fra de øvrige C25-selskaber her

Jens Lund er dog ikke den eneste C25-topchef, der kan inkassere klimabonus samtidig med, at selskabets klimaaftrykket er steget markant. Et andet eksempel er Lars Fruergaard, forhenværende CEO i Novo Nordisk. Det seneste år er Novo Nordisks samlede klimaaftryk steget fra 1,8 millioner ton i 2023 til 2,3 million ton i 2024, altså en stigning på 23%.

Alligevel er det lykkedes Lars Fruergaard Jørgensen at indfri det klimamål, der indgår i hans kortsigtede bonusprogram. Heller ikke Fruergaards bonusprogram omfatter nemlig de tunge CO2-poster i Novo Nordisks klimaregnskab. Eksempelvis indkøb af varer og services, der udgør knap halvdelen af CO2-aftrykket.

I stedet går klimamålet i Fruergaards bonusprogram på at reducere selskabets scope 1, 2 samt dele af scope 3 (flyrejser og produktdistribution) med mindst 36% i forhold til 2019. Scope 1 og 2 samt de udvalgte dele af scope 3 udgør samlet set omkring 15% af Novo Nordisks samlede klimaaftryk.*

Udover klimamål omhandler Lars Fruergaard Jørgensens bonusprogram traditionelle konkrete forretningsmål. Eksempelvis mål for salgsvækst og driftsoverskud i det kortsigtede bonusprogram.

En analogi til klimamålet ville være, hvis Fruergaard i stedet for at blive vurderet på salgsvæksten for hele selskabet, blot blev vurderet på væksten i udvalgte regioner, svarende til 15% af Novo Nordisk samlede markeder.

Hvis bonusmålet var skruet sammen på den måde, kunne Fruergaard opnå bonus i en situation, hvor Novo Nordisk-koncernens salg var faldet markant, fordi salget var faldet i mange af de andre regioner. Næppe en situation bestyrelsen ville betragte som belønningsværdig.

Novo Nordisk oplyser til Økonomisk Ugebrev, at et bredere fokus på CO2-reduktion forventes at være afspejlet i fremtidige bonusprogrammer. Det tyder således på, at den danske medicinalgigant vil inkludere krav til CO2-reduktion i nogle af de tungere poster i klimaregnskabet i topchefens fremtidige bonusprogram – læs hele Novo Nordisk svar til Økonomisk Ugebrev her.

Ifølge Ambus seneste vederlagsrapport omhandler klimamålet i topchef Britt Meelby Jensens bonusprogram en reduktion i energiforbruget for hvert produceret produkt. Det fremgår ikke af vederlagsrapporten, hvad der præcist menes med energiforbruget per produceret enhed eller hvor stor en post, det udgør i Ambus samlede klimaregnskab.

Hvis vi antager, at energiforbruget er identisk med aftrykket fra Ambus indkøb af energi, herunder el og varme – altså det såkaldte scope 2 aftryk – så udgør dette ifølge årsrapport kun syv procent af Ambus samlede klimaaftryk. Hovedparten af aftrykket ligger i værdikæden, det såkaldte scope 3 aftryk.

Det betyder, at Britt Meelby Jensens klimabonus på lange stræk er afkoblet udviklingen i Ambus samlede klimaregnskab – det seneste år er Ambus samlede scope 1, 2 og 3 CO2-aftryk steget fra 161 tusind ton i 2023 til 209 ton CO2 i 2024, altså en stigning på 29 procent.

Med et samlet CO2-aftryk på 83,6 millioner ton i 2024 står Vincent Clerc, CEO i A. P. Møller – Mærsk, i spidsen for den mest klimatunge virksomhed i C25-indekset. Ifølge selskabets seneste vederlagsrapport, indgår der klimakomponenter i Vincent Clercs bonusprogram.

Klimamålene i Vincent Clercs bonusprogram er ikke præcist angivet – opfyldelsen bygger på en konkret bestyrelsesvurdering. Overordnet handler målene dog om energi-effektivitet og udbud af grønne produkter i flådeforretningen.

Hvor meget CO2-aftrykket skal reduceres, for at Vincent Clerc kan indfri klimamålene i bonusprogrammet, er således umuligt at sige. Flere ting er dog værd at bemærke: Aftrykket fra værdikæden, der udgør klart den største post i Mærsks klimaregnskab, indgår ikke i bonusmålene. Desuden, hvis energieffektiviteten i Mærsk-flåden stiger, indebærer det ikke nødvendigvis, at flådens klimaaftryk falder.

De seneste ti år er det ikke lykkedes Mærsk at reducere selskabets direkte CO2-udledninger, det såkaldte scope 1 aftryk, hvoraf hovedparten stammer fra flådedrift. De er tværtimod steget 5%. I samme periode er det dog lykkedes Mærsk at hæve energieffektiviteten i flåden betragteligt.

Det tyder altså på, at Vincent Clerc sagtens kan indfri klimamålene i bonusprogrammet, uden at A. P. Møller – Mærsks klimaaftryk er faldet betydeligt.

Læs mere om Mærsks kuldsejlede klimaindsats her

Klimakomponenten i Jan van de Winkes, CEO i Genmab, bonusprogram omhandler kun (dele) af selskabets scope 1 og 2 aftryk. Scope 1 og 2 udgør imidlertid under 1% af Genmabs samlede CO2-aftryk. Jan van de Winkes kunne tidligere på året inkasserer klimabonus, selvom selskabets samlede CO2-aftryk er steget fra 152 tusind ton i 2023 til 191 tusind ton i 2024, altså en stigning på 25%.

Læs respons fra A. P. Møller – Mærsk, Ambu, DSV, Genmab og Novo Nordisk her

Der er C25-selskaber, der inkluderer tunge klimaposter i topchefens bonusmål. Det gælder blandt andet Carlsberg, der stiller krav til CO2-reduktion i værdikæden, der omhandler 78% af bryggerigigantens klimaaftryk.

Ifølge Carlsbergs vederlagsrapport indgår der følgende klimamål i CEO Jacob Aarup-Andersen langsigtede bonusprogram: 2% absolut CO2-reduktion i værdikæden i forhold til 2024 baseline; 18% absolut CO2-reduktion i vores bryggerier i forhold til 2023-udgangspunktet.

* Novo Nordisk klimaregnskab indeholder ikke posterne flyrejser og produktdistribution. I udregningen indgår i stedet posterne: Forretningsrejser samt downstream transport og distribution. 

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank