Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Fire ud af ti mid cap-selskaber har nu ESG-komponenter i topchefløn

Claus Strue Frederiksen

onsdag 15. juni 2022 kl. 5:40

Økonomisk Ugebrevs kortlægning af ESG-komponenter i danske toplederes bonusprogrammer viser, at 39 procent af alle danske midcap-selskaber har integreret ESG-komponenter i topledelsens variable aflønningsprogrammer. Traditionelle ESG-komponenter som sikkerhed og medarbejdertilfredshed dominerer, mens klimaaftryk nu indgår i hver tiende topchefs bonuspakke. Mid cap-selskaberne er – ikke overraskende – knap så langt fremme som large cap-selskaberne, hvor 59 procent af topcheferne har et bonusprogram, der indeholder ESG-komponenter.

Økonomisk Ugebrevs årlige kortlægning af mid cap-chefernes* variable aflønningsprogrammer viser, at 39 procent af toplederne har et bonusprogram med ESG-komponenter. Mid cap-selskaber halter dermed en anelse efter large cap-selskaberne, hvor der er ESG-komponenter i mere end hver anden bonusordning for topcheferne.

Særligt klimakomponenter i lønpakkerne er langt mere udbredte i danske large cap-virksomheder end hos mid cap-selskaberne. Hvert fjerde large cap-selskab rapporterer om klimaaftryk, men det er kun ti procent af mid cap-selskaberne, der gør det. TCM Group er blandt de få mid cap-selskaber, der inkluderer klima i bonuspakken. I selskabets vederlagsrapport står blandt andet: ”The performance measures for the LTI are all three year accumulative and consist of absolute total shareholder return of the Company’s share, EBITDA, and carbon emission reduction.”

På et målepunkt som diversitet og inklusion er der også meget stor forskel. Kun tre procent af mid cap-selskabernes topledelser har dette element i bonusmodellen, mens det er 20 procent for de store børsnoterede selskaber. De typiske komponenter om diversitet & inklusion omfatter kvinder i lederstillinger, hvilket eksempelvis er et af målepunkterne, som topledelsen i mid cap-selskabet DS Norden måles på.

Mid cap-selskaberne synes dog at være godt med, når der gælder ESG-lønkomponenter, der handler om kundetilfredshed og sikkerhed på arbejdspladsen.

Ifølge Esben Juul Hansen, director ESG Impact Hub i KPMG Danmark, så er det positivt, at mange virksomheder indarbejder ESG-komponenter i de modeller, der skal vurdere topledernes performance.

”Vi ønsker alle, at der sker markante forandringer indenfor bæredygtighedsområdet, og derfor er det essentielt at lave incitamentsmodeller, der understøtter den dagsorden. Vi ser stigningen som meget positiv, og der er meget god mening i at se på ESG-komponenter, da disse eksempelvis også indarbejdes i en due diligence, hvis en virksomhed skal sælges. Det er derfor nødvendigt at indarbejde ESG-komponenter i de performance modeller, der anvendes,” siger Esben Juul Hansen.

”I KPMG forudser vi, at ESG-relaterede incitamentprogrammer bliver mere hyppige i fremtiden. Vi forudser desuden, at der kommer flere programmer, som indregner eksempelvis klima, diversitet, affald, kemikalieforbrug mm. Ser man på data, så er nogle af de hyppigst repræsenterede ESG-komponenter nok ikke så meget anderledes end tidligere med stort fokus på kundetilfredshed, medarbejdertilfredshed, sikkerhed og talentudvikling. Disse komponenter, forestiller vi os, bliver suppleret med flere ESG-komponenter, efterhånden som efterspørgslen fra kunderne stiger, og det regulatoriske pres stiger. I det arbejde spiller bestyrelsen en essentiel rolle.”

Undersøgelsen viser også, at mid cap-selskaber har en anelse flere ESG-komponenter i cheflønnen, end de 100 største danske virksomheder – noterede såvel som unoterede – havde integreret i deres lønpakker, da Økonomisk Ugebrev sidste år kortlagde ESG-komponenter i de 100 største danske virksomheder.

Særligt traditionelle ESG-komponenter som kundetilfredshed, medarbejdertilfredshed og sikkerhed er mere udbredt i mid cap-selskaberne i dette års undersøgelse, end de var i top-100 i sidste års undersøgelsen.

Sådan har vi gjort

Økonomisk Ugebrevs undersøgelse af ESG-komponenter i danske topchefers bonusprogrammer er udarbejdet med udgangspunkt i offentligt tilgængeligt materiale, særligt vederlagsrapporter.

Research er foretaget af Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar ved redaktør Claus Strue Frederiksen og researchassistenterne Andreja Filipovic og Nicole Cherine de la Sencerie El-Dessouky. Resultaterne kvalitetstjekkes ved rundsending til virksomhederne for kommentarer og verifikation.

Med udgangspunkt i undersøgelser udført af det amerikanske konsulenthus Sempler Brossy Consulting Group har vi udvalgt en række ESG-komponenter.

Sempler Brossy anvender 17 ESG-komponenter i deres undersøgelser. Efter en mindre forundersøgelse af danske virksomheders vederlagsrapporter foretaget i forbindelse med 2021-kortlægningen valgte vi fem operationelle og fem bæredygtige ESG-komponenter som målepunkter.

De 10 kategorier dækker langt fra hele det spektrum af ESG-relaterede komponenter, som danske virksomheder henviser til i deres vederlagsrapporter. Eksempelvis afhænger den ESG-relaterede del af topledelsens årsbaserede bonus i Carlsberg af følgende fire komponenter: carbon emissions and water usage, development of AFB (alcohol-free beer, red.) volumes, and diversity and inclusion.” Udvikling af alkoholfri øl indfanges ikke af vores kategorier.

Et andet eksempel er bonusprogrammerne i Novo Nordisk. I disse programmer indgår blandt andet to humanitære programmer for henholdsvis børn og udsatte personer med diabetes. Disse humanitære programmer passer heller ikke ind i vores ti udvalgte ESG-kategorier.

Desuden er det værd at bemærke, at en del virksomheder anvender meget brede betegnelser som ESG eller bæredygtighed uden at specificere yderligere, hvad det dækker over. Det gælder eksempelvis GN Store Nord, der i sin vederlagsrapport oplyser, at 30 procent af topledelsens årsbaserede bonusprogram ”is measured on objectives related to Strategy Execution, Commercial Priorities, ESG and Leadership.” I en tilhørende note begrundes de vage formuleringer med, at aflønningskomiteen vurderer, at øget konkretisering af bonusmål risikerer at svække GN Store Nords konkurrenceevne.

*Da Orpasymes ikke havde udgivet relevante regnskaber på dataindsamlingstidspunktet, indgår der kun 31 mid cap-selskaber i undersøgelsen.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank