Mid cap og store unoterede selskaber fejler på klima i topchefbonus

Blot to ud af 25 store danske unoterede selskaber har integreret klimakomponenter i topledelsens variable aflønningsprogram, og for mid cap-selskabernes vedkommende er det 3 ud af 32, viser selskabernes rapporter. Den lave andel står i skærende kontrast til large cap-selskaberne, hvor 21 ud af 46 topchefers bonusprogram indeholder klimakomponenter. ØU’s rundspørge viser dog, at flere store unoterede selskaber faktisk integrerer klimakomponenter i ledelsens variable lønprogrammer – de oplyser bare ikke om det, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen i denne kortlægning af topchefernes bonuskomponenter

Økonomisk Ugebrevs kortlægning af ESG-komponenter i topledelsens bonusprogrammer viser, at ud af 25 store unoterede selskaber er det kun Falck, der har udgivet en decideret vederlagsrapport.* Her fremgår det, at CEO Jakob Riis og CFO Christian Baltzers incitamentsprogrammer indeholder målepunkter, der vedrører sikkerhed, sundhed, medarbejdertilfredshed og selskabets klimaaftryk. Målepunkterne uddybes ikke yderligere, hvorved der blandt andet ikke gives indsigt i hvilke konkrete klimaresultater, der udløser bonus til ledelsen.

Hverken Arla, Coop eller Hempel udgiver vederlagsrapporter. Men de tre store virksomheder adskiller sig alligevel fra hovedparten af de andre store unoterede selskaber ved at oplyse i deres årsrapporter, at ESG-komponenter indgår i topledelsens variable aflønningsprogrammer.

Arla oplyser, at selskabets scope 1 og 2 klimaaftryk fra 2023 er en del af topledelsens årsbaserede bonusprogram. Af Coops rapport fremgår det, at topledelsens bonusprogram indeholder et målepunkt vedrørende kundetilfredshed, mens Hempel ikke uddyber de konkrete ESG-målepunkter.

Arla, Coop, Falck og Hempel er altså de eneste af undersøgelsens 25 udvalgte store danske unoterede selskaber, der i officielle rapporter bekendtgør, at der indgår ESG-komponenter i topledelsens incitamentsprogrammer. Store unoterede selskaber som Bestseller, Danish Crown, ECCO, Energi Danmark, Lars Larsen og Leo Pharma redegør ikke for ledelsens bonusprogrammer, hvis de overhovedet har nogen.

Selvom de unoterede selskaber juridisk set er i deres fulde ret til ikke at oplyse om topledelsens bonusordninger, så forekommer de manglende oplysninger om ESG-komponenter i lønpakkerne at stemme dårligt overens med tidens trend om øget transparens, særligt på ESG-området.

I Økonomisk Ugebrevs undersøgelse har blot 16 procent af de store danske unoterede selskaber integreret ESG-komponenter i topledelsens bonusprogrammer. Derved halter de store unoterede selskaber umiddelbart langt efter de børsnoterede large cap og mid cap-selskaber – for large cap er det 78 procent af selskaberne, der har ESG-komponenter i topledelsens incitamentsprogrammer, for mid cap er det 31 procent.

De mellemstore danske børsnoterede selskaber rapporterer altså bedre om dette centrale ESG-element end nogle af landets største og mest toneangivende selskaber, der ofte markedsfører sig på at være med helt fremme i den grønne omstilling med fokus på samfundsansvar. Det forekommer dog umiddelbart naturligt, at selskaber, der hævder at tage eksempelvis klima meget alvorligt, ikke blot integrerer CO₂-reduktioner i topledelsens incitamentsprogrammer, men også er transparente herom.

Specifikt i forhold til klimakomponenter skraber de store unoterede også bunden – om end de her har tæt følgeskab af mid cap-selskaberne. Hvor 46 procent af danske large cap-selskaber har klimakomponenter i topchefbonus, er det blot 8 procent af de store unoterede – for mid cap er det 9 procent.

En rundspørge foretaget af Økonomisk Ugebrev viser dog, at nogle af de store unoterede selskaber tilsyneladende allerede har integreret ESG-komponenter i topledelsens incitamentsprogrammer. De oplyser bare ikke om det i deres officielle rapporter. Eksempelvis oplyser Velux til Økonomisk Ugebrev, at der er to ESG-mål i topledelsens bonusprogram – et mål omhandler kvinder i ledelse, det andet CO₂-reduktion.

Et andet eksempel er Grundfos, der meddeler, at bæredygtighedsmål i flere år har været en del af det årsbaserede bonusprogram for topledelsen samt at deres langsigtede incitamentsprogram siden 2022 inkluderer mål om CO₂-reduktioner set i forhold til selskabets net zero mål, som i oktober 2022 blev valideret af Science Based Targets intiative.

Andelen af ESG-komponenter for unoterede selskaber er derfor større, end det fremgår af nedenstående, der bygger på oplysninger fra danske selskabers års- og vederlagsrapporter.

Udover klima er det værd at hæfte sig ved, at diversitet og inklusion indgår i hver tredje topchefbonus i large cap-selskaber, for mid cap og de store danske unoterede er det nul procent. På trods af, at mangfoldighed og kønslighed har fyldt rigtig meget i de seneste år, er det på sin vis overraskende, at ingen af de mellemstore eller af de store unoterede selskaber har valgt at motivere og belønne topledelsen for at skabe resultater på området.

For large cap-selskabernes vedkommende er det de såkaldt bæredygtige ESG-komponenter, kendetegnet ved et bredt socialt og miljømæssigt sigte som eksempelvis klimaaftryk, der dominerer bonusordningerne. For mid cap og de store unoterede er det derimod de såkaldt operationelle ESG-komponenter, der traditionelt set er tæt knyttet til forretningsdriften, som eksempelvis kundetilfredshed, der er mest udbredt i topledelsens bonusprogrammer.

Udviklingen i danske Top-100 selskaber de seneste år viser tydeligt, at det er de store børsnoterede selskaber, der driver udviklingen i forhold til integration af ESG-komponenter i topchefløn.*** Siden 2021, hvor Økonomisk Ugebrevs første kortlægning stammer fra, har særligt klima og diversitet og inklusion oplevet massiv fremgang.

I 2021 indgik klimakomponenter i hver 10. topchefbonus, i dag er det hver fjerde – i samme periode er diversitet og inklusion gået fra 5 procent til 15 procent, altså en stigning på 200 procent på bare to år.

Som det fremgår af nedenstående tabel optræder syv af de 10 udvalgte ESG-komponenter hyppigere i år i topledelsens bonusprogram, end de gjorde i 2021-undersøgelsen.

Sådan har vi gjort

Økonomisk Ugebrevs undersøgelse af ESG-komponenter i danske topchefers bonusprogrammer er udarbejdet med udgangspunkt i offentligt tilgængeligt materiale, særligt vederlagsrapporter.

Research er foretaget af Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar ved researchassistent Andreja Filipovic og redaktør Claus Strue Frederiksen.

Med udgangspunkt i undersøgelser udført af det amerikanske konsulenthus Sempler Brossy Consulting Group har vi udvalgt en række ESG-komponenter fordelt på to overordnede ESG-kategorier (se ovenstående tabel).

Sempler Brossy anvender 17 ESG-komponenter i deres undersøgelser. Efter en mindre forundersøgelse af danske virksomheders vederlagsrapporter foretaget i forbindelse med 2021-kortlægningen valgte vi fem operationelle og fem bæredygtige ESG-komponenter som målepunkter.

De 10 kategorier dækker langt fra hele det spektrum af ESG-relaterede komponenter, som danske virksomheder henviser til i deres vederlagsrapporter. Eksempelvis afhænger den ESG-relaterede del af topledelsens årsbaserede bonus i Carlsberg af følgende fire komponenter: Klimaaftryk, vandforbrug, diversitet og inklusion samt udvikling og salg af alkoholfri øl. Sidstnævnte komponent indfanges ikke af vores ti udvalgte kategorier.

*De 25 store unoterede virksomheder er: Arla, Bestseller, Bunker Holding, Bygma, Coop, Circle K, Dagrofa, Danfoss, Danish Crown, Danish Agro, DLG, ECCO, Energi Danmark, Falck, Grundfos, Hempel, Lars Larsen Group, LEGO Group, Leo Pharma, Rambøll, Rema 1000, Semler Holding, Stark, Velux, Aalborg Portland.

**Årstallene refererer til det år, undersøgelsen er foretaget og bygger på vederlagsrapporter, der er udgivet det pågældende år, men som omhandler bonusprogrammer for det forudgående år. 

***Dette års Top-100 tæller alle 32 mid cap, alle 46 large cap og 25 store unoterede virksomheder, altså i alt 103 selskaber. Sidste års Top-100 talte 31 mid cap (alle minus Orphazyme), alle 44 large cap-selskaber og 25 store unoterede virksomheder. 2021 Top-100 tog udgangspunkt i de største danske virksomheder målt på omsætning, noterede såvel som unoterede.