Blot tre ud af 25 store danske unoterede virksomheder har integreret ESG-komponenter i topledelsens variable aflønningsprogrammer, viser Økonomisk Ugebrevs kortlægning. Den lave andel står i skærende kontrast til de børsnoterede large cap-selskaber, hvor 26 ud af 44 topchefers bonusprogram indeholder ESG-komponenter. Rundspørge viser, at nogle af de unoterede selskaber faktisk har integreret ESG i ledelsens variable lønprogrammer – de oplyser bare ikke om det i officielle rapporter.
Ud af 25 store danske unoterede virksomheder* er det kun Falck, der har udgivet en egentlig vederlagsrapport, som dog også kun er et krav for børsnoterede selskaber. I Falcks vederlagsrapport oplyses, at topledelsens variable aflønningsprogram indeholder målepunkter, der vedrører sikkerhed og medarbejdertilfredshed samt forbedring af selskabets bæredygtighedsaftryk. Det konkrete indhold i disse målepunkter uddybes ikke yderligere – der gives således ikke indsigt i hvilke konkrete ESG-resultater, der udløser bonus til ledelsen.
Coop og Hempel udgiver ikke vederlagsrapporter, men de to selskaber adskiller sig alligevel fra hovedparten af de andre unoterede selskaber. Deres årsrapporter oplyser nemlig, at der indgår ESG-målepunkter i topledelsens incitamentprogrammer. Konkret er der for Coops vedkommende tale om et målepunkt vedrørende kundetilfredshed, mens Hempel ikke uddyber de konkrete ESG-målepunkter.
Falck, Coop og Hempel er altså de eneste af undersøgelsens 25 store danske unoterede selskaber, der i officielle regnskaber eller rapporter bekendtgør, at der indgår ESG-komponenter i topledelsens bonusprogrammer. Store unoterede virksomheder som Bestseller, Danfoss, ECCO, Grundfos, Lars Larsen Group, LEGO Group, Leo Pharma og Rambøll redegør ikke detaljeret for ledelsens bonusordninger, hvis de overhovedet har nogen.
Mens der ikke er tvivl om, at de unoterede selskaber juridisk set er i deres fulde ret til ikke at oplyse om indholdet af ledelsens bonusprogrammer, så synes de manglende oplysninger om ESG-komponenter i lønpakkerne at konflikte med historien, som selskaberne i mange tilfælde forsøger at sælge om sig selv. Eksempelvis Bestseller offentliggør en bæredygtighedsrapport på 96 sider. Og Danfoss fremlægger i årsrapporten 23 sider om ESG-forhold.
I Økonomisk Ugebrevs undersøgelse er det blot 12 procent af de store danske unoterede selskaber, der har integreret ESG-komponenter i topledelsens variable aflønning. Derved halter de store danske unoterede selskaber umiddelbart langt bagefter de børsnoterede large cap og mid cap-selskaber – for large cap er det 59 procent af virksomhederne, der har integreret ESG-komponenter i topledelsens bonusprogram, for mid cap er det 39 procent.
De mellemstore danske børsselskaber rapporterer altså bedre om dette ESG-forhold end nogle af de allerstørste danske virksomheder, som ofte markedsfører sig med at være meget grønne og klimarigtige. Derved kommer de unoterede selskaber til at fremstå langt mere forslæbende, end de i virkeligheden er.
En rundspørge fra Økonomisk Ugebrev viser, at nogle af de store unoterede selskaber faktisk har integreret ESG-komponenter i deres variable aflønningsprogrammer for topledelsen. De oplyser bare ikke om det i deres officielle rapporter. Eksempelvis oplyser Grundfos, LEGO Group og Stark til Økonomisk Ugebrev, at der indgår klimakomponenter i topledelsens incitamentprogrammer.
Eksempelvis oplyser Grundfos følgende til Økonomisk Ugebrev: ”Bæredygtighedsmål har gennem flere år været en del af Short Term Incentive programmet for vores topledelse. Fra 2022 vil vores Long Term Incentive Program også inkludere et mål for vores reduktion af CO2 emission.” Grundfos oplyser desuden, at selskabet for nuværende ikke har planer komme med yderligere oplysninger om topledelsens vederlag end de informationer, der allerede leveres i årsrapporten (oplysninger om topledelsens vederlag findes på s. 24 i Grundfos’ årsrapport).
Andelen af ESG-lønkomponenter for unoterede selskaber er derfor større, end det fremgår af tabellen, der bygger på oplysninger fra danske selskabers års- og vederlagsrapporter. Tabellen viser fremgang for de fleste ESG-komponenter i forhold til sidste år.**
”Det er interessant at selskaberne i stigende grad inddrager ikke-finansielle kriterier i bonusprogrammerne. For 10-15 år siden var det stort set alene finansielle kriterier, men nu ses en relativt udbredt inddragelse af blandt andet ESG-relaterede kriterier,” siger Ken L. Bechmann, professor ved CBS og forsker i topchefers variable aflønningsprogrammer.
Han tilføjer: ”Det er specielt interessant, at brede E-relaterede kriterier såsom Klimaftryk, Affaldsreduktion og Vandforbrug integreres i bonusprogrammerne. Dette ses dog indtil videre primært hos large cap-selskaberne, men jeg forventer, at det hastigt vil sprede sig til mindre og ikke noterede virksomheder. Dette blandt andet fordi der er fokus på området, og fordi der blandt andet i selskabsloven er indført et krav om, børsnoterede selskabers vederlagspolitik skal bidrage til bæredygtighed.”
Sådan har vi gjort
Økonomisk Ugebrevs undersøgelse af ESG-komponenter i danske topchefers bonusprogrammer er udarbejdet med udgangspunkt i offentligt tilgængeligt materiale, særligt vederlagsrapporter.
Vi har undersøgt alle danske large cap og mid cap-selskaber med undtagelse af Orphazymes, der ikke havde udgivet relevante rapporter på dataindsamlingstidspunktet.
Research er foretaget af Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar ved redaktør Claus Strue Frederiksen og researchassistenterne Andreja Filipovic og Nicole Cherine de la Sencerie El-Dessouky. Resultaterne kvalitetstjekkes ved rundsending til virksomhederne for kommentarer og verifikation.
Med udgangspunkt i undersøgelser udført af det amerikanske konsulenthus Sempler Brossy Consulting Group har vi udvalgt en række ESG-komponenter.
Sempler Brossy anvender 17 ESG-komponenter i deres undersøgelser. Efter en mindre forundersøgelse af danske virksomheders vederlagsrapporter foretaget i forbindelse med 2021-kortlægningen valgte vi fem operationelle og fem bæredygtige ESG-komponenter som målepunkter.
De 10 kategorier dækker langt fra hele det spektrum af ESG-relaterede komponenter, som danske virksomheder henviser til i deres vederlagsrapporter. Eksempelvis afhænger den ESG-relaterede del af topledelsens årsbaserede bonus i Carlsberg af følgende fire komponenter: carbon emissions and water usage, development of AFB (alcohol-free beer, red.) volumes, and diversity and inclusion.” Udvikling af alkoholfri øl indfanges ikke af vores kategorier.
Desuden er det værd at bemærke, at en del virksomheder anvender meget brede betegnelser som ESG eller bæredygtighed uden at specificere yderligere, hvad det dækker over. Det gælder eksempelvis GN Store Nord, der i sin vederlagsrapport oplyser, at 30 procent af topledelsens årsbaserede bonusprogram ”is measured on objectives related to Strategy Execution, Commercial Priorities, ESG and Leadership.”
*De 25 store unoterede virksomheder er: Arla, Bestseller, Bunker Holding, Bygma, Coop, Circle K, Dagrofa, Danfoss, Danish Crown, Danish Agro, DLG, ECCO, Energi Danmark, Falck, Grundfos, Hempel, Lars Larsen Group, LEGO Group, Leo Pharma, Rambøll, Rema 1000, Semler Holding, Stark, VKR Holding, Aalborg Portland.
**Dette års Top-100 tæller 31 mid-cap (dvs. alle minus Orphazyme), 44 large cap og 25 store unoterede virksomheder. Sidste års Top-100 tog udgangspunkt i de største danske virksomheder målt på omsætning, noterede såvel som unoterede.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
