Kun 20 procent af danske topchefers løn afhænger af bonusprogrammer, der omfatter ESG-komponenter, viser en kortlægning af 100 store danske virksomheder udarbejdet af Økonomisk Ugebrev. Bonusaflønning baseret på kunde- og medarbejdertilfredshed topper listen, hvorimod energieffektivitet og affaldsreduktion skraber bunden. Talentudvikling og diversitet & inklusion er en del af midterfeltet. Claus Strue Frederiksen, redaktør ved Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar, fortsætter her artikelserien om ESG-komponenter i danske topchefers variable aflønningsprogrammer.
Økonomisk Ugebrev har undersøgt bonusprogrammer for topledelserne i Danmarks 100 største virksomheder, fordelt på ti forskellige ESG -komponenter. Undersøgelsen viser, at der synes at være meget stor afstand mellem de fleste virksomheders store og stigende fokus på bæredygtighed og især klima og den måde, topcheferne aflønnes på i form af bonusprogrammer.
Ifølge undersøgelsen indgår klimakomponenter i kun ni procent af topchefers bonusprogrammer. Dette gælder for topledelsen i Carlsberg, Danske Bank, DFDS, Novo Nordisk, Novozymes, Rockwool, SAS, Tryg og Ørsted. Hvor stor en andel, klimaresultater udgør af den enkelte topleders bonusprogram, er imidlertid vanskeligt at afkode ud af selskabernes vederlagsrapporter.
Eksempelvis oplyser DFDS, at ikke-finansielle komponenter udgør 40 procent af det kortsigtede bonusprogram for topledelsen, hvorimod det langsigtede bonusprogram udelukkende indeholder finansielle komponenter. DFDS’ kortsigtede bonusprogram omfatter ikke kun klimaresultater, men også om håndtering af COVID19-pandemien samt veludført indkøring af nye medlemmer af ledelsesholdet. Den specifikke vægtning af de forskellige ikke-finansielle komponenter oplyses ikke. Omkring klima er det konkrete målepunkt lancering af klimaplan med specifikke tiltag til at nå 2030 mål for CO2-reduktioner.
Af de otte virksomheder er det kun Carlsberg, der præcist angiver, hvor meget af ledelsesbonussen, der afhænger af klimaresultater, nemlig 20 procent af topledelsens kortsigtede incitamentsprogram.
Det er imidlertid værd at bemærke, at udbredelsen af klimaresultater i danske topledelsers bonusprogrammer faktisk ligger en smule over tilsvarende aflønningsprogrammer i amerikanske virksomheder. Som tidligere omtalt i Økonomisk Ugebrev viser en omfattende amerikansk undersøgelse af ESG-komponenter i S&P 500-selskabers incitamentprogrammer, at klimaresultater blot indgår i fem procent af programmerne. Men billedet er omvendt, når man ser på en bredere integration af ESG- komponenter i topledelsens bonusprogram: Næsten seks ud af ti amerikanske virksomheder integrerer ESG-komponenter i deres bonusprogrammer – i Danmark er det to ud af ti.
Den store forskel kan dog til en vis grad forklares ved, at Økonomisk Ugebrevs undersøgelse af danske virksomheder også omfatter mindre børsnoterede selskaber, hvoraf mange slet ikke har bonusprogrammer for topledelsen, end det er tilfældet i de amerikanske undersøgelser.
Ifølge Økonomisk Ugebrevs undersøgelse er fem procent af danske topchefers bonusprogram baseret på graden af diversitet & inklusion, der således indtager en mellemposition i den danske undersøgelse. I tilsvarende amerikanske undersøgelser topper diversitet og inklusion listen, her afhænger 28 procent af topchefernes bonusprogrammer af målsætninger for diversitet & inklusion.
Som det fremgår af tabellen, er kundetilfredshed og medarbejdertilfredshed de mest udbredte ESG-komponenter i danske toplederes bonusprogrammer, hvorimod affaldsreduktion, energieffektivitet og vandforbrug ligger i bunden af listen. Disse komponenter indtager også de tre nederste pladser i de amerikanske topchefernes variable aflønningsprogrammer.
For de amerikanske topchefer ligger bonusmål for kundetilfredshed næsthøjest, hvorimod medarbejdertilfredshed indtager sjettepladsen. I amerikanske toplederes bonusprogrammer er begge elementer dog mere udbredte end i de danske: 27 procent af amerikanske toplederes løn afhænger af kundetilfredshed, for medarbejdertilfredshed er tallet 14 procent.
I både de danske og amerikanske undersøgelser er det de såkaldt operationelle ESG-komponenter, der traditionelt set er tæt knyttet til forretningsdriften, som eksempelvis sikkerhed og forbrugertilfredshed, der dominerer. De såkaldt bæredygtige ESG-komponenter, der er kendetegnet ved et bredere socialt og miljømæssigt sigte, som eksempelvis vandforbrug og affaldsreduktion, er knap så udbredte i begge lande – med undtagelse af diversitet & inklusion, der jo som nævnt er topscorer blandt de store amerikanske virksomheder, og klima, der ligger på en tredjeplads blandt de danske virksomheder.
Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar vil i kommende udgaver gennemgå konkrete eksempler på, hvordan de enkelte selskaber oplyser om forskellige ESG-komponenter i deres vederlagsrapporter. Og artikelserien vil også forsøge at tegne et billede af, hvilke overvejelser man gør sig i de enkelte selskaber, både der hvor man er fremme i skoen, og der hvor man halter bagefter, og hvor ESG-mål kunne være relevante.
Sådan har vi gjort
Økonomisk Ugebrevs undersøgelse af ESG-komponenter i danske topchefers bonusprogrammer er udarbejdet med udgangspunkt i offentligt tilgængeligt materiale, herunder vederlagsrapporter, publiceret af Danmarks 100 største virksomheder, målt på omsætning.
Med udgangspunkt i undersøgelser udført af det amerikanske konsulenthus Sempler Brossy Consulting Group har vi udvalgt en række ESG-komponenter fordelt på to overordnede ESG-kategorier (se ovenstående tabel).
Sempler Brossy anvender 17 ESG-komponenter i deres undersøgelser. Efter en mindre forundersøgelse af danske virksomheders vederlagsrapporter valgte vi fem operationelle og fem bæredygtige ESG-komponenter som målepunkter.
55 af de 100 virksomheder har ikke et bonusprogram for topledelsen eller oplyser ikke i offentligt tilgængelige dokumenter, om det konkrete indhold af et sådant bonusprogram.
16 af de 100 virksomheder har kun finansielle komponenter i deres bonusprogram for topledelsen.
29 af de 100 virksomheder har ikke-finansielle komponenter i deres bonusprogram for topledelsen, 20 af disse indeholder en eller flere af de ti udvalgte ESG-komponenter.
Uklarheder og kvalitetskontrol
Danske virksomheders rapportering om toplederes bonusprogrammer er præget af en hel del uklarheder. Eksempelvis anvender en del virksomheder meget brede betegnelser som bæredygtighed og miljøhensyn. Den slags brede betegnelser har vi valgt at kategorisere som ikke-finansielle komponenter. De indgår således ikke som ESG-komponenter i vores undersøgelse, medmindre den pågældende virksomhed klart har redegjort for, hvad de brede betegnelser konkret dækker over.
Mere end 90 procent af virksomhederne i undersøgelsen har inden udgivelsen fået tilsendt vores opgørelse af deres anvendelse af ESG-komponenter i deres bonusprogrammer til topledelsen med henblik på kommentarer. Research er foretaget af Økonomisk Ugebrev Samfundansvar Research ved Nicole Cherine de la Sencerie El-Dessouky og Redaktør Claus Strue Frederiksen.
