Økonomisk Ugebrevs chefredaktør Morten W. Langer beskriver her de mest oplagte byggeklodser i Danske Banks nye strategiplan, som fremlægges til juni. ATP har allerede peget på en række indsatsområder, som det anbefales, at bankens ledelse fokuserer på.
Danske Banks CEO Carsten Egeriis får ikke lov til at sole sig i rekordoverskuddet i Q1 og en opjustering af årets overskudsforventning. ATP påpeger, at banken har haft medvind på cykelstien, især på grund af eksterne forhold:
“Danske Banks indtjening har set en positiv udvikling gennem 2022, som ser ud til at fortsætte ind i 2023. Selv om vi ser en underliggende forbedring af Danske Bank, er det vigtigt at skille interne og eksterne ting ad. Banksektoren har i øjeblikket en stor medvind fra stigende renter,” sagde porteføljemanager Claus Folmer fra ATP på bankens generalforsamling for nylig.
Videre betonede han, at der stadig er brug for at strømline forretningen: “Internt i banken er der fortsat meget arbejde, før den udlever sit potentiale. Derfor ser vi frem til at få en opdatering på strategien og nye finansielle målsætninger til juni.”
Uklare resultater
ATP har tilsyneladende ikke været imponeret over bankens seneste treårige strategi- og genopretningsplan, som udløber i år.
“Danske Bank har længe brugt ”Better Bank” til at beskrive udviklingen i banken, men for at være ærlig så har både intentionerne og resultaterne stået noget uklart. Så strategiopdateringen er en god anledning til at skabe klarhed over bankens kommercielle agenda,” sagde Claus Folmer, der også gav bankens ledelse inspiration til nogle fokuspunkter i den nye strategiplan:
“Vores forventninger er dels en konkret plan for at forbedre bankens kommercielle momentum. Dels et løft af bankens image og en reetablering af tilliden for alle stakeholders. En klar retning for bankens geografiske fokus – skal Danske Bank være alt for alle i alle lande? En opdateret målsætning for egenkapitalforrentning, som afspejler det nuværende miljø. Og en klar målsætning for strategiens kapitalbehov.”
I den oprindelige strategiplan var der således konkrete elementer, som var til at tage og føle på – bl.a. omkostningsbesparelser fra digitalisering og mere effektive forretningsprocesser. Men der var i særdeleshed også store sorte huller, som bankens ledelse aldrig har konkretiseret.
Det gælder især den del af strategiplanens delmålsætninger, som handler om organisk vækst og forretningsudvikling. Økonomisk Ugebrev skrev allerede i november 2019, at flere af strategiplanens delelementer var tågede og ukonkrete:
“Analytikere påpeger, at strategiplanen synes at blive op ad bakke for bankens ledelse, og at den indeholder en stribe både løse og anstrengte antagelser, bl.a. om indholdet i digitaliseringsgevinsterne, et uændret makroøkonomisk miljø, markant øgede indtægter, antageligt bl.a. fra private banking og en kundetilfredshed blandt top 2, hvilket banken i dag er meget langt fra,” hed det i artiklen.
Vigtige besparelser
Der er ingen tvivl om, at banken strategisk de seneste år har savnet en klar plan og en klar offensiv retning. For ledelsen har det oplagt været en stor opgave at rydde op i de mange problemsager samt at sikre en effektiv compliance, hvor manpower har skullet afløses af digitaliserede processer. Generelle omkostningsbesparelser har været set som den vigtigste komponent i at skabe øgede overskud.
Økonomisk Ugebrev har søgt at tegne et billede af, hvordan Danske Banks nye strategiplan, der altså præsenteres til juni, kommer til at se ud. Afsættet er ATP’s inspirationspunkter, input fra andre bankanalytikere samt tendenser i de seneste kvartalsregnskaber, baseret på en vurdering af lønsomhed, organisk vækst og udviklingsperspektiver.
Opstramning af Personal Banking i Danmark: ATP antydede kraftigt på generalforsamlingen, at Danske Banks hjemlige privatkundeforretning ikke er lønsom nok. I Claus Folmers indlæg hed det: “Som Danmarks største bank er en genopretning af tilliden særdeles vigtig. Det gælder dels ud fra den betydning, Danske Bank har i det danske samfund, og dels ud fra muligheden for, at et løft i image kan genstarte det kommercielle momentum – især i Personal Banking DK.”
Faktum er, at lønsomheden i den danske privatkundeforretning i mange år har været en black box. I segmentregnskabet for den danske privatkundeforretning er selve bankforretningen og Realkredit Danmark (RD) blandet sammen. Økonomisk Ugebrev har mange gange beskrevet, hvordan den danske privatkundeforretning ekskl. RD næsten var en underskudsforretning.
Regnestykket, hvor man trækker overskuddet i RD fra det samlede privatkunderesultatet i Danmark, har i mange år vist magre resultater. Eksempelvis i 2022 gav RD et samlet driftsoverskud før tabshensættelser på 4,9 mia. kr. Godt halvdelen af det samlede udlån gik til ejerboliger, så overskudsandelen var skønsmæssigt i omegnen af 3 mia. kr.
Da 40 pct. af RD’s privatudlån er leveret til kunder i det øvrige Norden, kan RD’s danske driftsoverskud estimeres til 1,8 mia. kr. Bankens samlede danske privatkunde forretning inkl. RD gav 2,6 mia. kr. i overskud.
Det betyder alt andet lige, at selve bankforretningen sidste år gav 0,8 mia. kr. i driftsoverskud. Det skal sammenholdes med eksempelvis sidste års driftsoverskud i Ringkjøbing Landbobank på 1,8 mia. kr. (ekskl. realkreditprovisioner).
Umiddelbart er der altså lagt op til et blodbad med fyringer i den danske bankforretning, da effektiviteten skal markant i vejret. Og det vil også være en mulig vej frem, at Danske bank bliver langt mere selektiv omkring satsningen på udvalgte kundesegmenter.
En stor andel af de seneste års kundeflugt har antageligt fundet sted blandt de mest solide kunder, som lokalbankerne gerne har villet overtage lån fra. Risikoscenariet er, at de svage kunder er blevet tilbage hos Danske Bank.
Økonomisk Ugebrevs årlige Private Banking Survey viser dog, at banken har fastholdt positionen som landets største inden for private banking. Men indtægterne herfra er integreret i et nyt privatkundesegment for de nordiske lande, kaldet ”Global Private Banking”, som de seneste kvartaler har præsteret markant fremgang i bruttoindtægterne.
Skal Danske Bank være i alle de nordiske lande? Over de seneste år har der været en klar tendens til, at de store nordiske banker har valgt at fokusere på få store geografiske markeder, frem for på hele Norden. Velkendt er det, at Handelsbanken har trukket sig fra Danmark. Swedbank lukker og slukker i Danmark ved udgangen af april. Og SEB har solgt sin private banking-forretning til Ringkjøbing Landbobank.
I forhold til Danske Bank er det bemærkelsesværdigt, at banken over de seneste fem kvartaler har neddroslet sit samlede udlån ganske markant i de øvrige nordiske lande, fra 345 mia. kr. til 300 mia. i Q1, efter en tilbagegang på hele 6 pct. i seneste kvartal. Mens udlånet til danske privatkunder igen accelererer, er udlånet til andre nordiske privatkunder altså markant faldende.
Særligt i Danske Banks norske forretning er udlånet til private styrtdykket, fra 155 mia. kr. i Q1 2022 til aktuelt 125 mia. kr. Altså med næsten 20 pct. Lønsomheden, målt på nettorenteindtægter per udlånskrone, er også markant lavest i Norge og godt halvdelen af hvad, der er i Sverige og Finland.
Der er altså gode argumenter for, at Danske Bank er ved at afvikle eller sælge den norske privatkundeforretning. Billedet er ikke det samme for bankens erhvervskunder i Norge, hvor det samlede bruttoudlån har udviklet sig stort set fladt. Ifølge bankens factbook har markedsandelen på udlån over det seneste år været uændret i Norge og Sverige, mens andelen er steget i Finland.
Strategisk fokus. Danske Bank har uden tvivl et fremragende udgangspunkt for at kunne genvinde tidligere tiders nålestribede image og flotte lønsomhed. Men der synes forsat at være meget lang vej til denne målsætning, og at nå den vil kræve, at ledelse og bestyrelse for alvor gentænker forretningsmodel og strategisk fokusering.
Som det ser ud nu, vil banken lidt af det hele, og det strider direkte mod tidens trend med strategisk fokusering. Og den vej kommer Danske Banks ledelse med stor sikkerhed også til at følge.
Morten W. Langer
