De seneste tre år har Microsoft været den største vinder i det globale kapløb om kunstig intelligens. Med enorme investeringer i generativ AI har selskabet indtaget rollen som verdens mest værdifulde AI-virksomhed. Men spørgsmålet melder sig nu: Hvad sker der, hvis teknologien viser sig at være mere hype end virkelighed?
Aldrig før i teknologihistorien er der blevet brugt så mange hundrede milliarder dollar på en teknologi, der endnu ikke er fuldt bevist.
Ifølge analyser ventes Microsoft, Amazon, Meta og Google alene at bruge 364 mia. USD på AI i deres regnskabsår 2025. Microsoft står selv for omkring 80 mia. USD af disse udgifter. Hertil kommer investeringer fra chipgiganter som Nvidia og Intel samt de mange AI-startups, herunder OpenAI og Anthropic.
De første sprækker i optimismen
Trods milliardinvesteringerne er billedet ikke entydigt positivt. Flere analyser peger på, at mange virksomheder ikke oplever de lovede gevinster ved AI.
En rapport fra McKinsey konkluderer, at næsten otte ud af ti virksomheder anvender generativ AI – men lige så mange rapporterer, at teknologien ikke har haft nogen væsentlig effekt på bundlinjen. McKinsey kalder det “genAI-paradokset”.
MIT har offentliggjort endnu mere nedslående tal: Hele 95 pct. af virksomhedernes AI-pilotprojekter fejler. Også analysehuset S&P Global viser, at 42 pct. af virksomhederne droppede størstedelen af deres AI-pilotprojekter i 2024 – en markant stigning fra året før.
Faldende forventninger til AI
Gartner, som i årtier har fulgt teknologiens såkaldte “hype cycles”, placerer nu generativ AI i “Trough of Disillusionment” – en fase, hvor forventningerne er faldet markant, og hvor ledelserne begynder at kræve reel dokumentation for investeringsafkast.
Ifølge Gartner bruger virksomheder i gennemsnit 1,9 mio. USD på AI-projekter, men mindre end 30 pct. af AI-ledere vurderer, at deres topchef er tilfreds med udbyttet.
Risikoen for Microsoft
For Microsoft, der i høj grad har opbygget sin værdi til omkring 3.000 milliarder USD på forventningerne til AI, er risikoen til at tage og føle på. Hvis virksomhederne fortsat oplever ringe udbytte af AI, kan det true selskabets finansielle fundament.
Omvendt er der også en anden tolkning. Mange eksperter understreger, at virksomhedernes utilfredshed ofte handler om, at de endnu ikke har fundet de rette måder at bruge teknologien på. Når AI bliver integreret korrekt, kan resultaterne være markante.
MIT-rapporten viste eksempelvis, at AI-projekter lykkes dobbelt så ofte, når virksomheder trækker på eksterne eksperter fremfor at udvikle internt.
McKinsey påpeger desuden, at AI-agenter skræddersyet til en virksomheds arbejdsprocesser kan give både effektivitet, øget agilitet og nye indtægtsmuligheder. Gartner forventer ligeledes, at teknologien på længere sigt vil blive et centralt produktivitetsværktøj.
Microsofts modsvar: “Agenternes æra”
Microsoft er selv fuldt bevidst om udfordringerne. På selskabets udviklerkonference Build i 2025 blev der talt om, at vi nu er trådt ind i “AI-agenternes æra”.
Her lancerede selskabet en række initiativer, der skal hjælpe virksomheder med at bygge egne AI-agenter via Copilot og skabe det, Microsoft kalder “the agentic web”.
Samtidig har Microsoft udarbejdet en guide til best practice for udrulning af Copilot i virksomheder – med selskabet selv som “Customer Zero”.
For tidligt at dømme
At en ny teknologi skaber skepsis og skuffelse i begyndelsen er ikke nyt. Historien er fuld af eksempler på både flop og succes – fra metaversets sammenbrud til internettets gennemgribende transformation. Om generativ AI ender i den ene eller anden kategori er stadig uvist. Men én ting er sikker: Ingen har mere på spil end Microsoft.
Artiklen er bearbejdet til dansk på baggrund af en artikel fra Computerworld.com
