Analytikere ”ligeglade” med danske selskabers kuldsejlede klimamål

Næsten alle store danske selskaber har sat ambitiøse klimamål. Mange af dem ser dog ud til at blive tvunget til at opgive målene, fordi de i stigende grad virker urealistiske. Men presset fra finansmarkedet virker meget begrænset. Aktieanalytikere, der vurderer selskaberne, medtager nemlig slet ikke eller i meget begrænset omfang selskabernes manglende indfrielse af klimamål i deres vurderinger. En analytiker siger, at klima tidligere havde betydning, ”men i dag er CO2-præmien nærmest forsvundet.” Redaktør Claus Strue Frederiksen har snakket med aktieanalytikere om Novo Nordisk, Mærsk og Vestas.     

Vestas opgav for nylig selskabets mål om at blive CO2-neutral i egen drift i 2030. Den danske vindmøllegigant sigter nu i stedet mod at halvere CO2-aftrykket fra driften i 2030.

Det er anden gang indenfor kort tid, at Vestas sænker klimaambitionerne. I slutningen af 2024 erkendte Vestas, at selskabet ikke ville nå 2025-målet om at reducere CO2-aftrykket med 55 procent, fra 2019.

En analytiker, der ønsker at være anonym, oplyser til Økonomisk Ugebrev, at det ikke har nogen betydning for hans vurdering af Vestas, at selskabet igen har nedjusteret koncernens klimamål.

”Når jeg taler med andre institutionelle investorer rundt omkring i verden om Vestas, så spørger de aldrig til, hvordan det går med klimamålene – og ingen har bidt mærke i, at målsætningen igen er blevet nedjusteret,” siger analytikeren.

”For år tilbage kunne selskabers klimaambitioner og resultater godt betyde noget for værdiansættelsen. Dengang kunne selskaber godt opnå en CO2-præmie, hvis de var gode til klima. Men jeg tror, at CO2-præmien nærmest er forsvundet i dag.”

Ifølge analytikeren skal klima og andre ESG-data være i stand til at drive indtjening, før de betyder noget for værdiansættelsen. Medmindre det er rigtig grelt, som eksempelvis tvangsarbejde, så har klima og ESG-data ikke betydning for kursudviklingen.

Novo Nordisk

Siden Novo Nordisk for nogle år siden begyndte at rapportere fyldestgørende om selskabets samlede CO2-aftryk – inklusiv fra leverandørkæden, det såkaldte scope 3 aftryk – er selskabets udledninger steget kraftigt. De seneste to år er CO2-aftrykket steget fra 1,8 millioner ton i 2023 til 2,7 millioner ton i 2025, altså en stigning på 47 procent.

Ifølge Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker i AL Sydbank, betyder de kraftige stigninger i CO2-aftrykket dog ikke noget for hans værdiansættelse af Novo Nordisk.

“De seneste år stigninger i Novo Nordisks samlede CO2-aftryk har ikke haft indvirkning på min værdiansættelse af selskabet. Hvis jeg skal være helt ærligt, spiller klima og ESG generelt en meget beskeden rolle i min vurdering af selskabers værdiansættelse.”

Ifølge Søren Løntoft Hansen kan der godt være nogle institutionelle investorer, der er opmærksomme på Novo Nordisks klimaresultater og inddrager det i deres investeringsbeslutninger.

”Men mit bud er, at Novo Nordisks klimaresultater ikke har haft indflydelse på værdiansættelsen. Til gengæld er der masser af andre begivenheder, der på det seneste har haft betydning for kursudviklingen – det gælder blandt andet udfordringerne i USA, Novo Nordisks nedjusteringer af forventningerne i 2025 samt skuffende prognoser for 2026.”

ØU: Novo Nordisk har sat et klimamål om at reducere udvalgte dele af scope 3 aftrykket med 33 procent i 2033, med 2024 som baseline. Forventer du, at det vil påvirke aktiekursen negativt, hvis Novo Nordisk ikke når eller på et tidspunkt kraftigt nedjustere 2033-målet?

“Det kan godt påvirke kursen, hvis et selskab nedjusterer sine ESG-ambitioner, herunder i forhold til klima. Men i langt de fleste tilfælde vil der være tale om en meget begrænset korrektion. De fleste investorer fokuserer først og fremmest på de finansielle nøgletal,” siger Søren Løntoft Hansen.

A. P. Møller – Mærsk

I 2025 var Mærsks CO2-aftryk på over 85 millioner ton, altså mere end det dobbelte af Danmarks nationale CO2-aftryk, der i 2024 var på 38 millioner ton. Samtidig er Mærsk blandt de mest klimaambitiøse selskaber i verden. Den danske rederigigant vil være klimaneutral i 2040 – og allerede i 2030 skal klimaaftrykket være sænket betydeligt.

Som beskrevet i Økonomisk Ugebrev er er dog intet, der tyder på, at klimamålene bliver indfriet. De seneste ti år er det ikke lykkedes Mærsk at reducere det direkte CO2-aftryk fra flåden. Og siden Mærsk i 2020 begyndte at rapportere fyldestgørende om det indirekte CO2-aftryk fra blandt andet leverandører, er dette aftryk steget markant.

Ifølge Haider Anjum, senioranalytiker i Jyske Bank, har det ikke påvirket aktiekursen, at Mærsk ikke har formået at reducere koncernens CO2-aftryk de seneste år.

”Tværtimod har aktien performet solidt det seneste år, drevet af solide regnskaber. Investorerne har primært fokus på fragtrater, investering i Logistics & Services, og ikke på emissionsdata. Det er i højere grad de nuværende industridynamikker, med vigende efterspørgsel og forhøjet kapacitet, der driver kursudviklingen. ESG-hensyn fylder sekundært.”

Haider Anjum bemærker også, at Mærsks samlede CO2-aftryk i 2025 var på 85,4 millioner ton mod 82,8 millioner ton i 2022. Men her spiller sejlads nedenom Afrika en væsentlig rolle. Det tager nemlig 12-14 dage ekstra at sejle den vej end igennem Suez-kanalen (risiko for Houthi-angreb fik i 2024-25 mange rederier til at sejle nedenom Afrika).

Ifølge Haider Anjum er Mærsk faktisk længere fremme med den grønne omstilling end selskabets nærmeste konkurrenter:

”Mærsk har en større andel af dual-fuel skibe, og tester nu både sejlads med ætanol og metanol. Når der kommer nye og strengere krav i forhold til CO2-udledning fra IMO (International Maritime Organization, red.) og Europa-kommissionen, står Mærsk stærkere end konkurrenterne. Det tillægger investorerne mere værdi end om Mærsk indfrier deres egen målsætning – en målsætning, der ser ud til at have været en kende for optimistisk, selvom man faktisk er kommet langt.”

Hvis Mærsk officielt bekræfter, at de nedjusterer eller dropper deres 2030 og 2040 klimamål, så vil det ifølge Haider Anjum sandsynligvis udløse en negativ reaktion fra især ESG-fokuserede investorer. Han vurderer dog, at det vil være en kortvarig reaktion, netop fordi Mærsk har positioneret sig som grøn frontløber i branchen.

En opgivelse eller kraftig nedjustering af klimamål kan dog medføre, at store kapitalforvaltere og grønne investeringsfonde, fravælger Mærsk, da selskabets ESG-rating dermed bliver svækket.

”Lever man ikke op til sine egne klimaambitioner kan det svække selskabets image og grønne profil. Det sagt, så straffer markedet i højere grad svagere bundlinjevækst end missede ESG-mål, så kursudviklingen vil fortsat være styret af fragtrater, indtjening og økonomiske konjunkturer,” siger Haider Anjum.