Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Morten W. Langer
Ansvarshavende chefredaktør

Velkommen til Økonomisk Ugebrev

Vores erfarne journalister stiller hver dag skarpt på ...

Finans

Den rygende pistol i Kasi-sagen

Lars Abild

tirsdag 16. juni 2026 kl. 11:55

Jesper Kasi Nielsen
Jesper Kasi Nielsen

Økonomisk Ugebrev har beskrevet flere gange, at der var stor forskel på de interne resultater i Pandora CWE og de, der er i de underskrevne regnskaber. Markant højere interne resultater. Det er hele omdrejningspunktet i sagen mellem sagsøger ”Kasi” Nielsen-familien og sagsøgte Pandora, skriver journalist Lars Abild.

Nu kører der en retssag ved Retten på Frederiksberg, og forskellen i de to regnskaber, det interne og det eksterne, blev i den grad bekræftet af den tidligere Europa-direktør – Pandora CWE – Niels Møller, der i de tre centrale år 2013 til 2015 overgik sine budgetter på både salg og overskudsgrad, så de næsten matchede koncernens ebitda-overskudsgrad på 35 pct. Det oplyste han i hvert fald mandag under vidneansvar i Retten på Frederiksberg.

Han forklarede om flotte regnskabsresultater og fremgang i både omsætning og overskud, som han fik udbetalt bonus på grundlag af. Men de flotte resultater nåede altså ikke frem til det danske officielle regnskab for Pandora CWE.

Nye beviser i retten

I nye retsdokumenter fremlægges der en planche, som ifølge Niels Møller blev anvendt i Pandoras europæiske datterselskab ved et præsentationsmøde med en ny CFO tilbage i 2015. Niels Møller fortalte i retten, at hans regnskabsteam i det europæiske selskab udarbejdede planchen – for at fortælle den nye chef om den økonomiske udvikling i datterselskabet.

Regnskabstallene skulle omfatte udviklingen i Pandora CWE GmbH, altså det tyske datterselskab, der var registreret i det tyske selskabsregister. Ebitda-overskuddene i 2012, 2013, 2014 og 2015 oplyses i planchen til 9 mio. euro, 43 mio. euro, 77 mio. euro og 128 mio. euro, baseret på den interne rapportering.

Tallene viser, at overskuddet frem mod det centrale 2014 var meget stærkt, og overskudsgraden i 2024 og 2015 på over 30 pct. var stort set på niveau med resten af koncernen.

I det danske Pandora CWE, altså det danske selskab registreret i Danmark, med umiddelbart samme forretningsmæssige indhold, var regnskabsresultaterne markant anderledes, som det tidligere har været beskrevet i Økonomisk Ugebrev. Nemlig betydeligt ringere med ebitda-resultater i 2012, 2013 og 2014 omkring nul – med overskudsgrader omkring nul eller et minus.

Da Pandoras advokat, Frank Bøggild fra Kromann Reumert, fik mulighed for at stille spørgsmål til Niels Møller under retsmødet, blev de forskellige regnskabsresultater slet ikke berørt, og Pandoras advokat forsøgte ikke at udfordre de interne regnskabstal, som viste markant højere overskud.

Spørgsmålet er derfor fortsat, hvorfor og hvordan forskellen mellem det tyske og danske Pandora CWE opstår, når der i bund og grund er samme forretningsaktivitet i de to selskaber. Det vil angiveligt også være et vigtigt fokus under en eventuel kommende hovedforhandling i retssagen.

Regnskaber underskrevet med ansvarsfraskrivelse i hånden

Den egentlige rygende pistol mod Pandora kom under retsmødet i Retten på Frederiksberg, da Niels Møller fortalte, at han efter få måneder som direktør for Pandora CWE fik besked på af koncernledelsen i København, at han skulle skrive under på nye regnskaber for det europæiske datterselskab for 2010, 2011 og 2012. Mødet blev afholdt den 21. juni 2013, og det var Henrik Holmark, som bad Niels Møller om at underskrive de justerede regnskaber.

Holmark var finansdirektør (CFO) og medlem af koncerndirektionen i Pandora fra februar 2009 og frem til udgangen af 2014.

Niels Møller oplyste i retten, at han dengang sagde nej til at underskrive de nye regnskaber, medmindre han fik en skriftlig ansvarsfraskrivelse – for at undgå en eventuel retsforfølgelse i Tyskland.

”Jeg kunne ikke underskrive regnskaberne. Jeg havde kun været der nogle få måneder, og jeg vidste ikke noget om de tidligere regnskabsår,” sagde han.

Niels Møller fik altså dengang en skriftlig ansvarsfraskrivelse – en såkaldt waiver – som han havde med i retten – og som han tilbød dommeren at se – uden at hun tog imod tilbuddet. En Pandora-chef forklarede efterfølgende, at der kun var tale om et enkelt regnskabsår, lige efter at Niels Møller var fratrådt, og han synes, at ønsket om en ansvarsfraskrivelse derfor var naturlig.

Ansvarsfraskrivelsen kan imidlertid blive en vigtig brik i opklaringen af de to meget forskellige sæt regnskabstal.

Efter det oplyste er det hypotesen hos ”Kasi”-familiens advokater, at justeringen af de tidligere årsregnskaber var første fase i en negativ sminkning af de officielle regnskaber for at undgå, at der skulle betales til familien.

Et tredje opsigtsvækkende forhold under mandagens retsmøde var afhøringen af den statsautoriserede revisor fra KPMG, Lau Bent Baun, som var udpeget af FSR til at udarbejde en uafhængig vurderingsrapport til den daværende voldgift.

Lau Bent Baun ønskede ikke at svare på spørgsmål i retten. Dette kan ses i lyset af, at Pandora-advokat Frank Bøggild sagde, at hvis han svarede, ville han overtræde sin tavshedspligt.

Denne tavshedspligt ønskede Pandora og selskabets advokater ikke fraveget, og det rettede dommeren sig efter – indtil videre. Som Økonomisk Ugebrev tidligere har beskrevet, er det en fuldstændig ”black box”, hvilke oplysninger og dokumentation Pandora under den tidligere voldgiftssag forsynede Lau Bent Baun med. Det var dengang, som nu, underlagt fuldstændig fortrolighed, og den ønsker Pandora ikke at give slip på.

Lau Bent Bauns konklusion

Med andre ord er det fortsat uafklaret, hvad grundlaget var for Lau Bent Bauns konklusion om, at earn out-betalingen til Kasi ApS var korrekt beregnet. Lau Bent Baun har svaret på en række spørgsmål i en skriftlig vidneerklæring fra hans hånd fra oktober 2025, Økonomisk Ugebrev er i besiddelse af.

For det første nævner Lau Bent Baun i erklæringen om et ”transfer-pricing setup”, som angiveligt skulle forklare forskellen på det høje ebitda-overskud i det interne regnskab og de lave ebitda-overskud i det officielle regnskab.

Der har ikke før eller siden været fremlagt dokumentation eller aftaler om et transfer pricing-princip.

For det andet oplyste Lau Bent Baun i erklæringen, at han ikke havde fået oplysninger om, at ledelsen for Pandora CWE i sin tid havde fået udbetalt bonusser på et helt andet grundlag, end de officielle regnskaber – nemlig de interne.

Under mandagens retsmøde blev der anvendt store kræfter på ikke at fortælle særligt meget fra Pandoras side.

Pandoras advokat Frank Bøggild fra Kromann Reumert ville heller ikke svare på Økonomisk Ugebrevs spørgsmål efter retsmødet.

Lars Abild

Pandora regnskabstal

2 md. adgang for

2 x 49 kr.

straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk

Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Den rygende pistol i Kasi-sagen

tirsdag 16. juni 2026

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Vil du arbejde med anlægsstyring og budgetter i Vej- og Ejendomscenteret i Ringsted Kommune?
2
Region Sjælland
Afdelingschef til Erhvervs- og Handelsafdelingen
Grønland

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank