Havde Pandoras topledelse og familien ”Kasi” Nielsen en skriftlig aftale om, at det europæiske datterselskab Pandora CWE skulle behandles som et eksternt distributionsselskab, som moderselskabet Pandora A/S videresolgte smykker med en ekstra avance, en mark up, til? Dette spørgsmål bliver centralt i det nye retsopgør, som starter i Retten på Frederiksberg d. 8/6. Journalist Lars Abild har dykket ned i de officielle regnskaber for det europæiske datterselskab for at afdække, hvad der står om regnskabsprincipper, om det svarer til Pandoras forklaring.
Som bekendt handler hele opgøret mellem Pandora og familien ”Kasi” Nielsen om en earn out-betaling, familiens selskab Kasi ApS skulle have ved salg af familiens halve ejerskab af det europæiske datterselskab. Der er en skriftlig aftale om, at familien skulle have en beregnet earn out, som tog afsæt i de officielle regnskaber for det europæiske datterselskab.
Sidenhen er det kommet frem via i årevis hemmeligholdte Pandora-dokumenter, som Økonomisk Ugebrev har offentliggjort, at der forelå et internt regnskab for det europæiske datterselskab med betydeligt højere ebitda-overskud end i det officielle revisor-påtegnede årsregnskab.
Ifølge Økonomisk Ugebrevs informationer fik ledende medarbejdere i Pandora CWE bonus af de interne resultater, der var langt højere, end de regnskaber, der fremgik af de offentligt tilgængelige regnskaber, indleveret til selskabsregistret.
Pandora har forklaret, at forskellen mellem det interne regnskab med høje overskud og det officielle regnskab skyldes en såkaldt markup, som svarer til en avance ved moderselskabets videresalg til det europæiske datterselskab.
Pandoras tidligere og nuværende ledelse har dog ikke kunnet fremlægge skriftlige aftaler, der dokumenterer, at det europæiske datterselskab skulle ændres til et uafhængigt distributionsselskab, som købte smykker hos moderselskabet med en betydelig avance lagt oveni. De har heller ikke kunnet fremlægge skriftlige distributionsprislister, som dokumenterer aftalen om tillæg af avancer. Dette ville kunne lukke hele sagen på et splitsekund.
Som det fremgår af denne grafik, har Pandora pædagogisk forsøgt at forklare, hvordan fradrag af avance i betydelig grad har reduceret lønsomheden i Pandora CWE. Men altså uden at kunne dokumentere aftalegrundlaget.
Baseres på omkostninger
Økonomisk Ugebrev har gravet i de tidligere officielle regnskaber for Pandora CWE for at afdække, hvad der står om selskabets status, altså om det blev opfattet som et datterselskab eller et distributionsselskab – og hvordan der blev afregnet smykkeindkøb hos moderselskabet.
Her er, hvad vores gennemgang af de officielle regnskaber viser:
Årsregnskabet for Pandora CWE for 2010 var sidste regnskabsår, hvor familien Nielsen deltager i regnskabsaflæggelsen og som medunderskriver på regnskabet. Regnskabet er underskrevet af Anette Laustrup Nielsen, som direktør. Hun er Jesper ”Kasi” Nielsens søster.
For bestyrelsen underskriver fem personer, nemlig tre Pandora-chefer fra moderselskabet, søsteren og Jesper ”Kasi” Nielsen selv. Regnskabet er underskrevet af revisoren fra EY med en blank påtegning, konkret af Poul Erik Stockfleth Jensen.
Ifølge regnskabet er årets nettoomsætning 963 mio. kr., og ebitda-driftsresultatet er 233 mio. kr., svarende til en ebitda-margin på 24,2 procent.
I regnskabet beskrives det under anvendte regnskabsprincipper og indkøbspriser på smykker, at disse baseres på ”… omkostninger til råvarer og hjælpematerialer indeholder det forbrug af råvarer og hjælpematerialer, der er anvendt for at opnå årets nettoomsætning.”
Der står intet oplyst om, at Pandora CWE er et distributionsselskab, der indkøber smykkerne hos moderselskabet med en betydelig markup – altså tillagt ekstra avance.
Året efter i 2011, altså efter regnskabsaflæggelsen for 2010, er familien Nielsen ude af den daglige drift og adgang til intern rapportering og regnskabsopgørelser. Regnskabet viser et mindre fald i omsætningen til 916 mio. kr., men ebitda-margin er dykket til nul.
Revisor giver fortsat regnskabet en blank påtegning, og der står oplyst det samme i regnskabsprincipper, at indkøbspriserne er baseret på omkostninger til forbrug af råvarer og hjælpematerialer.
Beregnes ”Kasi”-familiens earnout-betaling
I regnskabet for 2014, det regnskab, som anvendes som grundlag for familien Nielsens earn out-betaling, er det tilsyneladende gået helt galt med oplysningskvaliteten. Omsætningen er faldet yderligere til 873 mio. kr. Men ebitda-resultatet oplyses ikke.
Forklaringen er, at der ikke længere aflægges et koncernregnskab for det europæiske datterselskab, Pandora CWE, som ejer selskaber i en stribe lande.
Det oplyses, at de samlede regnskabstal, der modsvarer Pandora CWE-koncernen, indgår i Pandora-koncernens tal. ”Profitten lægges i de datterselskaber, inden for gruppen, som har det direkte markedsansvar,” hedder det i regnskabet. Nu holdes hemmeligt, hvad der er sket med ebitda-resultaterne i CWE.
I regnskabet oplyses det også særskilt modsat tidligere, at regnskabet ikke kan anvendes til at beregne ”Kasi”-familiens earnout-betaling. Og formuleringen under regnskabsprincipper er ændret til, at der købes smykker hos Pandora til ”kostpris”, altså produktionspris, må man antage.
Formuleringen er: ”Vareforbrug omfatter kostprisen på de varer, som er medgået til at opnå årets nettoomsætning.” Det uddybes ikke nærmere, hvordan opgørelsen af ”kostprisen” er sket, og om der er sket en underliggende regnskabsprincip-ændring, som ikke er oplyst.
Revisor giver fortsat regnskabet en blank påtegning. Fra EY er der kommet en ny revisor på, Christian Schwenn Johansen.
Årsregnskabet for 2014 indeholder også en række ”særlige poster”. Men det er umuligt at vurdere, om Pandora kan have anvendt koncerninterne lager- og tilskudstransaktioner til at definere, flytte eller neutralisere indtjening i det grundlag, som earn out til Kasi ApS skulle beregnes på.
I sidste ende kan sagen blive et spørgsmål om, hvorvidt de aflagte regnskaber er retvisende, og om revisor har givet en blank påtegning, som ikke skulle have haft en sådan. I regnskabsprincipperne oplyses, at der er indkøb til råvarepriser og kostpriser. Pandora har senere oplyst, at der er afregnet til markup-priser. Det er vanskeligt at se, at begge dele kan være rigtigt på samme tid.
Familien ”Kasi” har flere gange givet udtryk for, at det burde være en smal sag for Pandora at fremlægge relevante dokumenter for beregning af deres earn out, hvis de altså findes i underskrevet form af begge parter og ikke noget, Pandora har fundet på i sidste øjeblik.
”Kasi” familien har det indtryk, at Pandora CWE er forsøgt udstillet som en ”rodebutik”, hvor Pandora med hele ejerskabet ville rydde op. Det er imidlertid ikke et billede, familien genkender. CWE var en lønsom butik, hvor cheferne fik bonus af disse resultater. Dem havde de på ingen måde fået, hvis det skulle være sket på baggrund af de officielt udmeldte resultater.
Artiklen er fremsendt til Pandora ved kommunikationschef Johan Melchior og Kromann Reumert ved advokat Frank Bøggild, som ikke er vendt tilbage med kommentarer.
Program for retten på Frederiksberg
Lars Abild
