Hvor ligger økonomien i kunstig intelligens? Det er spørgsmålet, som tre økonomer og AI-specialister stiller i bogen ”Prediction Machines”, som giver en detaljeret indføring i temaet. Kunstig intelligens kommer med tid ind i alle dele af borgernes hverdag og i erhvervslivets måde at fungere på. Men AI vil især få stor betydning til at opstille scenarier og forudsigelser, lyder deres vurdering.
”Kunstig Intelligens (AI) kommer ind overalt. I vores telefoner, biler, indkøbsoplevelser, dating, hospitaler, banker og medierne”. Sådan indleder tre økonomer deres bog ”Prediction Machines”. Ajay Agrawal, Joshua Gans og Avi Goldfarb forstår virkelig at holde fast i deres egen tese: Nemlig at analysere den økonomiske effekt af AI. Det er ikke en teknologisk nørd-bog.
Forfatterne har alle topposter ved den anerkendte management-skole Rotman på Toronto universitet. I anmeldelser har erhvervsmedier verden over hæftet sig ved, at de tre økonomer udmærker sig ved den måde, hvorpå de forudsiger den økonomiske virkning af AI de næste årtier. Som de skriver, er AI en forudsigelsesteknologi, og forudsigelser er som bekendt vigtige input til beslutningsprocessen. Som økonomer forsøger de at bygge bro mellem teknologerne og erhvervslivets udøvere. De forsøger at skære temaet ud i pap ved at sige, at AI ikke nødvendigvis skaber intelligens, men AI er derimod en kritisk komponent i enhver intelligens, nemlig ved kunne opstille forudsigelser. De belyser også, hvordan AI vil få stor indflydelse på alt i vores moderne tilværelse. De anvender Alexa som et eksempel: Når et barn stiller et spørgsmål, forudsiger Alexa, hvad barnet leder efter. Alexa laver forudsigelsen på basis af millioner af data. Det samme er tilfældet med genforskningen.
AI forudsiger de mulige konsekvenser ved en ændring af en celle. Teknologien kan også forbedre et supermarkeds service ved at forudsige kundernes ønsker – på basis af den oplagrede datamængde fra kundepræferencer og faktiske indkøb. På den baggrund kan AI også hjælpe politikere med at finde mulige svar på samfundsproblemer, og resultaterne kan også give vigtige input til erhvervsledelsers beslutningstagning.
Men det er altså ikke AI i sig selv, der kommer med nogle bedre eller revolutionerende løsninger inden for medicinalforskning, forretningsdrift eller i politik. AI er derimod med til at give beslutningstagere et bedre grundlag. Ved at analysere alle data og problemstillinger giver AI beslutningstagerne mulighed for at træffe hurtigere og bedre beslutninger.
Forfatterne mener også, at flere data betyder mindre privatliv (det er ikke de enkeltes privatliv, der bliver udstillet). Mere hurtighed i brugen af data betyder også mindre akkuratesse. Det kan føre til mere autonomi, fordi beslutningsprocessen overalt kan få nye input. Det kan føre til mindre kontrol.
Der er altså både plusser og minusser ved AI. Men forskerne gentager, at det ikke er AI i sig selv, der er et problem eller en redning. Det handler om den måde, AI anvendes på.
Forfatterne har en klar holdning til, hvor AI kan hjælpe: Alle bliver nødt til at træffe beslutninger på et ikke fuldstændigt grundlag, fordi det altid vælter ind med nye informationer. Men det vil ofte være bedre at træffe beslutninger på dét grundlag end at være inaktiv og undlade at træffe beslutninger.
AI kan forbedre beslutningsgrundlaget, og derfor er vi på vej mod et AI-moment. Det er ikke opstået endnu. Men når det kommer, vil det have samme virkning som Sputnik-momentet, da russerne sendt den første satellit op. Kina har allerede besluttet sig for at skabe et AI-moment, nemlig ved at lave en strategi for, at Kina vil dominere AI i 2030.
Forfatterne skærer gennem overdrevne forestillinger om, at AI i sig selv er farligt. Det giver grundlag for at træffe bedre beslutninger, som også kan øge økonomisk og social adfærd. Med effektivt brug af AI til at forstå kunder, efterspørgsel og nye behov kan virksomheder eller brancher udkonkurrere andre, netop fordi forudsigelser på basis af en enorm datamængde kan ændre de strategiske beslutninger fundamentalt.
Prediction Machines, Ajay Agrawal, Joshua Gans, Avi Goldfarb, Harvard Business Review, 280 sider, 19,99 pund hos Amazon.
Hugo Gaarden
