Samfundet og menneskers levevilkår bliver fuldstændig forandret med kunstig intelligens (AI), hedder det i bogen The Age of AI, som er skrevet af nogle af de skarpeste hjerner: Tidligere udenrigsminister Henry Kissinger, Eric Schmidt, gennem en årrække vigtigste direktør i Google, og computereksperten Daniel Huttenlocher fra MIT. Kunstig Intelligens vil føre til større forandringer end bogtrykkerkunsten er deres budskab. Journalist Hugo Gaarden anmelder her bogen.
Bogen giver en fremragende indføring i den fascinerende og potentielt dystre nye tidsalder med kunstig intelligens (AI). Spørgsmålet er, om vi overhovedet kan gennemskue og forstå, hvad computere og digitaliseringen kan afstedkomme?
Forfatterne har som gruppe en enestående viden og erfaring: Henry Kissinger havde et bedre globalt udsyn end de fleste, og hans medforfattere har en enestående forståelse af, hvad nye teknologier kan betyde for samfundet. Og Kissinger kunne som de færreste forklare særdeles indviklede forhold med sit store globale overblik. Og han kunne forklare sig, så ikke-tech folket kan følge med.
Har man læst Kissingers bøger om udenrigspolitik, herunder hans bog om atompolitikken fra 1957, så skinner hans visionære tænkning og dybe forståelse af verden tydeligt igennem denne bog på 242 tekstsider, og det er netop styrken i bogen. Han og de to medforfattere mener, at AI kan få enorm betydning for samfundsudviklingen – både med muligheder og trusler.
Så AI skal tages lige så alvorligt som atomvåbentrusler. Og de mener, at det er bydende nødvendigt, at der mellem lande, videnskabsmænd og beslutningstagere etableres forhandlinger, der svarer til den kolde krigs nedrustningsforhandlinger. Der skal simpelthen fastlægges nogle rammer for udviklingen og brugen af AI.
De efterlyser også tænkere som filosofferne Descartes og Kant, der kan forklare det, der er blevet skabt, og hvad det betyder for menneskeheden. AI kan i værste fald ødelægge menneskeheden – mere end verdenskrigene. Derfor må alle lande involveres i bestræbelser på at regulere udviklingen.
Udviklingen foregår så hurtigt, at de måtte skrive et nyt efterord, lige inden bogen udkom i 2022, hvor der var fokus på den automatiske oversættelse med sprogmodeller hos Google, Microsoft og især med OpenAI’s GPT-3 model.
Nu er det ikke kun muligt at lave oversættelser på no time. Nu begynder sprogmodellerne at kunne skrive en tekst – ja, en bog – på basis af nogle stikord, og det kan de, fordi modellerne kan skabe en tankekæde i kraft af den enorme mængde data, som maskinerne bag modeller har opsamlet. Skriver man en tekst: ”Han går en tur med…” vil maskinen skrive hund og ikke kat eller flyvemaskine, fordi ”erfaringen” fra tidligere tekster viser, at det er det mest sandsynlige. Det er dybest set kernen i AI.
AI bliver en samarbejdspartner
Det er brugen af data, der skaber mulighed for, at AI kan tænke fremad og kan lave forudsigelser og løse komplicerede opgaver. I sidste ende får mennesket ikke bare et hjælpemiddel, men en samarbejdspartner. Og i allersidste ende bliver partneren en kopi af én selv, som kan leve videre i al evighed. Sådan! Så er det, man begynder at få myrekryb. Hvornår begynder maskinerne at tænke selv på egen hånd og bliver bedre end menneskene?
Det, som AI-maskinerne kan lave, er ”bare” en videreudvikling af det, de kan i dag. De kan effektivisere mange produktioner. AI har allerede reduceret Googles energiregninger med 70 pct., fordi AI er bedre end Googles ingeniører.
AI bliver vital for forskningen i medicinalbranchen, fordi AI kan overskue enorme mængder data. Det er kun et spørgsmål om tid, før AI selv kan lave opfindelser. Men der er en grænse for AI: Maskinerne kan ikke forstå, hvad de skaber. De kan ikke ræsonnere, fordi de bygger på opsamlede data.
Men de kan ikke desto mindre skabe misformationer, der siger sparto til det, vi kender i dag på de sociale medier. AI kan skabe en fuldstændig anden virkelighed ved at udvælge det, brugerne ”bør” se, og det, som f.eks. et autoritært regime ikke vil lade borgerne få indblik i.
Starten på den udvælgelse er for længst taget med f.eks. Netflix og Amazon, der i kraft af vores brugeradfærd af film og bøger giver forslag til, hvad vi skal se. De langsigtede konsekvenser er manipulation af virkeligheden – fordrejninger, overdrivelser og udeladelser. De små skridt, ingen lægger mærke til. Det, der bliver til dominans.
Hugo Gaarden
The Age of AI, Henry Kissinger, Eric Schmidt, Daniel Huttenlocher. John Murray, 266 sider, pris 10,99 pund.