Fordrejninger og fakta-fattig klapjagt har længe præget dokumentarafdelingen i DR. Den nye dokumentar ’Grønlands hvide guld’ slår DR’s egne bundrekorder. Her giver man en kolonialisme-forsker, der gentagende gange har beskyldt Danmark for folkedrab i Grønland, frit lejde til at lufte endnu en af sine vrangforestillinger: Grønland har været en guldrandet forretning for Danmark, ikke en udgift. Selvom det er åbenlyst forkert, holder forskeren fast – og andre ”eksperter” giver hende ret. Men da konklusionen er udledt af radikale verdenssyn og dubiøs talgymnastik, er deres ekspert-titler intet værd. Tilbage står DR blottet for troværdighed, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen i denne anmeldelse.
Consequently, we argue that Danish IUD enforcement on Kalaallit is also to be understood as a genocidal practice, “intended to prevent births” in the Kalaallit population and resulting in the loss of half a generation of Kalaallit people. This hitherto silenced genocide reflects that Kalaallit women, their bodies, and the erasure of their reproductive rights were in fact at the center of Danish (neo-) colonization of Kalaallit Nunaat. (Naja Dyrendom Graugaard og Amalie Høgfeldt Ambrosius, Kvinder, Køn & Forskning, 2023)
Det vakte ikke meget opsigt, da forsker Naja Dyrendom Graugaard for to år siden beskyldte Danmark for folkedrab. Helt anderledes gik det, da Grønlands landsstyreformand Múte B. Egede for nogle uger siden gentog anklagerne: Denne gang lyttede store dele af verden med.
Eksempelvis citerede BBC Múte B. Egede for at omtale spiralsagen som: “straightforward genocide, carried out by the Danish state against the Greenland population”.
Lidt fakta: Er der sket overgreb? Ja. Folkedrab? Nej. Så enkelt kan det siges. Selv DR er enig.
Nu spreder Naja Dyrendom Graugaard og Múte B. Egede nye usandheder, og denne gang har de DR i ryggen. I DR-dokumentaren ’Grønlands hvide guld’ konkluderer både Graugaard – der agerer undersøgende journalist på programmet – og Egede, at Grønland har været en guldrandet forretning for det danske samfund.
Modsat den gængse – og stadig fuldkommen korrekte – opfattelse, har Grønland ifølge Graugaard og Egede altså ikke været en udgift for Danmark, tværtimod.
Den fejlagtige konklusion bygger på en bizar omgang taltrylleri: Hokuspokus, Danmark har tjent 400 milliarder kroner på kryolit. Snart sagt alle medier har efterhånden bragt kritiske røster, der knuser løgnen – det gælder også Økonomisk Ugebrev. Her skriver chefredaktør Morten Langer blandt andet:
”Når DR er kommet frem til en astronomisk beløb på 400 mia. kr., er det dels fordi kryolit-værdierne er omregnet til 2025 kroner, og dels fordi man har medtaget omkostninger og værdiskabelse i hele værdikæden, herunder transport ud af Grønland til København, bearbejdning, oplagring, pakning og videretransport ud i verden.”
Og videre: ”Der er ingen tvivl om, at kryolitselskabet har været en fremragende forretning for ejerne. Men denne værdiskabelse er sket uden for Grønland, og hvis den ikke var skabt hos danske virksomheder, var den skabt hos andre udenlandske selskaber. For der har ikke på Grønland været de nødvendige kompetencer og den investeringskapital, som skulle til for at udvinde kryolitten.”
At en forvildet landsstyreformand og en tydeligvis følelsespåvirket kolonialisme-forsker kan få fakta galt i halsen, er en ting – men at DR viderebringer dette åbenlyse sludder under indpakningen ’dokumentar’ afslører et uduelighedsniveau, der får en til at overveje: Bør DR lukkes og en ny public service model overvejes?
DR undskylder sig med, at eksperter bakker op om udregningerne. Nærmere bestemt to eksperter: Arindam Banerjee, professor i økonomi og kolonialisme på BML Munjal Universitey i Indien og Lise Lyck, ekstern lektor ved CBS.
Men du kan finde eksperter, der mener stort set hvad som helst. Eksempelvis mener nogle eksperter, at Danmark har begået folkedrab i Grønland – det bliver det ikke rigtigt af. Du kan også finde eksperter, der mener, at diskrimination og racisme gennemsyrer dansk lovgivning, selvom det ikke passer.
Derfor er det vigtigt, at man vælger sine eksperter med omhu – og kommer de med rabiate eller mærkværdige udsagn, skal man ikke lade sig forblænde af eksperttitlen.
Nej, i stedet skal man forstå, at hvis eksperten eksempelvis hævder, at Grønland har været en guldrandet forretning for Danmark eller at dansk lovgivning er gennemsyret af racisme, så er det nok fordi, at den såkaldte ekspert har en yderst alternativ opfattelse af ’forretning’ og ’racisme’ – en opfattelse, som formentlig kun finder tilslutning i dunkle universitetsafkroge og rabiate aktivistmiljøer.
Dertil kommer, at hvis man støder på eksperter med et knap så gakket verdenssyn, som eksempelvis topøkonomen Torben M. Andersen, der ifølge Berlingske gentagende gange advarede DR om at bringe de misvisende tal, så skal man lytte til deres syn på sagen.
Herefter skal man sætte de mere alternative eksperters udsagn i parentes og gøre det krystalklart, at der er tale om utraditionelle beregningsmetoder – ja, måske er det ligefrem bedst ikke at forvirre seerne og derfor helt droppe de mere farverige ekspertudsagn.
Efterdønningerne til denne dokumentar viser, at DR har gjort det modsatte. DR kunne have væltet sig i kyndig indsigt – saglige eksperter har jo nærmest stået i kø for at orientere DR om den misvisende talgymnastik.
Indsigt og saglighed havde givetvis fået projektet til at falde til Jorden. Men det havde uden tvivl været det bedste. Det er ikke DR’s opgave at sprede misinformation, selvom de seneste års fadæser desværre tyder på, at visse DR-chefer er af en anden holdning.
Det er langt fra første gang, at DR-Dokumentar skraber bunder
Dokumentarafdelingen i DR har de seneste år testet grænserne for fordrejning og fakta-fattig klapjagt, hvor løse påstande ophøjes til sandheder, og problemer blæses helt ud af proportion. Som tidligere omtalt i Økonomisk Ugebrev byder DR-dokumentaren De superriges privatfly på både fordrejninger, proportionsforvrængning og mikrofonholderi for tvivlsomme eksperter.
Og som Filmmagasinet Ekko påpeger, er der også alvorlige troværdighedsproblemer med programmerne ’Spies og morgenbolledamerne’ og ’Forfulgt af politiet?’
I forhold til sidstnævnte skriver Ekko blandt andet, at dokumentaren ”skabte røre med sin skildring af voldsomme sammenstød mellem politiet og en familie i Vejle, der tilsyneladende resulterede i, at den sekstenårige Farhad Tober forsvandt. Kort efter dukkede han dog op igen i god behold, og Ekko kunne afsløre, at udsendelsen benyttede en kunstig lydeffekt hen over optagelsen af en anholdelse. Det kunne give seerne et indtryk af, at den arresterede blev sparket af en betjent.”
Nu er det på tide med et kritisk syn på DR, som hvert år får knap fem milliarder tvangsudskrevne skattekroner til driften.
