Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

DR-Dokumentar om Det Hvide Guld: Forskerfordomme, fordrejninger og taltrylleri – Behov for et kritisk blik på DR

Claus Strue Frederiksen

onsdag 12. februar 2025 kl. 19:56

Er DR's nye bestyrelsesformand Lars Gert Lohse allerede ved at miste styringen over den 5 mia. kr. dyre statsinstitution ?

 

Fordrejninger og fakta-fattig klapjagt har længe præget dokumentarafdelingen i DR. Den nye dokumentar ’Grønlands hvide guld’ slår DR’s egne bundrekorder. Her giver man en kolonialisme-forsker, der gentagende gange har beskyldt Danmark for folkedrab i Grønland, frit lejde til at lufte endnu en af sine vrangforestillinger: Grønland har været en guldrandet forretning for Danmark, ikke en udgift. Selvom det er åbenlyst forkert, holder forskeren fast – og andre ”eksperter” giver hende ret. Men da konklusionen er udledt af radikale verdenssyn og dubiøs talgymnastik, er deres ekspert-titler intet værd. Tilbage står DR blottet for troværdighed, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen i denne anmeldelse.

Consequently, we argue that Danish IUD enforcement on Kalaallit is also to be understood as a genocidal practice, “intended to prevent births” in the Kalaallit population and resulting in the loss of half a generation of Kalaallit people. This hitherto silenced genocide reflects that Kalaallit women, their bodies, and the erasure of their reproductive rights were in fact at the center of Danish (neo-) colonization of Kalaallit Nunaat. (Naja Dyrendom Graugaard og Amalie Høgfeldt Ambrosius, Kvinder, Køn & Forskning, 2023)

Det vakte ikke meget opsigt, da forsker Naja Dyrendom Graugaard for to år siden beskyldte Danmark for folkedrab. Helt anderledes gik det, da Grønlands landsstyreformand Múte B. Egede for nogle uger siden gentog anklagerne: Denne gang lyttede store dele af verden med.

Eksempelvis citerede BBC Múte B. Egede for at omtale spiralsagen som: “straightforward genocide, carried out by the Danish state against the Greenland population”.

Lidt fakta: Er der sket overgreb? Ja. Folkedrab? Nej. Så enkelt kan det siges. Selv DR er enig.

Nu spreder Naja Dyrendom Graugaard og Múte B. Egede nye usandheder, og denne gang har de DR i ryggen. I DR-dokumentaren ’Grønlands hvide guld’ konkluderer både Dyrendom – der agerer undersøgende journalist på programmet – og Egede, at Grønland har været en guldrandet forretning for det danske samfund.

Modsat den gængse – og stadig fuldkommen korrekte – opfattelse, har Grønland ifølge Dyrendom og Egede altså ikke været en udgift for Danmark, tværtimod.

Den fejlagtige konklusion bygger på en bizar omgang taltrylleri: Hokuspokus, Danmark har tjent 400.000 milliarder kroner på kryolit. Snart sagt alle medier har efterhånden bragt kritiske røster, der knuser løgnen – det gælder også Økonomisk Ugebrev. Her skriver chefredaktør Morten Langer blandt andet:

”Når DR er kommet frem til en astronomisk beløb på 400 mia. kr., er det dels fordi kryolit-værdierne er omregnet til 2025 kroner, og dels fordi man har medtaget omkostninger og værdiskabelse i hele værdikæden, herunder transport ud af Grønland til København, bearbejdning, oplagring, pakning og videretransport ud i verden.”

Og videre: ”Der er ingen tvivl om, at kryolitselskabet har været en fremragende forretning for ejerne. Men denne værdiskabelse er sket uden for Grønland, og hvis den ikke var skabt hos danske virksomheder, var den skabt hos andre udenlandske selskaber.  For der har ikke på Grønland været de nødvendige kompetencer og den investeringskapital, som skulle til for at udvinde kryolitten.”

At en forvildet landsstyreformand og en tydeligvis følelsespåvirket kolonialisme-forsker kan få fakta galt i halsen, er en ting – men at DR viderebringer dette åbenlyse sludder under indpakningen ’dokumentar’ afslører et uduelighedsniveau, der får en til at overveje: Bør DR lukkes og en ny public service model overvejes?

DR undskylder sig med, at eksperter bakker op om udregningerne. Nærmere bestemt to eksperter: Arindam Banerjee, professor i økonomi og kolonialisme på BML Munjal Universitey i Indien og Lise Lyck, ekstern lektor ved CBS.

Men du kan finde eksperter, der mener stort set hvad som helst. Eksempelvis mener nogle eksperter, at Danmark har begået folkedrab i Grønland – det bliver det ikke rigtigt af. Du kan også finde eksperter, der mener, at diskrimination og racisme gennemsyrer dansk lovgivning, selvom det ikke passer.

Derfor er det vigtigt, at man vælger sine eksperter med omhu – og kommer de med rabiate eller mærkværdige udsagn, skal man ikke lade sig forblænde af eksperttitlen.

Nej, i stedet skal man forstå, at hvis eksperten eksempelvis hævder, at Grønland har været en guldrandet forretning for Danmark eller at dansk lovgivning er gennemsyret af racisme, så er det nok fordi, at den såkaldte ekspert har en yderst alternativ opfattelse af ’forretning’ og ’racisme’ – en opfattelse, som formentlig kun finder tilslutning i dunkle universitetsafkroge og rabiate aktivistmiljøer.

Dertil kommer, at hvis man støder på eksperter med et knap så gakket verdenssyn, som eksempelvis topøkonomen Torben M. Andersen, der ifølge Berlingske gentagende gange advarede DR om at bringe de misvisende tal, så skal man lytte til deres syn på sagen.

Herefter skal man sætte de mere alternative eksperters udsagn i parentes og gøre det krystalklart, at der er tale om utraditionelle beregningsmetoder – ja, måske er det ligefrem bedst ikke at forvirre seerne og derfor helt droppe de mere farverige ekspertudsagn.

Efterdønningerne til denne dokumentar viser, at DR har gjort det modsatte. DR kunne have væltet sig i kyndig indsigt – saglige eksperter har jo nærmest stået i kø for at orientere DR om den misvisende talgymnastik.

Indsigt og saglighed havde givetvis fået projektet til at falde til Jorden. Men det havde uden tvivl været det bedste. Det er ikke DR’s opgave at sprede misinformation, selvom de seneste års fadæser desværre tyder på, at vise DR-chefer er af en anden holdning.

Det er langt fra første gang, at DR-Dokumentar skraber bunder       

Dokumentarafdelingen i DR har de seneste år testet grænserne for fordrejning og fakta-fattig klapjagt, hvor løse påstande ophøjes til sandheder, og problemer blæses helt ud af proportion. Som tidligere omtalt i Økonomisk Ugebrev byder DR-dokumentaren De superriges privatfly på både fordrejninger, proportionsforvrængning og mikrofonholderi for tvivlsomme eksperter.

Og som Filmmagasinet Ekko påpeger, er der også alvorlige troværdighedsproblemer med programmerne ’Spies og morgenbolledamerne’ og ’Forfulgt af politiet?’

I forhold til sidstnævnte skriver Ekko blandt andet, at dokumentaren ”skabte røre med sin skildring af voldsomme sammenstød mellem politiet og en familie i Vejle, der tilsyneladende resulterede i, at den sekstenårige Farhad Tober forsvandt. Kort efter dukkede han dog op igen i god behold, og Ekko kunne afsløre, at udsendelsen benyttede en kunstig lydeffekt hen over optagelsen af en anholdelse. Det kunne give seerne et indtryk af, at den arresterede blev sparket af en betjent.”

Nu er det på tide med et kritisk syn på DR, som hvert år får knap fem milliarder tvangsudskrevne skattekroner til driften.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.
Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Privatrådgiver til Djursland Bank
Lystrup
Kommunikationschef til Hospitalsstaben, Aarhus Universitetshospital
Aarhus
Controller med fokus på bæredygtighed til Koncernregnskab i Sampension
Region Hovedstaden
Sydbank søger Privatrådgiver til Kgs. Lyngby
Kgs. Lyngby
Senioranalytiker / Porteføljemanager til infrastrukturinvesteringer
Hellerup
Kommunikationschef til Københavns Professionshøjskole
København
Dyrenes Beskyttelse søger erfaren projektleder til kampagner
Søborg
Data Scientist til nyoprettet AI-afdeling i AP Pension
København

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

Køb Danmarks 100 Rigeste 2024
i lækker printudgave

Du kan købe den i 7Elevens kiosker eller bestille den hos [email protected] eller ved at ringe på +45 31323299.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank