Kommentar: USA’s nyvalgte præsident Donald Trump har sat turbo på opgøret med wokeisme – og det er glædeligt. Ligesom klassiske racister og chauvinister tildeler wokeister nemlig mennesker værdi og privilegier, alene på grund af køn og hudfarve. En del virksomheder er hoppet med på vognen og har oprettet DEI-afdelinger (Diversity, Equity & Inclusion) og sendt medarbejderne på diversitetskurser. Men nu trækker flere selskaber i land og ruller DEI-tiltag tilbage. Bravo! Desværre har Trump-sejren fremmet klimabenægternes synspunkter – altså dem, der mener, at grøn omstilling er noget pjat. Og det er en skam, eller måske ligefrem en katastrofe, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen i denne kommentar.
På det seneste har flere medier og kommentatorer erklæret woke for død. Lad os håbe, de har ret – i hvert fald i forhold til et af wokeismens helt centrale elementer: Mennesker skal behandles ulige på baggrund af køn og hudfarve.
I praksis betyder det blandt andet, at kvinder og etniske minoriteter skal forrest i køen, når attraktive stillinger og uddannelsespladser skal besættes. Positiv særbehandling, nå ja – vi har efterhånden vænnet os til det. Men det skal vi holde op med.
Som hovedregel er der intet positivt ved at behandle mennesker forskelligt, alene på grund af køn eller hudfarve – heller ikke selvom der er resultatulighed mellem grupperne. Eksempelvis skal mænd ikke foran i operationskøen, blot fordi mænd i gennemsnit levere kortere end kvinder.
Læs en udførlig kritik af positiv særbehandling i Økonomisk Ugebrevs tema om wokeisme, hvor vi også behandler myten om hvidt overherredømme samt undersøger fortællingen om patriarkatet.
Mange virksomheder er hoppet med på woke-vognen og har oprettet afdelinger, nedfældet politikker og sendt medarbejdere på kurser – alt sammen med tre bogstaver i front: DEI (Diversity, Equity & Inclusion).
Eksempelvis har prominente selskaber som Amazon, Coca-Cola, Facebook, Goldman Sachs og American Express sendt deres medarbejdere på kurser designet og afholdt af verdens formentlig mest berømte diversitetstræner, Robin DiAngelo.
I bestselleren ’Hvid Skrøbelighed’ konkluderer DiAngelo, at hvide mennesker skal prøve at være mindre hvide: ”En positiv hvid identitet er desværre umulig. Hvid identitet er uløseligt forbundet med racisme. Hvide mennesker eksisterer ikke udenfor det hvide overherredømmes system. (…) At være mindre hvid er at være mindre racemæssigt undertrykkende.”
Groft generaliserende? Ja, indrømmer DiAngelo. Hvilket hun dog ikke betragter som et problem: ”Jeg generaliserer. Jeg benytter en fremgangsmåde, hvor jeg siger noget om en person udelukkende på baggrund af, at personen er hvid. (…) Som sociolog generaliserer jeg med god samvittighed.”
Forskning viser, at mange DEI-kurser i bedste fald er nyttesløse – i værste fald puster de til fordomme og fører til mere diskrimination på arbejdspladsen (se mere i boksen nederst i artiklen).
At store amerikanske virksomheder har hyret DiAngelo og ligesindede til at oplyse deres medarbejdere om fordomme og stereotyper, er en gåde. Men forhåbentlig er DEI-kurser om hvide privilegier og overherredømme snart fortid i erhvervslivet – ligesom det er slut med at forskelsbehandle på grund af hudfarve og køn.*
På det seneste har mange amerikanske selskaber meldt ud, at de ruller DEI-tiltag tilbage. Her blot nogle få eksempler: Boeing nedlægger selskabets globale DEI-afdeling, Meta og Amazon aflyser DEI-kurser, McDonalds dropper DEI-mål og Walmart opgiver selskabets DEI-indsatser (for yderligere, se Forbes liste).
Mens opgøret med wokeisme og DEI bør hilses velkommen, bør foden sættes hårdt ned overfor de kræfter, der efter Trumps valgsejr lugter klimablod.
Siden valget i november har de seks største amerikanske banker, herunder JP Morgan Chase og Goldman Sachs, forladt sektorens mest prestigefyldte klimaalliance – Net-Zero Banking Alliance.
Kort efter fulgte fem af de seks største canadiske banker trop, blandt andet har National Bank of Canada og Bank of Montreal meldt sig ud af NZBA. Desuden har verdens største kapitalforvalter, BlackRock, forladt Net Zero Asset Managers initiative, hvilket har fået det globale klimainitiativ til at stille sine aktiviteter i bero.
Som tidligere beskrevet har finansselskabernes exit fra globale klimaalliancer skabt jubel på den amerikanske højrefløj, der synes at betragte klimatiltag og grøn omstilling som wokeisme – og altså noget, der skal bekæmpes.
Men her bør selskaberne gå kontra og ikke bare fastholde klimapolitik og alliancer, men tværtimod sætte turbo på og gøre endnu mere. De bør presse på for høje CO2-afgifter, både i form af interne skatter og ekstern told – og gøre alt hvad de kan for at nedbringe deres eget og andres klimaaftryk.
Og så bør erhvervslivet vende ryggen til politikere og andre, der betragter grøn omstilling som noget pjat. Den form for klimabenægtelse er nemlig vor tids stalinisme: En syg og faktaresistent ideologi med store menneskelige omkostninger til følge. Her må og skal Trump og hans MAGA-bevægelse lide nederlag.
BOKS: DEI-KURSER RISIKERER AT ØGE FODOMME
David Haskell, lektor ved Wilfrid Laurier University, konkluderer i en nylig publiceret artikel: ”DEI’s negative perception extends beyond potential job candidates. Two-thirds of human resource specialists—those in charge of overseeing DEI initiatives—report that diversity training does not have positive effects. Interestingly, both the research into DEI and the majority of those involved in such training have arrived at the same conclusion: when it comes to harmony and tolerance, DEI does not make things better, but it can make things worse.”
I et studie publiceret i 2019 konkluderer et schweizisk forskerhold: “Current data do not allow the identification of reliably effective interventions to reduce implicit biases. As our systematic review reveals, many interventions have no effect, or may even increase implicit biases. Caution is thus advised when it comes to programs aiming at reducing biases.”
Liza Reisel, professor ved Institutt for Samfunnsforskning i Oslo og forsker i ligestilling, udtalte i 2022 til Forskerforum: ”Awareness-raising og biastræning er en type tiltag, som ifølge vores forskning ikke har nogen effekt. Og i den internationale litteratur ser man faktisk, at det kan have en negativ effekt, fordi det skaber en modstand blandt de ansættelsesansvarlige, der ikke vil fortælles, hvad de skal tænke.”
Frank Dobbin og Alexandre Kalev, henholdsvis professor i sociologi ved Havard University og lektor i sociologi ved Tel Aviv University, peger i en artikel fra 2018 på fem grunde til, at diversitetstræning i bedste fald er nyttesløs:
- Årtiers forskning i medarbejdertræning viser, at korte kurser generelt ikke formår at ændre menneskers adfærd. Det gælder eksempelvis sikkerhedskurser – og hvis man ikke kan få medarbejdere til at anvende de korrekte værnemidler for at beskytte sig selv, er det formentlig endnu vanskeligere, at få dem til at ændre deres ubevidste fordomme.
- Studier viser, at det i visse tilfælde faktisk forstrækker folks fordomme, når man forsøger at få dem til at fortrænge stereotyper – prøv at lade være med at tænke på elefanter!
- Eksperimenter har påvist, at tilstedeværelsen af mangfoldighedsprogrammer på arbejdspladser har tendens til at give medarbejderne falsk tryghed og derved få dem til at overse klare tilfælde af diskrimination.
- Studier indikerer, at diversitetstræning får medlemmer af majoritetsgrupper, eksempelvis hvide, til at føle sig ekskluderet og uretfærdigt behandlet, hvilket har negativ indvirkning på deres syn på minoriteter.
- Omfattende organisationsstudier viser, at medarbejdere reagerer negativt på tiltag, der har til hensigt at kontrollere deres adfærd.
*NOTE: I 2023 konkluderede den amerikanske højesteret, at race ikke længere må spille en rolle i forbindelse med tildeling af uddannelsespladser på universiteter. Selvom kendelsen ikke direkte omhandler virksomheders ansættelsespolitik, kan den få konsekvenser for virksomheder. Kort efter dommen sendte justitsministrene fra 13 amerikanske stater et brev til de 100 største virksomheder. Brevet understreger, at forskelsbehandling på grund af hudfarve er forbudt – også selvom der er tale om såkaldt positiv særbehandling.
