Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Novo Nordisk får godkendt nyt SBTi-klimamål, det gamle haltede gevaldigt

Claus Strue Frederiksen

tirsdag 29. april 2025 kl. 17:28

Novo Nordisk har netop fået godkendt et langt mere ambitiøst klimamål af Science Based Targets initiative (SBTi), som anses for at være guldstandarden for det globale erhvervsliv omkring klima. For to uger siden påpegede Økonomisk Ugebrev ellers over for SBTi, at Novo Nordisks godkendte SBTi-klimamål indebar, at der blot blev stillet krav til underleverandører om at sætte klimamål, men at medicinalgiganten frit kunne øge sit samlede CO2-aftryk. Det er dog pludselig blevet ændret, helt diskret uden konkrete offentlige udmeldinger, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen – der i denne kommentar desuden kritiserer SBTi for fortsat at acceptere klimamål, der reelt ikke forpligter selskaber til at reducere deres CO2-aftryk.        

Danish multinational pharmaceutical company Novo Nordisk A/S commits to reduce scope 1 and 2 emissions 100% by 2030 from a 2028 baseline. Also, the company commits that key suppliers (300 suppliers representing 2/3 of scope 3 emissions) will have GHG reduction targets by 2030. (SBTi Target Dashboard, 10th of April, 2025)

Ovenstående beskrivelse af Novo Nordisks videnskabsbaserede godkendte klimamål, findes ikke længere på SBTi’s hjemmeside. Det blev forleden erstattet af et nyt SBTi-godkendt klimamål.

Oplysninger om hvornår og hvorfor, målet er blevet ændret, fremgår ikke af SBTI Target Dashboard. Men ifølge dataoversigten, som kan downloades via SBTi-hjemmesiden, er Novo Nordisks SBTi-mål blevet ændret den 17. april 2025, altså en uge efter Økonomisk Ugebrev henvendte sig til SBTi om sagen.

Ifølge det nye mål skal Novo Nordisk reducere selskabets scope 3 CO2-aftryk, der udgør over 95 procent af koncernens samlede CO2-aftryk, med 33 procent i 2033 – med 2024 som baseline. Her er altså tale om et mål, der forpligter Novo Nordisk til reelle CO2-reduktioner af selskabets klimaaftryk, med knap 4 procent om året i gennemsnit.

Økonomisk Ugebrev har spurgt Novo Nordisk, hvorfor den danske medicinalgigant oprindeligt valgte at få godkendt et SBTi-mål, der indebar, at selskabet ikke var forpligtet til at nedbringe sit scope 3 CO2-aftryk inden 2030 – normal praksis er jo, at klimamål indeholder krav til, at selskaber reducerer deres samlede klimaaftryk.

Novo Nordisk er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Vi har også rakt ud til SBTi, der dog ikke vil udtale sig om konkrete selskaber. I et skriftligt svar til Økonomisk Ugebrev oplyser SBTi, at 515 selskaber (finansielle institutioner undtaget) har godkendte SBTi-mål, der kræver, at deres leverandører sætter SBTi-mål.

515 selskaber svarer til 7 procent af de 7.677 selskaber, der har fået godkendt deres klimamål af SBTi. Et af de selskaber er den amerikanske medicinalkoncern Pfizer. I forhold til scope 3, der udgør omkring 80 procent af Pfizers samlede klimaftryk, går Pfizer SBTi-godkendte mål på:

“Pfizer Inc. commits to reduce absolute scope 3 emissions 25% from business travel by 2025 from a 2019 base year. Pfizer Inc. commits to reduce absolute scope 3 emissions 10% from upstream transportation and distribution by 2025 from a 2019 base year. Pfizer Inc. also commits that 64% of its suppliers by spend covering purchased goods & services, will have science-based targets by 2025.”

Ifølge Pfizers seneste opgørelse udgør CO2-aftrykket for indkøbte varer og services 3,4 millioner ton, hvilket svarer til knap 80 procent af selskabets samlede scope 3 aftryk. Men CO2-aftykket for denne centrale post i klimaregnskabet – sammen med andre tunge scope 3 poster – behøver Pfizer altså ikke at sænke for at indfri sit såkaldt videnskabsbaserede klimamål.

I stedet skal den amerikanske medicinalgigant blot sikre, at 64 procent af selskabets leverandører, målt på omsætning, har sat SBTi-mål i 2025. Det betyder, at Pfizers samlede CO2-aftryk kan stige samtidig med, at selskabet vil kunne bryste sig af at have indfriet et videnskabsbaseret klimamål. Men ærlig talt: Klimamål uden CO2-reduktioner temmelig uambitiøst.

SBTi oplyser til Økonomisk Ugebrev, at det – for at opnå CO2-reduktioner i stor skala – er afgørende, at selskaber engagerer leverandører til at sætte videnskabsbaserede klimamål. Begrundelsen er, at leverandørkæden ifølge SBTi typisk udgør 70-80 procent af selskabers samlede klimaaftryk.

Sikke dog en dårlig forklaring. SBTi hverken måler eller vurderer selskabers klimapræstationer – SBTi har udelukkende fokus på at assistere selskaber med at sætte klimamål. Det betyder, at selv hvis virksomheder som Pfizer får en given andel af deres leverandører til at sætte SBTi-godkendte mål, er der ingen krav til, at leverandørerne rent faktisk reducerer deres CO2-aftryk.

Det eneste, som Novo Nordisks forhenværende, Pfizers nuværende og mere end 500 andre selskabers SBTi-godkendte klimamål med videnskabelig sikkerhed kan siges at gavne, er SBTi.

Økonomisk Ugebrev har stillet Novo Nordisk Følgende spørgsmål: Er det korrekt forstået, at Novo Nordisk har fået godkendt det nye SBTi-mål efter vores henvendelse i begyndelsen af ugen? Hvis ikke, hvornår blev det så godkendt?

Og: Hvorfor valgte Novo Nordisk at få godkendt et SBTi-mål (det tidligere mål), der indebar, at Novo Nordisk ikke var forpligtet til at nedbringe sit scope 3 aftryk inden 2030?

Novo Nordisk har ikke svaret på disse spørgsmål.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
US-Boykot: Swasticar og Trump-cola

tirsdag 11. marts 2025

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank