Kommentar: Bliver Tesla den politiske forbrugers hidtil største skalp – eller går det som vanligt: Højlydte protester og bølgeskvulp hvorefter Plejer sætter ind? Noget tyder på, at Tesla-stormen vil fortsætte. Elon Musks adfærd er efterhånden blevet så bizar, at kun de mest inkarnerede MAGA-tilhængere ikke finder ham frastødende. Og Tesla er særligt udsat, fordi der er tale om et statusprodukt, som den stolte ejer gerne skulle kunne vise frem uden buh-råb. Men giver det overhovedet mening at boykotte Tesla og andre amerikanske varer? Ja, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen i denne kommentar: Politisk forbrug er ikke blot virkningsløs dydssignalering, men har bestemt potentiale til at yde Trump modstand.
Politisk motiveret forbrugsboykot? Nej tak – jeg skal dæleme ikke associeres med Mellemfolkeligt Samvirke og RUC-Intifada. Så hellere være en kold skid og vælge frit fra hylderne. Synspunktet er sympatisk, men det holder ikke. Der er situationer, hvor forbrugeraktivisme i form af boykot er velvalgt – eksempelvis, i disse tider.
Trump er en skændsel. Han svigter Ukraine og taler massemorderen Putin efter munden. Han lyver om valgsvindel og alverdens andre ting. Han foragter pressefrihed, mangler basal forståelse for økonomisk teori og er godt i gang med at nedbryde NATO samt gøre USA til et land, alle med rette foragter.
Elon Musk er med hele vejen, lyver og leger MAGA-bølle. Vi europæere kan desværre ikke stemme Trump hjem, men Musk er mere udsat – ham kan vi sagtens sende en kraftfuld huskekage. Betegnelsen Swasticar, som synes at være Teslas nye øgenavn, er bestemt i overkanten, men pointen er rigtig: Musk-bilen bør ligge i bunden af enhver indkøbsliste.
Og det bør den blive ved med, til selskabet visner og dør. Hvorfor handle med den største donor til Trumps kampagne? En mand, der støtter Putin-venlige partier på den yderste højrefløj? Nej, Tesla er ikke længere cool, tværtimod. Det karakteristiske T bør ende sine dage på lossepladsen, i selskab med hammer og segl.
Andre amerikanske selskaber som Amazon, Coca-Cola og McDonalds bør også fravælges, i hvert fald for en tid. Vi bør vise USA, at bølleadfærd har konsekvenser – og at Trumps facon fører til modstand og foragt.
Der er mange argumenter mod politisk motiveret forbrugerboykot. De to væsentligste synes at være:
- Det er nyttesløs dydssignalering
- Det er en glidebane, der ender i hykleri eller total selvudslettelse
Argumentet er velkendt: I det store billede spiller det ingen rolle, hvorvidt jeg drikker Coca-Cola, spiser McDonalds og kører Tesla. Mit forbrug er blot en dråbe i havet, derfor forekommer det umiddelbart latterligt – ja, nærmest selvovervurderende – at boykotte udvalgte varer.
I det lys er det nærliggende at mistænke dem, der boykotter, for at gå mere op i signaler end effekt. Boykotten handler i virkeligheden ikke om sagen, men om dem – de ønsker at sole sig i andres anerkendelse: Hold kæft, hvor er du bare god Poul!
Men som jeg har beskrevet udførligt andetsteds, er det forkert at antage, at den enkeltes forbrugsvaner er ligegyldige. Og hvis det er rigtigt, så falder argumentet til Jorden – en vigtig komponent er jo, at der er tale om nyttesløs dydssignalering.
Selvom dydssignalering i sig selv kan være trættende, er de mennesker, der kæfter op og gør noget, nemlig at foretrække frem for os, der handler ind med hovedet under armen og så for øvrigt ryster lidt på hovedet af Poul, der rent faktisk gør noget.
Forbrugsaktivister, der har sagen i orden, fortjener ros, ikke hovedrysten. Bevares, jeg ”boykotter” da både Facebook og Twitter, men ikke af politiske årsager. For mig er sociale medier som at være på bodega uden at drikke øl – altså: Træls. Så jeg fortjener ingen ros, her.
Effekten af to menneskers handlinger kan nemlig godt være den samme, men hvor blot den ene bør høste anerkendelse.
Og ja, det lyder umiddelbart rædselsfuldt, med alt det anerkendelse og rygklapperi. Men i praksis vil det fylde ganske lidt, optage promiller af ens tid – og hvis det kunne erstatte noget af al den smagløse udskamning, der har præget de seneste år, melder jeg mig gerne under den forbrugeraktivistiske fane og drikker Harboe frem for Coca-Cola, blandt andet.
Men hvis man boykotter Tesla, hvad så med kinesiske biler – skal de så også ud? Ja. Så man skal kun købe varer, der er produceret i demokratiske stater, der opfører sig ordentligt? Ja, som udgangspunkt. Og det kan langt hen af vejen sagtens lade sig gøre. Og hvor det ikke kan eller er dødbesværligt – nå ja, så køb US, China eller andre slyngelstatsvarer, rent undtagelsesvis.
Men er det ikke hykleri? Nej, hykleri er at sige ét og gøre noget andet. Hvis man siger: Jeg fravælger så vidt muligt at købe amerikanske varer, men overlader hellighed til paven – så er man ikke hykler, hvis man beholder Disney+, fordi ungerne elsker det.
I det hele taget er det ultradumt at bebrejde mennesker, der kæmper en god sag, at de ikke er perfekte og konsistente, mens man selv står på sidelinjen med hænderne i lommen. Den form for kyniker-frelsthed er latterlig – ja, det er nemt at undgå dobbeltmoral, hvis ens moralske udgangspunkt er egoisme og egen interesse, men hvis alle havde det grundsyn, ville verden være et frygteligt sted at være, også for kynikeren.
Derfor: Drop kynismen og boykot US-produkter, særligt Musk-biler.
