Wokeisme: Myten om hvidt overherredømme

Racismestemplet er ikke længere forbeholdt personer, som finder det rimeligt at fratage mennesker privilegier og rettigheder alene på grund af deres hudfarve eller etniske oprindelse. Ifølge woke-bevægelsen, hvis verdenssyn de seneste år har sat sit præg på medier, universiteter og virksomheder, er mange vestlige samfund gennemsyret af systemisk racisme og hvidt overherredømme – hvilket resultatuligheden mellem sorte og hvide beviser. Redaktør Claus Strue Frederiksen indleder her en artikelserie om wokeismens absolutte kongeargument: Ulighed i resultater mellem grupper skyldes undertrykkelse.   

Forskere i raceforhold bruger begrebet hvidt overherredømme til at beskrive et sociopolitisk økonomisk dominanssystem, der baserer sig på racemæssige kategorier, som privilegerer dem, der defineres og opfattes som hvide. Dette system af strukturelle magtprivilegier sætter hvide i centrum og opløfter dem som gruppe. (Robin DiAngelo, Hvid Skrøbelighed, 2021)

I bogen ’Hvid Skrøbelighed’ præsenterer bestsellerforfatter og diversitetstræner Robin DiAngelo en liste med femten eksempler på magtfulde poster i USA, hvor hvide er overrepræsenterede. Tallene, der stammer fra 2016 og 2017, illustrerer ifølge DiAngelo, at det amerikanske samfund er gennemsyret af racisme og hvidt overherredømme. Her er de fem første eksempler på listen:

• De ti rigeste amerikanere: 100 procent hvide (syv af dem er blandt de ti rigeste i verden)
• USA’s kongres: 90 procent hvide
• USA’s guvernører: 96 procent hvide
• Militære toprådgivere: 100 procent hvide
• Præsident og vicepræsident: 100 procent hvide

Den slags lister med håndplukket data er problematiske, da der ofte findes data, der peger i den anden retning. Nedenfor er nogle eksempler på data, hvor sorte, der udgør 14 procent af den amerikanske befolkning, i skrivende stund er overrepræsenteret i magtfulde og attraktive stillinger:

• Præsident og vicepræsident: 50%
• Højesteretsdommer: 22%
• Borgmester i de fire største byer (New York, Los Angeles, Chicago og Houston): 75%
• Spiller i NBA (US basketball): 70%
• Spiller i NFL (US football): 53%*

Wokeister kan forsøge at styrke ulighedsargumentet ved at henvise til mere overordnet og centralt data, der viser ulighed i velstand, sundhed og uddannelse mellem etniske grupper. I USA klarer sorte sig dårligere end hvide på stort set alle væsentlige parametre. Som det fremgår af nedenstående tabel, lever hvide længere end sorte, de er bedre uddannet og har langt større formue. Ergo: Hvidt overherredømme.

Konklusionen er fristende, men forhastet. For som tabellen også viser, er det ikke den hvide befolkning, der klarer sig bedst – asiater med amerikansk oprindelse klarer sig bedre end hvide på helt centrale målepunkter. I USA er det således ikke den hvide majoritet, der ligger i top på væsentlige parametre, men derimod en minoritet, der udgør omkring syv procent af befolkningen.

Wokeister bruger ikke meget spalteplads på asiaters topplaceringer. Når eksempelvis Ibram X Kendi, professor ved Boston University, i bogen ’How to be an antiracist’ henviser til forskelle i levealder, er fokus udelukkende på forskellen mellem hvide og sorte:

“There may be no more consequential White privilege than life itself. White lives matter to the tune of four additional years – and five in additional years during the first year of COVID-19 pandemic in 2022 – over Black lives in the United States.”

Kendi undlader behændigt at fortælle, at asiater lever syv år længere end hvide – og at de tjener mere end hvide og er bedre uddannet end hvide.

Betyder det, at sorte amerikanere ikke udsættes for racisme? Nej, sorte amerikanere udsættes for racisme og diskrimination, ingen tvivl om det. Men det betyder, at ulighed i resultater ikke beviser, at en gruppe systematisk undertrykker en anden.

Hvis resultatulighed var et tilstrækkeligt bevis på undertrykkelse, ville forskellen mellem hvide amerikanere og amerikanere med asiatisk baggrund jo vise, at asiatiske amerikanere systematisk undertrykker hvide amerikanere – altså: Asiatisk overherredømme i USA? Nej, den er der forhåbentlig ingen, der køber.

*Håndplukket data kan også få grupper, der klarer sig godt på stort set alle væsentlige parametre, til at se undertrykte ud. Selvom amerikanere med asiatisk oprindelse ligger i top, når det gælder sundhed, uddannelse og velstand, er det ikke vanskeligt at finde specifikke datapunkter, hvor asiater, der udgør syv procent af den amerikanske befolkning, slet ikke er repræsenteret eller er kraftigt underrepræsenteret i magtfulde og attraktive stillinger:

• Præsident og vicepræsident: 0%
• Højesteretsdommer: 0%
• Borgmester i de fire største byer: 0%
• Medlemmer af kongressen: 3,4%
• Føderale dommere: 3,6%
• Spiller i NFL: 0,1%
• Spiller i NBA: 0,2%

Yderligere kilder: https://www.abalegalprofile.com/judges.html; https://www.statista.com/statistics/1167867/nba-players-ethnicity/; https://www.statista.com/statistics/1167935/racial-diversity-nfl-players/; https://www.pewresearch.org/short-reads/2023/01/09/u-s-congress-continues-to-grow-in-racial-ethnic-diversity/