Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

ESG under angreb: Venstresnoet woke-forvrængning?

Claus Strue Frederiksen

tirsdag 23. august 2022 kl. 16:58

ESG under angreb

Virksomheders arbejde med bæredygtighed og ESG-data er den seneste tid blevet udsat for massiv kritik. En del af kritikken går på, at ESG-arbejdet ikke for alvor rykker erhvervslivet i en mere bæredygtig retning – faktisk er der snarere tale om greenwashing end reel ansvarlig adfærd. Omvendt er der også røster, der mener, at det stigende fokus på ESG har taget overhånd – at virksomhederne er blevet for venstresnoede og woke. I denne uges tema ser redaktør for ØU Samfundsansvar Claus Strue Frederiksen nærmere på kritikken, som også kan komme til at ramme danske virksomheder, især store koncerner med amerikanske datterselskaber.  

I begyndelsen af året stemte den lovgivende forsamling i Arizona om et lovforslag rettet mod finansielle institutioners brug af ESG-data. Loven skulle blandt andet forbyde finansielle institutioner at afvise at låne penge til virksomheder med henvisning til dårlige ESG-tal.

Ifølge republikaneren Jake Hoffman, der stod bag forslaget, forhindrer den finansielle sektors fokus på ESG-data virksomheder adgang til kapital ud fra nogle komplet irrelevante parametre: “If you are not ‘green’ enough as a company they will lower your (ESG, red.) score. (…) If you’re not ‘woke’ enough as a company, they will lower your score for that.”

Hoffmans partifælle, Mark Finchem, stemmer i: “This whole program of ESG truly is an evil attempt to force people into doing something that they otherwise might not otherwise do.” På trods af republikansk flertal i Arizona blev lovforslaget ikke vedtaget, da to republikanske politikere gik sammen med demokraterne og stemte mod forslaget.

At republikanske politikere er parate til at bekæmpe, hvad de betragte som woke-tendenser i amerikansk erhvervsliv, er Floridas guvernør Ron DeSantis et godt eksempel på. I foråret brugte guvernøren sin lovhammer til at straffe underholdningskoncernen Disney, fordi selskabet havde været lidt for woke til hans smag.

Det hele begyndte, da Ron DeSantis i april underskrev en kontroversiel lov, der ifølge kritikerne har til hensigt at begrænse undervisning i LBGTQ-spørgsmål i Floridas skoler. Disney, der gør meget ud af at fortælle om sin inkluderende virksomhedskultur, og som har en gigantisk forlystelsespark i Floria, ønskede i begyndelse ikke at udtale sig om sagen. Men efter pres fra blandt andet underholdningskoncernens egne medarbejdere, kritiserede Disneys direktør, Bob Chaphek, den omstridte lov.

Og så faldt hammeren. Som svar på Disneys kritik udfærdigede Ron DeSantis en lov, der fratager Disney en særlig selvbestemmelsesret over forlystelsesparkens område i Orlando. Ifølge guvernøren indebærer loven, at Disney kommer til at betale mere i stat.

Men at bekæmpe ESG kan være en dyr fornøjelse. Siden 2021 har det i staten Texas været forbudt for kommunale myndigheder at lave forretninger med banker, der har bestemte ESG-politikker. Som konsekvens af loven er fem af statens hidtil største långivere ophørt med at låne myndigheder i Texas penge.  Ifølge er nyt forskningsstudie har manøvren kostet Texas mellem 303-532 millioner dollar i ekstra-renter – og det blot i de første otte måneder efter loven trådte i kraft.

Det er dog ikke kun de republikanske politikere, der over de seneste år er blevet mere kritisk stemt overfor erhvervslivet – ifølge en undersøgelse udført af Pew Research Center for Financial Times er andelen af republikansksindede vælgere, der mener, at store virksomheder har en positiv indflydelse på samfundet, faldet fra mere end hver anden i 2019 til under hver tredje i 2021.

Hvilken rolle virksomhedernes øgede fokus på ESG spiller i den forbindelse, siger undersøgelsen ikke noget om. Men det er tankevækkende, at de traditionelt set forretningsvenlige republikanske vælgere efterhånden er lige så skeptisk indstillet over for store virksomheder som demokratisksindede vælgere.

ESG er også stødt på modstand indefra, i selve forretningsverden. I maj måned i år blev kapitalfonden Strive Asset Management stiftet som en modreaktion på andre kapitalforvalteres stigende fokus på ESG. Bag fonden står blandt andet iværksætteren, investoren og bestsellerforfatteren Vivek Ramaswamy samt PayPal stifter Peter Thiel.

hjemmesiden langer fonden ud efter andre kapilforvaltere: “We created Strive to offer everyday Americans a way to invest in the stock market without mixing business with politics. Many Americans invest in the market by selecting large asset managers to oversee their retirement and investment accounts. These asset managers charge low fees, but there is a hidden cost: these firms tell America’s public companies to adopt divisive social and political agendas that most Americans disagree with.”

I et interview til CNBC den 10. august i år forklarer stifter Vivek Ramaswamy, at Strive Asset Management giver den amerikanske energisektor et post-ESG mandat til at søge efter mere olie og gas og i det hele taget gøre, hvad der vil være bedst for dem uden hensyn til sociale og miljømæssige faktorer.

Selvom folkene bag Strive Asset Management ikke direkte udpeger de specifikke kapitalfonde, der i deres optik blander politik og forretning, er det nærliggende at tro, at kritikken blandt andet er rettet mod verdens største kapitalforvalter BlackRock. Og kaster man et hurtigt blik på BlackRocks hjemmeside, kan man da også godt få den opfattelse, at kapitalforvalteren går mere op i bæredygtighed og ESG-tal end at sikre gode afkast til deres aktionærer. Man skal dog ikke kigge særlig grundigt efter, før det står klart, at BlackRocks absolutte hovedsigte ikke er klima og miljø men derimod at skabe mest muligt afkast til investorerne.*

I sit seneste åbne brev til verdens topledere afviser Larry Fink da også, at BlackRock sammenblander profithensyn med politiske målsætninger: ”Stakeholder capitalism is not about politics. It is not a social or ideological agenda. It is not “woke.” It is capitalism, driven by mutually beneficial relationships between you and the employees, customers, suppliers, and communities your company relies on to prosper. (…) We focus on sustainability not because we’re environmentalists, but because we are capitalists and fiduciaries to our clients.”

Foreløbig er det hovedsageligt republikansksindede amerikanere, der beskylder store virksomheder for at tage for mange sociale og grønne hensyn – om end der har været enkelte kritiske røster herhjemme. Eksempelvis har Christoffer Arzrouni ytret utilfredshed med sin pensionskasses etiske investeringshensyn.

* Se eksempelvis BlackRock ESG Integration Statement – her står blandt andet: “We have always focused on helping our clients try to reach their long-term investment goals through resilient and well-constructed portfolios. Our investment conviction is that ESG-integrated portfolios can provide better risk-adjusted returns to investors over the long-term, and that ESG-related data provides an increasingly important set of tools to identify unpriced risks and opportunities within portfolios.”

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank