ESG: Klimapartnerskab udfordrer DSV’s forretningsmodel

DSV Panalpinas topchef, Jens Bjørn Andersen, skal stå i spidsen for klimapartnerskabet mellem Mette Frederiksens regering og landtransport- og logistiksektoren, der har kolossale udfordringer i forhold til CO2-udledninger.

Invitationen fra regeringen er for så vidt en udstrakt hånd til både sektoren og DSV, der år efter år har kunnet fremvise både stigende indtjening og øgede CO2-udledninger. Det ene – stigende indtægter – vil Mette Frederiksen gerne have. Det andet – stigende CO2-udledninger – vil hun absolut ikke.

Uanset det paradoksale i, at CO2-udledninger fra international transport ikke indgår i regeringens opgørelsesmetode for ambitionen om 70 procent reduktion, og at det samtidig er en topchef fra netop international transport, der skal varetage opgaven at finde løsninger, skal det på forhånd på ingen måde afvises som en dårlig ide.

Der er ingen grund til at tro, at DSV ikke ønsker CO2-reduktioner, selvom selskabet ikke selv har formået at gøre noget ved egne udledninger og i øvrigt, i ESG-ratingbureauernes vurderinger, er at finde i 75 percentilen for sektoren. Slet Ikke skidt, men DSV er endnu ingen CSR-frontløber i globalt perspektiv.

Begrænset indflydelse pga. forretningsmodellen

DSV’s forklaring på de stigende udledninger er todelt. Dels har de stigende CO2-udledninger rod i forretningsmodellen, der, ifølge DSV, gør det svært at gøre noget ved. ”With DSV’s asset-light business model we have a limited direct sphere of influence because the transport is carried out by suppliers. That poses challenges throughout the value chain,” skriver DSV om problemet i CSR-rapporten.

Dels findes der ikke globalt et klart politisk svar på retningen for CO2-reduktioner i transportsektoren. Det gør det svært at investere i nye løsninger, argumenterer DSV.

Vender man argumentationen om mod DSV selv, så kunne begge forklaringer såmænd også diktere et par løsninger. Hvis forretningsmodellen står i vejen for CO2-reduktionerne, så må man ændre forretningsmodellen således, at den ikke står i vejen.

Kombinerer man logikken med den anden forklaring om at der mangler ens regulering, er svaret lige så tydeligt. Stil bindende krav om en ny forretningsmodel til branchen. DSV, der benytter (asset-light business model) sig af underleverandører, ofte mindre vognmænd, kunne være garanten for at håndhæve sådanne krav.

Indtil videre har DSV overladt klimaspørgsmålet til kunderne, der for langt den største del udelukkende tænker på pris. Hvis DSV indtager samme tilgang til klimapartnerskabet med regeringen som til egen CSR-strategi, er der risiko for, at dagsorden bliver faretruende uambitiøs.