Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

The Economist: ESG-fokus i investeringer bør droppes

Claus Strue Frederiksen

tirsdag 23. august 2022 kl. 18:59

ESG-fokus i investeringer bør droppes

Erhvervslivets arbejde med ESG handler ofte mere om historiefortælling end om realiteter. Historiefortællingen går fra ønsketænkning til bevidst fordrejning, hvor virksomhederne pynter sig med grønne farver og samfundsansvarlige fraser. Gør ESG-fortællingen mere skade end gavn, fordi den fejlagtigt får politikere og os andre til at tro, at de fleste store virksomheder er i fuld gang med at dreje verden i en bæredygtig retning? Kritikken rettet mod erhvervslivets arbejde med ESG synes at blive stadig mere krads og bombastisk.      

Det anerkendte tidsskrift The Economist udgav denne sommer et temanummer om ESG, hvor konklusionen var en nedadvendt tommelfinger til hele tænkningen omkring ESG-baserede investeringer. ”The environmental, social and governance (ESG) approach to investment is broken.” Og: ”ESG should be Scrapped,” skrev altså The Economist

Temanummeret blev ledsaget af en leder, der opfordrer til at reducere ESG til et bogstav, E – som ikke længere skal stå for environmental men blot for emissions. Den radikale konklusion bunder i, at ESG vurderes at lide af så alvorlige problemer, at akronymet helt bør droppes.

Skribenten peger i den forbindelse på en række velkendte problematikker, herunder at forretningsverdenen anvender ESG-begrebet til at bagatellisere eller ligefrem afvise konflikter mellem ansvarlig adfærd og profithensyn:

“It claims that good behaviour is more lucrative for firms and investors. In fact, if you can stand the stigma, it is often very profitable for a business to externalise costs, such as pollution, onto society rather than bear them directly.”

Ratingbureauernes uens bedømmelser fremhæves også i lederen. Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomheders ESG-vurderinger ikke nødvendigvis afhænger af deres adfærd, men nærmere af hvilket ratingbureau, der står bag bedømmelsen.

”The various scoring systems have gaping inconsistencies and are easily gamed. Credit ratings have a 99% correlation across rating agencies. By contrast, esg ratings tally little more than half the time. Firms can improve their esg score by selling assets to a different owner who keeps running them just as before,” skriver The Economist.

ESG har også været i myndighedernes søgelys denne sommer. Den 31. maj ransagede tysk politi kapitalforvalteren DWS’ kontorer samt selskabets hovedaktionær Deutsche Bank. Baggrunden for ransagningen var beskyldninger om greenwashing i forbindelse med ESG-investeringer. Tippet kom fra Desiree Fixler, tidligere group sustainability officer i DWS, der var blevet fyret et par måneder forinden – ifølge hende, fordi hun internt havde luftet sin bekymring over selskabets flittige brug af ESG-begrebet i forsøg på at få deres investeringspraksis til at fremstå mere bæredygtig, end den i virkeligheden var.

Mere specifikt gik Desiree Fixlers bekymring på, at DWS overdrev den rolle, som grønne og sociale hensyn spillede i kapitalforvalterens investeringsuniverset. I 2020 hævdede DWS, at ESG udgjorde kernen af deres forretning – og at ESG var integreret i langt over halvdelen af deres nærved 6.000 milliarder kroner investeringsportefølje.

Den tyske kapitalforvalter forsøgte i den forbindelse at tegne et billede af sig selv som dybt engageret i den bæredygtige omstilling, men ifølge Desiree spillede ESG-hensyn reelt kun en yderst beskeden rolle i DWS’ investeringsunivers. Selvom sagen endnu ikke er afgjort, har den allerede haft konsekvenser. Kort efter ransagningen blev DWS direktøren Asoka Wöhrman afskediget.

Sagen har ikke fået Desiree Fixler til at miste troen på, at finansverdenen kan spille en central rolle i den bæredygtige omstilling. ESG-begrebet har hun dog ikke længere meget tilovers for. I en nylig udtalelse sagde hun: “I still believe in sustainable investing, but the bureaucrats and marketers took over ESG and now it’s been diluted to a state of meaninglessness.”*

En anden prominent ESG-kritiker med solid insider-viden er Tariq Fancy, der er tidligere chief investment officer for sustainable investing i BlackRock. I et indlæg i The Economist kritiserer Tariq Fancy erhvervslivets arbejde med ESG for ikke at have haft nogen nævneværdig positiv effekt – han betragter i stedet ESG-fortællingen som opium for folket, der slører behovet for skrap lovgivning på blandt andet klimaområdet.

Han tilføjer: ”It (ESG, red.) lulls everyone from investors to activists into believing that more responsible companies also consistently perform better financially. In practice, ESG information has limited use in most investment processes. This is due to a combination of ambiguous data and inconsistent standards, short time-horizons for most investment strategies and the uncomfortable reality that being responsible usually isn’t profitable.”

Uanset om der er tale om greenwashing eller naiv ønsketænkning, indebærer ESG-fortællingen ifølge Tariq Fancy, at vi som samfund spilder kostbar tid, fordi politikerne og vi andre tror, at forretningsverdenen er godt i gang med at løse klimakrisen. Men det er de ikke. Der er brug for håndfast lovgivning, herunder skat på CO2.

Tariq Fancy konkluderer: “Although markets have a role to play, they cannot work by themselves. As a result, little ESG work meaningfully affects actual capital-allocation decisions, a prerequisite for corporate promises to have any chance at reducing real-world emissions.”

Måske skyldes kontroverserne omkring ESG, at akronymet ofte forveksles med bæredygtighed, selvom det slet ikke handler om bæredygtighed, i hvert fald ikke i traditionel forstand. MSCI, der er verdens suverænt største udbyder af ESG-data, opererer ganske vist under sloganet: ”Better Investments for a Better World.”  Men som Bloomberg Businessweek skriver, er der nærved ingen forbindelse mellem MSCIs henvisning til en bedre verden og ratingbureauets bedømmelsesmetode:

”The ratings don’t measure a company’s impact on the Earth and society. In fact, they gauge the opposite: the potential impact of the world on the company and its shareholders. MSCI doesn’t dispute this characterization. It defends its methodology as the most financially relevant for the companies it rates.”

*Ifølge hendes LinkedIn profil arbejder Desiree Fixler dog stadig med ESG-investeringer.

Læs mere fra temaet om modstand mod ESG: ESG under angreb: Venstresnoet woke-forvrængning? 

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank