ESG-krav fra investorer giver analytikere mere arbejde

Investorerne kræver i dag, at aktieanalytikere har en holdning til et selskabs klimabelastning. Og der er ingen nemme udveje: Når det gælder det basale arbejde på området, får investorerne allerede data fra ESG-ratingbureauer, så analytikeren skal komme med merværdi ud over dét. De er samtidig oppe mod kolleger fra globale banker, der har større ressourcer til rådighed.

Gennem snart mange år har investorerne gået op i, om der var god ledelse i de selskaber, de investerede i. Så der har længe været opmærksomhed på G’et (governance) i ESG. Men i de seneste år er der sket noget nyt: S’et (social) og især E’et (environment; i praksis mest klima) er gået fra at være nice to have til at være must have. Det har også tvunget aktieanalytikerne til at sætte sig ind i et helt nyt fagområde.

”Der er et netto-inflow af assets, der er øremærket ESG. Så i enhver analyse, vi kommer ud med, er der en hel side om det. Det kan f.eks. handle om, hvorvidt selskabet rapporterer på CO2-udledning, om det har nogle målsætninger, der giver reelle forbedringer, og om det har gennemtænkt produktet og hele værdikæden i henseende til udledning. Det skal vi have frem i lyset. Og så den anden del – at kigge efter, om der bliver levet op til det,” siger Morten Raunholt Eismark, head of sales i Danmark hos ABG Sundal Collier.

MERE ARBEJDE
Martin Parkhøi, analysechef fra danske aktier i Danske Bank, ser samme billede. ”Der er ingen tvivl om, at ESG har haft en stigende vigtighed for investorerne, hvilket også udmønter sig i krav til aktieanalyser. Det bliver nu forventet, at et aktieprodukt bliver leveret i kombination med en holdning til ESG på det pågældende selskab,” siger han.

Men de nye krav er ikke helt ligefremme at leve op til for analytikerne. En ting er, at man skal sætte sig ind i nye emner; det går endda. Analytikere skal I forvejen beskæftige sig med emner, der ligger uden for deres uddannelse – er man analytiker på Novo Nordisk, skal man sætte sig ind i kliniske tests, analyserer man Mærsk, skal man forstå komplicerede logistikkæder, og så videre.

Men immervæk er der tale om mere arbejde, når bæredygtigheden kommer oveni. Det må analytikerne og deres arbejdsgivere på en eller anden måde finde ud af at håndtere.

”Der er kun 24 timer i døgnet. Men med den fokus, der er på ESG, er det i min verden ikke længere muligt at adskille det kolde og det varme vand. De to ting – regnskabstal og ESG – er i dag så integrerede, at du kan have verdens bedste performance på tallene. Men hvis du bliver slået hjem på ESG, er det i hvert fald for nogle investorer ikke muligt at investere i virksomheden. Derfor er det ikke et enten/eller. Det er et både/og,” siger Morten Raunholt Eismark.

Dilemmaet for mæglere og analytikere er også, at de skal op på en vis kvalitet i ESG-delen af analysen, før denne er værdiskabende. Her møder de nemlig konkurrence fra et stort antal ratingbureauer verden over, der specifikt har fokus på ESG.

RATINGBUREAUER ER VIGTIGE
Denne betragtning er ikke mindst relevant for FLSmidth. Selskabet arbejder som bekendt i en af de sektorer, der udleder allermest CO2. Men netop derfor har man mulighed for at gøre noget ved problemet.

”Det er vores opfattelse, at to af de ESG-ratingbureauer, som skal prioriteres højest, er MSCI og Sustainalytics. Det er to af dem, der bliver brugt mest, både af investorer og analytikere. Har man en god rating hos dem, glider man nemmere igennem investorernes ESG-komiteer, og så behøver den enkelte forvalter ikke forsvare casen. Er scoren lavere, kan man måske stadig godt investere, men så skal forvalteren gøre mere arbejde, og så er det måske nemmere bare at kigge på nogle andre selskaber,” siger Nicolai Mauritzen, head of investor relations. Han ser en forskel i, hvordan de enkelte analytikere og analysehuse griber sagen an.

”Nogle vælger stadig at fokusere på det rent finansielle. Andre har et særligt afsnit om ESG, men hvis det er andre end den normale analytiker, der sidder med det, bliver det måske ikke helt integreret, og så kan det godt blive lidt overfladisk. Skal jeg rose nogen, kunne det f.eks. være analytikeren hos UBS i London (Magnus Kruber, red.), der bruger rigtigt meget tid på at sætte sig ind i bæredygtige løsninger i vores industri. Sådan ser vi naturligvis gerne, det er, men det er også klart, at andre analytikere ikke har samme arbejdsforhold,” siger Nicolai Mauritzen.