Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

CIP’s guldfugle scorer milliarder mens investorer taber penge

Carsten Vitoft

mandag 18. august 2025 kl. 17:30

Jakob Baruël Poulsen - CIP
Jakob Baruël Poulsen – CIP

De fem ejere bag Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) – de tidligere guldfugle fra Ørsted – der forvalter et stort tocifret milliardbeløb for danske pensionskasser, har netop aflagt regnskaber for deres privatejede selskaber: De viser, at ejerne med Jakob Baruël Poulsen i spidsen sidste år hentede private rekordoverskud på over en milliard kroner. Til gengæld har afkastet for medlemmerne i de danske pensionskasser senest være meget magert og i en stribe tilfælde negativt som beskrevet i tidligere artikler i Økonomisk Ugebrev. Fagredaktør Carsten Vitoft har set nærmere på guldfuglenes private selskaber

Det vides ikke, om Jakob Baruël Poulsen, CIP-partner og guldfugl nr. et, griner hele vejen til banken. Men der er i hvert fald masser at smile af for tiden for den øverste partner i CIP. Han startede året med sit normale udbytte på 60 mio. kr., men inden året var slut, hævede han et ekstraordinært ekstra udbytte til sig selv på 332 mio. kr. mere.

Altså samlet set et udbytte i år på godt 400 mio. kr. på et år. Over de seneste fem år er overskuddet i hans private holdingselskab – CIP 1 Holding – gået fra 26 mio. kr. for fem år siden – til hele 437 mio. kr. sidste år. Forrentningen af egenkapitalen i hans selskab her nået svimlende 198 pct.

Guldfuglenes private kæmpeoverskud kommer samtidig med, at den infrastruktur, som CIP lever af at investere i, falder tungt i værdi på børserne. Se f.eks. aktiekursen i Ørsted, der det seneste år er faldet tungt som en sten. En passiv investeringsfond med grøn infrastruktur faldt sidst år 20 pct.

Også nogle af CIP’s fonde er begyndt at vise svaghedstegn – og negative afkast, som Ugebrevet tidligere har skrevet.

”Det er pensionsselskabernes ansvar at sikre, at kundernes investeringer i CIP bidrager til kundernes pensioner – i stedet for, at pensionerne ender i lommerne på partnerne i CIP. Der er ikke noget i vejen med at tjene penge. Men det bør ikke ske på bekostning af kundernes afkast,” siger Karsten Engmann Jensen, indehaver af rådgivningsfirmaet Pengeministeriet.

Selvom det grønne energieventyr er ved at krakelere, er det altså stadig gode tider i ejertoppen hos CIP. En udvikling CIP ikke mener, der er noget galt i:

”Regnskaberne for holdingselskaberne for seniorpartnerne afspejler CIP’s status som verdens største greenfield investor i grøn energi infrastruktur med cirka 32 mia. euro rejst til investeringer fra mere end 180 investorer verden over. Holdingselskaberne bidrager til finansiering af både udvikling af CIP’s forretningsmæssige aktiviteter samt langsigtede investeringer i CIP’s fonde, da overskuddet generelt geninvesteres i CIP eller CIP relaterede fonde.” Guldfugl nr, to, partner Christian Troels Skakkebæk, har i sit private holdingselskab – CIP 2 Holding – heller ikke holdt sig tilbage med udbytterne. Også han startede året med et normalt udbytte på 66 mio. kr., men inden året var omme, havde han hævet yderligere 332 mio. kr. til sig selv. Historien er den samme for partner nr. tre er Christina Grumstrup Sørensen, som også har hævet tæt på 400 mio. kr. i udbytter.

Lidt anderledes ser det ud for nr. fire, Rune Bro Roin, som kun havde et overskud sidste år på 102 mio. kr. Sidste partner nr. fem er Torsten Lodberg Smed, som ejer sine andele via CIP 5 Holding. Han sætter rekorden på 211 pct. i forrentningen af egenkapitalen – eller 30 gange mere, end hvad pensionskunderne er sat i udsigt. Han nøjes dog med at hæve 331 mio. kr. i ekstraordinært udbytte i år.

En stor del af de høje overskud kommer fra deres delte ejerskab af CIP, der tager godt én pct. årligt for at forvalte rigtigt mange danske pensionskroner. Men en del af indtjeningen kommer også fra guldfuglenes egne med-investeringer i kæmpestore vindmølleparker på linje med pensionsselskaber. Ugebrevet har spurgt CIP, om det ikke skaber kasketforvirring hos CIP, når pensionsinvestorerne og CIP-ejerne har fælles interesse i at værdiansætte projektere så højt som muligt.

”Seniorpartnerne har – ganske som vores investorer – en klar interesse i, at CIP også fremadrettet kan sikre kontinuerlige og solide afkast. I relation til spørgsmålene kan vi oplyse, at CIPs partnere og ledende medarbejdere skal medinvestere i de samme projekter som investorerne i CIPs fonde. Det er et krav fra investorerne. Investeringerne sker i henhold til de aftaler, som er indgået med investorerne for at sikre ensretnings af interesser,” slutter CIP.

Selvom interessekonflikten ikke adresseres, lyder det som om, at alle har interesse i at opskrive investeringerne, og det kan skabe tvivl om uafhængigheden og sagligheden i de løbende værdiansættelser. Ugebrevet har tidligere påpeget, at CIP har anvendt utraditionelle renteforudsætninger ved beregning af aktuelle markedsværdier i fondene.

Carsten Vitoft

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Økonomi- og administrationschef til Søfartsstyrelsens Administrationssekretariat
Region Sjælland
Strategisk Finans Partner i Forca
Region Hovedstaden
Financial Controller
Region Nordjylland
Udløber snart
Contract manager til Finans Danmark
Region Hovedstaden
Rigspolitiet søger en administrationschef til Bornholms Politi
Bornholms Regionskommune
Dansk Erhverv søger skattepolitisk fagchef
Regiopn Hovedstaden
Er du vores nye regnskabscontroller i Team Regnskab Erhvervsstyrelsen?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank