Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Analyse: Mærsk indbygger CSR i overordnet strategi

Joachim Kattrup

fredag 10. januar 2020 kl. 14:56

Analyse: Mærsk nedlægger sin CSR-funktion. For Mærsk er CO2-reduktioner nu reelt en del af den overordnede forretning og en decentral CSR-funktion er derfor ikke længere nødvendig. Mærsks nu hedengangne CSR-funktion vandt mange priser, men løftede aldrig ESG-vurderingerne. Set i bagklogskabens ulideligt klare lys har beslutningen om at nedlægge CSR-funktionen ligget i Mærsk-ledelsens kort siden 2015.

Mærsk har nedlagt sin ellers prisvindende CSR-afdelingen og afskediget bæredygtighedschefen gennem mange år, Anette Stube.

Umiddelbart har den danske CSR-verden reageret med forundring over, at CSR-afdelingen på Esplanaden er blevet vejet og fundet for let til fremtidens strategiske arbejde med samfundsansvar og ambitiøse klimamål.

I dagspressen har man kunnet læse, at Helene Regnell, tidligere CSR-ansvarlig i både Salling Group og Novo Nordisk og nu selvstændig CSR-konsulent, vurderer, at Mærsk nu mister det strategiske fokus på samfundsansvar.

Fra investorernes side tolkede investeringsdirektør i MP Pension, Anders Schelde, det noget anderledes. ”Jeg kan slet ikke forestille mig, at det er udtryk for en nedprioritering,” udtalte han.

Set i bagklogskabens klare lys har beslutningen om at nedlægge CSR-funktionen ligget i Mærsk-ledelsens kort siden 2015. Det var nemlig i 2015 koncernen reelt for alvor løftede samfundsansvaret ind i klimadebatten og for alvor satte samfundsansvaret på den strategiske dagsorden.

Mærsk skiftede dengang kurs, og erkendte at klimareguleringen kommer og er nødvendig. Desuden er det i 2015, at Mærsk officielt placerer og rapporterer, at klimaansvaret er placeret på bestyrelsesniveau.

Før 2015 var ansvaret placeret på ”senior manager/office” niveau. I 2015 mistede Annete Stube de facto herredømmet. Mærsk havde i årene før 2015 betalt mange millioner kroner i opgraderinger af først egne skibe og siden indchartrede skibe for at spare brændstof, og dermed også, var den gode bæredygtige historie, reducere i CO2-emissionerne.

Mærsk var dengang ikke længere villig til at investere i flere opgraderinger, uden at lovgiverne honorerede Mærsks indsats med krav til hele branchen. Så ville det også give Mærsk en konkurrencefordel.

Uden myndighedskrav er det svært at sende regningen videre til konkurrerende skibsejere og kunder. Flere investorer har også bemærket denne pointe.

For eksempel skriver Royal Bank of Canada i en rapport i 2018, at ”Maersk, the largest cargo carrier in the world, or Pacific Basin Shipping from Hong Kong, have supported the new regulations put in place to reduce emissions. Both believe this is the right thing to do and of course they also believe that by anticipating the changes, they can win market share from less prepared players; a win-win situation.”

Succeskriteriet er nu at levere reelle CO2-reduktioner

Mærsk har i mange år rapporteret sine CO2-emissioner i relative ækvivalenter pr. container. I absolutte tal er udledningerne kun steget og steget. Uanset hvor pænt og professionelt CSR-afdelingen har pakket rapporteringerne ind er dette et problem i en ny grøn verden, der kræver klimahandling nu.

Med Mærsks ambitiøse klimaplan om at være CO2-neutral i 2050 har ledelsen stillet sig selv en bunden opgave, der er alt for risikabel at overlade til en CSR-funktion. Fra nu af tæller kun de absolutte reduktioner, uanset den relative succes. Succeskriteriet er ikke længere at være best-in-class.

Succeskriteriet er nu at levere reelle CO2-reduktioner og tjene penge på det. Af samme årsag har Mærsk netop etableret et datterselskab, hvis formål er, at ”reducere CO2-emissioner og optimere skibenes indtjening på tværs af trampfart.”

For Mærsk er CO2-reduktioner nu formelt et forretningsområde, og en decentral CSR-funktion er dermed ikke længere hensigtsmæssigt. Forretningen skal levere varen. Den skal ikke fortælles af en stabsfunktion.

Der er ingen tvivl om, at Anette Stube har tjent Mærsk godt. Men investorerne har ikke honoreret arbejdet med helt samme iver som de mange CSR-kåringer og priser har. Rapporteringstandarden og CSR-processer er i top hos Mærsk.

Alligevel er og har vurderingerne fra ESG-ratingbureauerne været begrænsede i forhold til selskabets peergruppe. Mærsks ESG-placering har i en lang årrække ikke kunne løfte sig op blandt de bedste i klassen.

Mærsk har længe været placeret kun lige over midterfeltet i forhold til sektoren. Noget tyder på, at CSR-afdelingen ikke har prioriteret ESG-ratingbureauerne eller har placeret sig langt væk fra IR-afdelingen.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank