Statsautoriseret diversity washing hos Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen har designet en definition af ligelig kønsfordeling, der fordrejer virkeligheden i en sådan grad, at den formentlig ville få selv Kim Jong-un til at rødme. Selvom det reelt blot er hver 20. danske Top 100 selskab, der har lige mange kvinder og mænd i bestyrelsen, kan man med Erhvervsstyrelsens alternative regnemetode puste tallet op til hver anden virksomhed.

Hen mod slutningen af George Orwells berømte roman ’1984’ befinder hovedpersonen Winston sig i en celle, hvor han forhøres og tortureres af partisoldaten O’Brien. På et tidspunkt holder O’Brien fire fingre op og beder Winston oplyse antallet. Da Winston svarer fire, bliver O’Brien bidsk.

Winston undskylder: ”Jeg må da sige, hvad jeg ser. To og to er fire.” Til det svarer O’Brien: ”Ja, somme tider Winston. Somme tider er det fem. Sommetider er det tre. Sommetider er det samtidig fire, fem og tre. Du må gøre dig mere umage. Det er ikke nemt at blive normal.”

Der findes forhåbentlig ikke torturkamre i Erhvervsstyrelsen, men forholdet til sprog og tal er desværre ikke væsentlig forskelligt fra jargonen i Orwells dystopiske fortælling – i hvert fald er styrelsens udlægning af, hvad en ligelig fordeling af kvinder og mænd indebærer, helt på vanvidshøjde med O’Briens påstand om, at fire sommetider er fem.

I de sidste par uger har vi på Økonomisk Ugebrev præsenteret resultaterne af vores Top 100 Mangfoldighedsrating, der ser på kønsfordelingen i bestyrelser, topledelse og på mellemlederniveau i alle danske large og mid cap-selskaber samt i 25 store unoterede virksomheder.

Ud fra et ligestillingsperspektiv er resultaterne nedslående. Ud af 100 danske virksomheder er det kun Alm. Brand, Chr. Hansen, Coloplast, Flügger og Matas, der har lige mange kvinder og mænd i bestyrelsen. Tre selskaber – Rema 1000, GN Store Nord og Tryg – har flere kvinder end mænd i bestyrelsen – de tilbageværende 92 bestyrelser er domineret af mænd.

I 75 pct. af selskaberne er andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer 33 pct. eller derunder. De 100 selskaber har tilsammen 671 bestyrelsesmedlemmer, heraf 180 kvinder – dvs. 73 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i Top 100 er mænd.

Men ved hjælp af lidt statsautoriseret diversity washing kan tallene imidlertid komme til at se betydeligt mindre skæve ud. Ifølge Erhvervsstyrelsens ”Vejledning om: Måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen og for afrapportering herom” er en ligelig kønsfordeling nemlig ikke det samme som lige mange mænd og kvinder.

Erhvervsstyrelsen skriver: ”Ved en ligelig kønsfordeling forstås en fordeling på 40/60 pct. af henholdsvis kvinder og mænd eller det antal/pct. som ligger tættest på 40 pct.” Ved en ligelig kønsfordeling forstås en fordeling på 40/60 – det er formentlig de færreste, der behøver kugleramme og ordbog for at se, at noget er galt. Mit bud er, at ingen matematiklærer i verden vil lade det gå upåtalt hen, hvis en elev kalder 40/60 lige.

Fornuften er sendt på skovtur
Medmindre man sender fornuften på skovtur og logikken til havs, har en bestyrelse med fire kvinder og seks mænd ikke en ligelig kønsfordeling – sådan er det! Men det bliver værre endnu. Bemærkningen: ”eller det antal/pct. som ligger tættest på 40 pct” åbner for bøllematematik på steroider.

I et fint skema forklarer Erhvervsstyrelsen udsagnets bizarre implikationer. Det fremgår blandt andet, at en bestyrelse med tre mænd og en kvinde har en ligelig kønsfordeling, fordi procentfordelingen på 25/75 er den, der kommer tættest på 40/60 fordelingen. Samme logik medfører, at en bestyrelse med fire kvinder og otte mænd har en ligelig kønsfordeling.

Det er jo helt på månen. Prøv at tage Erhvervsstyrelsens logik med på Hjallerup Marked og byd på et halvt dusin heste – selv hvis sælger er særdeles tilfreds med prisen, forsvinder smilet nok brat, når du forlanger at få otte af hestene med hjem.

Vi kan sagtens diskutere, hvad der kendetegner en rimelig og ansvarlig kønsfordeling i danske virksomheders ledelsesorganer. Er det 50 pct., 40 pct., 30 pct. eller måske ligefrem blot 25 pct., som Erhvervsstyrelsen i visse tilfælde synes at mene? Den diskussion er bestemt relevant. Men at betegne en 4/8 fordeling som en lige fordeling er plattenslageri af værste skuffe – og bestemt ikke noget, danske myndighederne bør excellere i.

Claus Strue Frederiksen