Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Store unoterede: 4 ud af 5 topledere er mænd

Claus Strue Frederiksen

tirsdag 12. september 2023 kl. 16:58

ØU Mangfoldigheds Rating 2023: Circle K, Energi Danmark, Semler Gruppen og Stark er de eneste top-25 unoterede selskaber, der har mindst lige så mange kvinder som mænd i executive management. De resterende 21 selskabers topledelser er domineret af mænd. Og i mere end hvert fjerde selskab består topledelsen udelukkende af mænd, eksempelvis består topledelsen for ECCO af fire mænd og nul kvinder. Redaktør Claus Strue Frederiksen giver her et overblik over kønsfordelingen i store danske unoterede selskabers topledelser.   

67 procent af ECCO’s medarbejdere er kvinder, alligevel sidder mændene tungt på ledelsesposterne. Ifølge den danske skogigants seneste årsrapport er 73 procent af lederne i ECCO mænd. Og i den absolutte ledelsestop er kvinderne ikke bare i mindretal – de er helt fraværende, da ECCO’s topledelse udelukkende består af mænd.

Økonomisk Ugebrev har spurgt den danske skoproducent om, hvorfor det ikke er lykkedes at rekruttere kvinder til topledelsen. Men ECCO er ikke vendt tilbage på ØU’s forespørgsel. ECCO skriver dog i årsrapporten, at selskabet i slutningen af sidste år har sat mere fokus på mangfoldighed: “A strategy for ECCO’s work with diversity and inclusion was introduced early Q4 2022. The roll-out of the strategy will begin late Q4 2022/early Q1 2023. Creating awareness through continuous training of our employees, as well as the establishment of a Diversity and Inclusion Council and Employee Resource Groups (ERG) are some of the tools that will drive ECCO’s diversity and inclusion agenda.”

ECCO er dog ikke alene, også i Bestseller, Bunker Holding, Bygma, Coop, Danish Agro og Danish Crown består topledelserne udelukkende af mænd. Mere overordnet: I de 25 store unoterede selskaber, der indgår i denne undersøgelse, er der 141 topledere, heraf er 30 kvinder – altså, omkring hver femte (de 25 selskaber fremgår af tabellen nedenfor).

I Grundfos er Mirjam Baijens, Chief Human Resource Officer, ene kvinde i den otte personers store ledelsesgruppe.

Ulla Grøn, Global Head of DE&I i Grundfos, understreger overfor Økonomisk Ugebrev, at pumpegiganten arbejder målrettet på at få langt flere kvindelige ledere i organisationen: ”Vi går efter en varig og levedygtig forandring hos Grundfos. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder med hele organisationen, fra top til bund. Lige fra tiltrækning over udvikling til karrieremuligheder. På engelsk siger man, at man bygger en talent pipeline. Og det tager tid. Vi kunne godt ’skynde os’, men så er risikoen, at vi ikke får sammensat de rigtige teams.”

Ulla Grøn tilføjer, at forfremmelse og rekruttering af kvinder er et af Grundfos’ fem nøgletemaer og en KPI, som de måler på: ”Desuden er vores jobopslag skrevet i et inkluderende sprog, hvor vi tager højde for, at nogle ord typisk taler mere til det ene køn end til det andet. Vi har også en ansættelsesguideline, der hjælper til at sikre diversitet i ansøgerfeltet. Samtidig arbejder vi aktivt med flere udviklingsinitiativer, og mange dele af organisationen er mobiliseret, blandt andet vores Employee Ressource Groups.

I Salling Group arbejdes der også på at øge kvindeandelen i topledelsen, der for nuværende består af ti mænd og en kvinde. Ifølge Henrik Vinther Olesen, Group Vice President, Communication, Sustainability & Public Affairs i Salling Group, er ambitionen, at 40 procent af ledelsesposterne på alle niveauer er besat af det underrepræsenterede køn.

”Til trods for den stærke ambition og vilje til forandring, er det ikke en forandring, vi kan implementere med et snuptag, da den kræver indsatser på alle niveauer af organisationen, blandt andet for at kunne etablere et stærkt internt ledelses-rekrutteringsgrundlag også blandt vores kvindelige medarbejdere.”

ØU: Hvad gør I fremadrettet for at øge andelen af kvinder i topledelsen?

”Udover et øget fokus på målet, arbejder vi i Salling Group med flere indsatser, der understøtter målsætningen om flere kvinder i de øverste ledelseslag. Vi arbejder blandt andet på at udvikle kønsneutrale stillingsopslag og er samtidig i gang med at kortlægge kønsspecifikke barrierer på de forskellige lederniveauer. Kortlægningen skal bruges som afsæt for indsatser, der skal være med til at rette op på ubalancen i forhold til det underrepræsenterede køn,” oplyser Henrik Vinther Olesen.

Der findes store unoterede selskaber, hvor det allerede er lykkedes at rekruttere flere kvinder til topledelsen. Det gælder eksempelvis Falck, her består topledelsen af 4 kvinder og 6 mænd. En af de kvindelige topledere i Falck, Elisabeth Milton, direktør for People & Culture, oplyser til Økonomisk Ugebrev, at Falck som en global sundheds- og beredskabsvirksomhed har stort fokus på mangfoldighed og inklusion.

”Det er vigtigt for Falck, at vi fortsat arbejder med at fremme en inkluderende kultur, hvor alle har lige muligheder og trives. Øget diversitet er en fordel for alle, og derfor har vi valgt at forpligte os til ligelig kønsfordeling, dvs. 40/60 pct.  En målsætning vi i dag opfylder i vores bestyrelse og i topledelsen, og næste målsætning er at opnå samme diversitet i ledelseslaget herunder inden 2025,” siger Elisabeth Milton.

Udover Falck har Circle K, Energi Danmark, Semler Gruppen, Stark, Lars Larsen og Rambøll mindst 40 procent kvinder i topledelsen – samlet set har disse syv selskaber 31 topledere, heraf 14 kvinder.

I 2021 var der 28 kvindelige topledere i top-25 unoterede, ud af 141 – det vil sige 20 procent. I dag er det tal steget til 30 kvinder ud af 141, altså 21 procent. På to år er andelen af kvinder således steget med et procentpoint. I det tempo kan vi forvente kønslighed – her forstået som reel lige fordeling* – i topledelsen for de store danske unoterede virksomheder om 58 år, det vil sige i år 2081.

* Erhvervsstyrelsen definerer en ligelig kønsfordeling således: ”En fordeling på 40/60 pct. af henholdsvis kvinder og mænd eller det antal, som kommer tættest på 40 pct. uden at overstige 40 pct.” En udførlig gennemgang og kritik af Erhvervsstyrelsens definition af kønslighed findes her.

** LEO Pharma oplyser, at selskabets topledelse ændrer sig til oktober, hvor Nathalie Daste træder ind i Executive Management og afløser Dennis Schmidt Pedersen. Således ændrer andelen af kvinder sig i LEO Pharmas topledelse fra 12,5 procent til 25 procent. Denne undersøgelse går frem til slut august, hvorved efterfølgende omrokeringer i topledelsen ikke inddrages.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank