ESG bør ikke sidestilles med ansvarlig og bæredygtig adfærd

Bør man som ansvarlig investor investere i Wells Fargo, UnitedHealth Group og Wallmart? Bruger man ESG-score som udgangspunkt, er svaret ja, nej og måske – det afhænger af ratingbureauet. Og det er mildt sagt temmelig problematisk, da den samme virksomhed jo ikke med rette kan siges at være ansvarlig, uansvarlig og midtimellem på samme tid, skriver CSR-ekspert, mag.art. og ph.d. i filosofi, Claus Strue Frederiksen, og Associate Professor hos Syddansk Universitet, Martin Marchman Andersen i denne kommentar, som er baseret på deres bog ”Vinduespynt og Samfundssind.”

Påstanden om, at bæredygtighed og profitmaksimering går hånd i hånd, dukker med jævne mellemrum op på nyhedsfladen. I den forbindelse forveksler afsenderne af bæredygtighed-betaler-sig–budskabet ofte ansvarlig og bæredygtig virksomhedsdrift med en høj ESG-score. Et indspark på finans.dk 29. juni 2020 fra Tine Chois, chefstrateg i pensionsselskabet PFA, kan tjene som eksempel. Choi skriver blandt andet:

”ESG, der står for environment, social og governance, måler selskabers miljøhensyn (E), sociale ansvarlighed (S) og selskabsledelse (G) og fortæller dermed noget om, hvor ansvarlige og bæredygtige virksomheder er.”

Og Choi er ikke alene. Tværtimod er det mere reglen end undtagelsen at forveksle flotte ESG-tal med ansvarlig og bæredygtig virksomhedsdrift. Danske Bank gør det. Nordea gør det. Og rigtigt mange andre gør det. [i]

Der er to problemer ved at sidestille en høj ESG-score med ansvarlig og bæredygtig virksomhedsdrift. For det første afhænger virksomheders ESG-score ikke så meget af deres faktiske CSR-indsats eller reelle bæredygtighedsstatus, men mere af hvilket ratingbureau der er anvendt.

For det andet tildeles virksomheder, der på ingen måde kan betegnes som CSR-frontløbere, alt for ofte en høj ESG-score. Eksempelvis står oliesand og tobak ikke nødvendigvis i vejen for tildeling af flotte ESG-tal, hvilket forekommer meget mistænksomt.

Lad os begynde med at se på ratingbureauets betydning. Et nyligt studie identificerer 70 forskellige ESG-rating-udbydere. [ii] En ESG-udbyder skal her forstås som en virksomhed, der på baggrund af data vedrørende sociale, miljø- og ledelsesmæssige forhold tildeler store virksomheder en ESG-score – eksempelvis fra 0,0 (dårligst) til 1,0 (bedst). [iii]

Dykker man ned i de forskellige bureauers bedømmelser af specifikke virksomheder, står det hurtig klart, at den samme virksomhed sagtens kan have en høj ESG-score hos ét bureau, en middel score ved et andet bureau og en lav score ved et tredje bureau.

Som eksempel på de forskelligartede vurderinger påviser studiet stor variation i ESG-bedømmelserne hos to af verdens mest populære ratingbureauer.

Eksempelvis tildeler Bureau 1 den amerikanske finansgigant Wells Fargo en ESG-score på hele 0,84 – hvorimod Bureau 2 tildeler Wells Fargo en ESG-score på blot 0,31. Et andet eksempel er den amerikanske sundhedsvirksomhed UnitedHealth Group, der af Bureau 1 tildeles en meget lav ESG-score på blot 0,18, hvorimod Bureau 2 tildeler samme virksomhed en ESG-score lige over middel på 0,51. Et tredje eksempel er den amerikanske detailkæde Wallmart, der hos Bureau 1 tildeles en ganske pæn ESG-score på 0,72, hvorimod Bureau 2 tildeler Wallmark en ESG-score et godt stykke under middel på blot 0,35.

Bør man som ansvarlig investor investere i Wells Fargo, UnitedHealth Group og Wallmart? Bruger man ESG-score som udgangspunkt, er svaret ja, nej og måske – det afhænger af ratingbureauet. Og det er mildt sagt temmelig problematisk, da den samme virksomhed jo ikke med rette kan siges at være ansvarlig, uansvarlig og midtimellem på samme tid.

Den slags lirumlarum – hvor tallene på scorekortet forekommer omtrent lige så vilkårlige, som når søløver bedømmer kunstskøjteløb – dur ikke. I et interview til CNBC er Chamath Palihapitiya, stifter og direktør i Social Capital, da også ualmindeligt klar i mælet og kalder ESG for ”komplet bedrageri” og ”totalt latterligt.” Selvom tonen er hård, er Palihapitiya ikke helt galt afmarcheret – for nuværende er ESG på lange stræk mere humbug end et seriøst bidrag til en mere bæredygtig udvikling.

Udover ratingbureauernes forskelligartede bedømmelser er ESG som nævnt også problematisk, fordi mange virksomheder, der på ingen måde bør betegnes som grønne og sociale pionerer, tildeles en høj ESG-score.

Eksempelvis tildeler CSRHub, der har som målsætning ”at levere konsistente ratings af CSR-indsatsen for en så bredspektret gruppe virksomheder som muligt”, blandt andet tobaksselskabet British American Tobacco, oliesandsudvinderen ConocoPhillips, tøjgiganten Hennes & Mauritz og fastfoodkæden McDonald’s særdeles høje ESG-placeringer. [iv] CSRHub opererer blandt andet med en percentil placering – kort fortalt, hvis en virksomhed får en ESG-score på f.eks. 70 procent, så betyder det, at virksomheden tilhører gruppen af de 30 procent bedst ESG-præsterende virksomheder – set i forhold til de næsten 20.000 virksomheder, der indgår i CSRHubs virksomhedsdatabase.

I den sammenhæng klarer ovennævnte virksomheder sig på følgende vis [1]:

• British American Tobacco: 77 procent
• ConocoPhillips: 81 procent
• Hennes & Mauritz: 96 procent
• McDonald’s: 89 procent

Tallene taler næsten for sig selv. At disse virksomheder betegnes som CSR-frontløbere, får umiddelbart de røde advarselslamper til at blinke.[v] Hvis ovennævnte vitterligt tilhører eliten inden for ansvarlig og bæredygtig virksomhedsdrift, er vi godt nok ilde stedt – alternativt er der noget rivende galt med beregningsmetoden.

Og her er det værd at bemærke, at CSRHub ikke er hvem som helst. Deres vurderinger bruges blandt andet af Bloomberg Terminal, der er en af verdens største udbydere af investeringsinformation. Ydermere, CSRHub udarbejder såkaldte konsensusvurderinger (en slags vægtet gennemsnit) på baggrund af data fra knap 700 kilder, herunder en række af de kendte ratingbureauers ESG-bedømmelser.

De nuværende problemer ved ESG betyder, at man som investor bør afholde sig fra at sætte lighedstegn mellem høj ESG-score og virksomheders reelle CSR-engagement og bæredygtighedsstatus. En høj ESG-score afspejler nærmere, at den enkelte virksomhed vurderes at arbejde med CSR og eksempelvis udgiver nydeligt opsatte CSR-rapporter, men ikke om virksomheden rent faktisk leverer på det.

Kilder:

[i] Se eksempelvis: https://borsen.dk/nyheder/investor/baeredygtige-investeringer-viser-markedet-baghjul-under-krisen; https://politiken.dk/klima/art6292454/Din-pension-trives-bedst-med-gr%C3%B8n-og-etisk-investeringsprofil.

[ii] Li, F. & Polychronopoulos, A. (2020). ”What a difference an ESG rating provider makes!”. Research Affiliates, January 2020.

[iii] Bemærk, de 70 ESG-udbydere inkluderer ikke alle de investeringsbanker, statslige organer og forskningsorganisationer, der også udarbejder forskellige former for ESG-bedømmelser.

[iv] Tallene stammer fra CSRHubs ESG-database den 22.06.2020 og 23.06.2020.

[v] Hvor tobak, oliesand og Big Mac giver sig selv, er det måske knapt så indlysende, at modegiganten Hennes & Mauritz ikke bør betegnes som bæredygtig frontløber. Men som nævnt flere steder i denne bog er tekstilindustrien kendt for udbredt miljøsvineri og dårlige arbejdsforhold. Ifølge UNECE (United Nations Economic Commision for Europe) står tekstilindustrien blandt andet for 20 procent af alt affald og 10 procent af den globale udledning af drivhusgas https://www.unece.org/info/media/presscurrent-press-h/forestry-and-timber/2018/un-alliance-aims-to-put-fashion-on-path-to-sustainability/doc.html. For yderligere om tekstilindustriens sociale og miljømæssige aftryk se blandt andet: https://www.bloomberg.com/news/articles/2019-05-07/fashion-s-sustainability-push-isn-t-keeping-up-with-rapid-growth;https://www.theguardian.com/fashion/2017/jul/29/fashion-must-fight-scourge-dumped-clothing-landfill. For mere specifik kritik rettet mod Hennes & Mauritz se eksempelvis rapporten H&M: fair living wages were promised, poverty wages are the reality (Musiolek, 2018) samthttps://medium.com/@tabitha.whiting/sustainable-style-the-truth-behind-the-marketing-of-h-ms-conscious-collection-805eb7432002.