Fejlskud fra TIME: Prestigefyldt bæredygtigheds-rating fejler totalt

For nylig kårede magasinet TIME verdens mest bæredygtige virksomheder. Ratingen, der bygger på datasæt fra over 5.000 selskaber, identificerer 500 selskaber som værende de mest bæredygtige, herunder tolv danske virksomheder. Det er første gang, at TIME offentliggør en sådan rating – lad os håbe, at det også er den sidste. Ratingen fejler nemlig totalt på transparens og metode, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen i denne kommentar.

For the first time, TIME has partnered with Statista to identify the World’s Most Sustainable Companies for 2024, aiming to highlight corporate responsibility and promote sustainable practices. In an era marked by significant environmental challenges and social inequalities, it is crucial to recognize and reward companies prioritizing sustainability. (TIME, 25. Juni 2024)

Ambitionen fejler bestemt ikke noget: Med udgangspunkt i datasæt fra over 5.000 selskaber udpeger magasinet TIME i samarbejde med statistikbureauet Statista verdens 500 mest bæredygtige virksomheder.

Tolv danske selskaber er på listen. Novo Nordisk er den højst placerede danske virksomhed, med en 27. plads. Dernæst kommer Pandora og Vestas som henholdsvis nummer 93 og 176 (de øvrige danske selskabers placering fremgår af tabellen nederst i artiklen).

Det er første gang, at TIME kårer verdens mest bæredygtige selskaber. Øvelsen er dog langt fra ny. Siden 2005 har den canadiske medie- og analysevirksomhed Corporate Knights udpeget verdens 100 mest bæredygtige selskaber – senest igen i 2024.

Selvom begge ratings handler om bæredygtighed, når de frem til vidt forskellige resultater. Eksempelvis udråber Corporate Knights Vestas som værende det 3. mest bæredygtige selskab i 2024, hvorimod den danske vindmøllegigant ifølge TIME blot er nummer 176 i verden. Et andet eksempel er Ørsted, der opnår en 17. plads på Corporate Knights liste – mens TIME rangerer den danske energigigant 300 pladser lavere, altså som nummer 317.

Jeg har tidligere kastet et kritisk lys på Corporate Knights rangliste, men vil her udelukkende fokusere på TIMEs top-500 liste.

Første problem: Manglende transparens. En rating kan aldrig stå alene – den bør suppleres af den metode, som ratingen bygger på. Når Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar udgiver ratings om klima, skatteransparens og ESG-komponenter i topchefløn, så suppleres disse ratings altid af et udførligt metodeafsnit, hvor målepunkterne gennemgås.

Desuden indeholder vores ratings altid en oversigt over, hvor mange point det enkelte selskab har opnået i hvert af ratingens specifikke målepunkter.

TIMEs metodeafsnit fylder knap én side, hvor det oplyses, at bedømmelsesprocessen indeholder fire trin, hvor selskaberne maksimalt kan opnå 100 point. Først udpeges og ekskluderes ikke-bæredygtige selskaber, herunder fossile selskaber. For det andet bedømmes virksomheder ud fra deres tilknytning til organisationer som FN Global Compact samt deres score hos ESG-ratingbureauer som MSCI.

For det tredje vurderes kvaliteten af virksomhedernes ESG-rapportering. Afslutningsvis bedømmes virksomhederne ud fra en række ESG-målepunkter, herunder reduktion af klimaaftryk og kønsdiversitet i bestyrelsen.

Hvilke specifikke selskaber, TIME udpeger som ikke-bæredygtige og hvorfor, oplyses ikke. Hvor mange point et medlemskab af eksempelvis Global Compact resulterer i, oplyses ikke. Hvad der konkret skal til for at opnå point for ESG-rapportering – og hvor mange point, der samlet set kan opnås i denne kategori, oplyses heller ikke. Hvordan og hvor mange point selskaber kan opnå i ESG-målepunkterne vedrørende blandt andet klima og kønsdiversitet, oplyses ikke.

Desuden oplyser TIME blot selskabernes overordnede score – eksempelvis opnår Novo Nordisk 76,63 point, hvilket er knap seks point mere end Pandora, der tildeles 70,77 point. Hvorfor Novo Nordisk er blevet tildelt 76,63 point og ikke 70,77 som Pandora eller 53,19 som LEGO, oplyses ikke.

Andet problem: Irrelevante målepunkter. Selvom TIME ikke er særlig meddelsom omkring ratingens konkrete målepunkter, så tyder de sparsomme oplysninger alligevel på, at en del af målepunkterne er alt andet en velvalgte.

Eksempelvis er selskabers såkaldte scope 3 aftryk, der omhandler værdikæden herunder leverandører, ikke med i bedømmelsen af deres klimapræstationer – på trods af, at scope 3 aftrykket udgør hovedparten af CO₂-aftrykket for langt de fleste virksomheder. Eksempel: I 2023 var Novo Nordisks samlede scope 1, 2 og 3 aftryk på 3,8 millioner ton drivhusgas, heraf udgjorde scope 3 aftrykket 3,7 millioner ton. Blot at fokusere på scope 1 og 2, som TIME gør, forekommer mildest talt utilstrækkeligt.

Desuden: At tildele virksomheder point for medlemskab og tilknytning til diverse ESG-fora som Global Compact forekommer malplaceret. Når man skal vurdere selskabers bæredygtighedsniveau, bør man fokusere på deres faktiske resultater og lade relevant ESG-data tale for sig selv – i den sammenhæng er hensigtserklæringer og medlemskaber irrelevante.

TIMEs top-500 liste byder da også på flere pudsige resultater: Eksempelvis ligger det spanske energiselskab Iberdrola nummer 61 på listen, hvorimod danske Ørsted tildeles plads nummer 317. Men som en peer to peer analyse bragt i denne uges udgave af Økonomisk Ugebrev afslører, så ligger Ørsted i top på centrale klimamålepunkter, hvorimod Iberdrola skraber bunder – i det lys forekommer det mærkværdigt, at TIME betragter Iberdrola som et langt mere bæredygtigt selskab end Ørsted.

Alt i alt: TIMEs liste over verdens mest bæredygtige selskaber er komplet ubrugelig – transparensen halter og målepunkterne forekommer irrelevante. Det er ikke en ommer men en: Drop det!