Danske Invest og Nykredit Invest inkluderer nogle af verdens mest fossil-engagerede banker i deres bæredygtige mærkegrønne artikel 9-fonde. Det nuværende fondscirkus under EU’s nye grønne investeringskategorier virker langt hen ad vejen mere vildledende end vejledende, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen i denne kommentar. Han spørger, om de nye markedsføringsnavne, som tiltrækker milliarder af private investeringskroner, hæmmer mere end gavner den grønne omstilling.
I en ny rapport proklamerer Finans Danmark frejdigt: ”To ud af tre kroner er investeret i fonde med bæredygtige mål eller karakteristika.” Inden vi lader champagnen flyde og Medina spille op til dans, er det værd at bemærke, at Finans Danmarks rapport ikke handler om bæredygtige fonde, men om bæredygtigagtige fonde.
Private investorer lægger nok ikke mærke til forskellen. Men den er stor.
De bæredygtigagtige fonde, Finans Danmark taler om, er de såkaldte artikel 8-fonde og artikel 9-fonde. Kategoriseringen udspringer af EU’s handlingsplan for bæredygtig finansiering, hvor kapitalforvaltere siden marts i år har skullet inddele deres finansielle produkter som enten et standard artikel 6-produkt, et lysegrønt artikel 8-produkt eller et mørkegrønt artikel 9-produkt – de lysegrønne fonde skal inkludere bæredygtighed i investeringsprocessen, mens de mørkegrønne skal have egentlige bæredygtige mål.
Hvad betyder det, at en fond skal inkludere bæredygtighed i investeringsprocessen? I praksis, nærved nul og niks. Ofte er artikel 8-fonde helt ordinære investeringsfonde tilsat et strejf ESG. Ifølge Finans Danmarks rapport findes der i Danmark 927 investeringsfonde, som private investorer kan vælge imellem. 558 af disse er kategoriseret som artikel 8-fonde, altså et godt stykke over halvdelen.
Har man gået mere end blot et kvarter i skole, kan man formentlig regne ud, at de mange artikel 8-fonde ikke er udtryk for en steroidpumpet grøn revolution i finanssektoren, der tillige er gået alverdens mediers næse forbi – de mange grønne fonde afspejler nærmere, at artikel 8-fonde handler om ”bæredygtigagtighed” og ikke bæredygtighed, og i forhold til førstnævnte kan de fleste let være med.
Hvis bæredygtighed blot indgår som et lille element blandt flere i investeringsprocessen, så kan der være tale om en artikel 8-fond. Er det overhovedet muligt at sætte barren lavere, uden at den forsvinder? Næppe (se artikel om Nykredit Invest, der blander artikel 6-fonde i deres artikel 8-fonde).
For artikel 9-fonde er kravene en del højere: Her er det ikke nok blot at skele til bæredygtighed, artikel 9-fonde skal også have egentlige bæredygtighedsmål. Derved udtrykker artikel 9-fonde det absolut højeste niveau af bæredygtighed, finanssektoren kan mønstre – og der er da også tale om en lille eksklusiv klub.
Ifølge Finans Danmark findes der blot 31 artikel 9-fonde i Danmark, hvilket er omkring tre procent af landets 927 fonde. På trods af eksklusiviteten indeholder flere danske artikel 9-fonde alligevel nogle af verdens mest fossiltengagerede banker.
Eksempelvis investerer Danske Invests artikel 9-fond Global Sustianable Future blandt andet i den amerikanske storbank JPMorgan Chase, der ifølge en ny rapport er den mest fossiltengagerede bank i verden, samt i Toronto-Dominion Bank, der er den bank i verden, som leverer mest finansiering til tjæresandsindustrien.
Et andet eksempel er Nykredit Invests artikel 9-fond Bæredygtige Aktier, der investerer i den amerikanske storbank Citigroup, der er den anden mest fossiltengagerede bank i verden, samt i indiske ICICI Bank, der har kæmpe interesser i kulindustrien (selvstændig artikel om grønne artikel 9-fonde, der investerer i fossiltengagerede storbanker, finder her).
Er her tale om grønne og bæredygtige investeringer? Om selskaber fra den allerøverste bæredygtighedshylde? Medmindre vi sender sproget på ferie og anstændigheden i seng, er svaret: Nej.
At det Saudiske olieselskab Saudi Aramco udpeger sig selv som bæredygtig pioner på virksomhedens hjemmeside, det må vi leve med. Men at danske kapitalforvaltere ikke kan styre sig og plastrer deres platforme til med fortællinger om bæredygtighed og ESG-tiltag – samtidig med, at de investerer i fossiltengagerede storbanker, kalder på løftede pegefingre og myndighedspåtaler.
Ellers ender de nye grønne fonde som endnu en joke i den snart lange række af bæredygtighedsplatheder, de seneste årtier har budt på.
