Kvinder i bestyrelsen: Mid Cap-selskaber dumper totalt

ØU Mangfoldigheds Rating 2025: Knap halvdelen af danske mid cap-selskabers bestyrelser består af 20% kvinder eller derunder. Til sammenligning har kun hver 12. bestyrelse i large cap-segmentet 20% kvinder eller derunder. Desuden er det blot hvert andet mid cap-selskab, der lever op til Erhvervsstyrelsens rummelige definition af kønslighed. Ifølge definitionen har en bestyrelse med eksempelvis tre mænd og én kvinde en ligelig kønsfordeling, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen i denne analyse af kønsdiversitet i danske mid cap-selskabers bestyrelser.  

Bestyrelsen i Danske Andelskassers Bank består af seks mænd og nul kvinder. Derved ligger banken helt i bund, når det gælder kønsdiversitet i danske mid cap-selskabers bestyrelser.

Økonomisk Ugebrev har rakt ud til Danske Andelskassers Bank, som dog ikke har ønsket at kommentere bundplaceringen. I årsrapporten oplyser banken dog, at efter kønsbalanceloven trådte i kraft den 1. januar 2025, har banken indført et måltal for det underrepræsenteredes køn på 33 procent pr. 30. juni 2026.

Banken meddeler desuden: ”Bestyrelsen er opmærksom på ønsket om ligestilling, men vægter de faglige kvalifikationer samt kontinuitet i bestyrelsen højest. Bestyrelsen har fremadrettet fokus på at identificere eventuelt potentielle kandidater af det underrepræsenterede køn, som kan opfylde kompetencebehov og erfaringskrav.”

Modsat andre danske mid cap-selskaber – og large cap, for den sags skyld – der alle har kvinder i bestyrelsen, har Danske Andelskassers Bank tilsyneladende ikke været i stand til at finde kvinder med de rette faglige kvalifikationer, der var i stand til at indtræde i bankens bestyrelse.

Danske Andelskassers Bank er dog langt fra det eneste mid cap-selskab med en lav kvindeandel i bestyrelsen. I næsten halvdelen – mere præcist 46 procent – af bestyrelserne udgør kvinder 20 procent eller mindre. For large cap gælder det kun for knap otte procent af selskaberne. På det punkt halter mid cap således kraftigt efter large cap.

Lån og Spar Bank er et de mid cap-selskaber, der har få kvinder i bestyrelsen. Bankens bestyrelse består af syv mænd og én kvinde, altså en kvindeandel på 13 procent. Ifølge Gordon Ørskov Madsen, bestyrelsesformand i Lån og Spar Bank, er banken meget bevist om kønsfordelingen i bestyrelsen.

”Vi har en klar målsætning om at opnå en 60/40-fordeling, og i vores vedtægter er det indskrevet, at repræsentantskabet aktivt skal tilstræbe dette, når bestyrelsen sammensættes. Bestyrelsen vælges på det årlige repræsentantskabsmøde, hvor kandidater typisk kommer fra bankens ejerkreds. Vi arbejder derfor løbende på at sikre, at der både blandt ejerne og i de opstillede kandidater er et reelt grundlag for at skabe en mere balanceret kønsrepræsentation.”

Støvsugerfabrikanten Nilfisk ligger også i den tunge ende. Her består bestyrelsen af fem mænd og én kvinde, altså en kvindeandel på 17 procent. Nynne Jespersen Lee, kommunikationschef i Nilfilsk, oplyser til Økonomisk Ugebrev, at siden Jutta af Rosenborg trådte ud af bestyrelsen i 2024, har Nilfisk kun haft én kvinde blandt medlemmerne.

Ifølge Nynne Jespersen Lee er bestyrelsen ikke tilfreds med den nuværende kønsfordeling og der arbejdes målrettet på at øge diversiteten. I 2024 fastsatte Nilfisk derfor et måltal for det underrepræsenterede køn blandt de aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer på minimum 37,5 procent, som skal være opnået senest i 2027.

I den anden ende af skalaen ligger Trifork og Boozt, der som de eneste to mid cap-selskaber har en bestyrelse, hvor kvinderne er i overtal – henholdsvis 67 procent og 60 procent kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

Som det fremgår af nedenstående tabel lever halvdelen af de danske mid cap-selskaber ikke op til Erhvervsstyrelsens ellers temmelig rummelige definitioner af ligelig kønsfordeling i bestyrelsen.

Afhængig af virksomhedens størrelse er danske mid cap-selskaber enten omfattet af den nye lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer eller af Erhvervsstyrelsens oprindelige definition af kønslighed, der omfatter alle de børsnoterede selskaber, der ikke er omfattet af de nye lovkrav (læs mere om de to definitioner nederst i denne artikel).

I praksis er der dog ikke markant forskel på definitionerne. Ifølge begge er der eksempelvis en lige kønsfordeling i bestyrelser med eksempelvis tre mænd og én kvinde. Det samme gælder i bestyrelser med fire mænd og to kvinder.

I spørgsmålet om, hvorvidt danske mid cap-selskaber – ifølge Erhvervsstyrelsen – har en ligelig kønsfordeling i bestyrelsen, er forskellen mellem den nye og oprindelige definition kun relevant for ét selskab, nemlig transportvirksomheden NTG.

Bestyrelsen i NTG består af syv medlemmer, heraf to kvinder. Ifølge den oprindelige definition er der en ligelige kønsfordeling i bestyrelsen, hvilket ikke er tilfældet ifølge den nye definition.

Da NTG har tilpas mange medarbejdere og en stor nok omsætning til at være omfattet af den nye definition, har selskabet dog ikke en ligelig kønsfordeling i bestyrelsen.

Erhvervsstyrelsens nye og oprindelige definition af kønslighed

Erhvervsstyrelsens nye definition, der trådte i kraft i år og som er en udmøntning af et EU-direktiv, definerer en ligelig kønsfordeling for store børsnoterede selskaber efter følgende formel: “Andelen af det underrepræsenterede køn udgør mindst 40 pct. af posterne på ledelsesniveauet. Antallet af poster som ledelsesmedlem, der betragtes som nødvendige for at nå målet om ligelig kønsfordeling, er det antal, der er tættest på at udgøre 40 pct., men som ikke overstiger 49 pct.”

Den nye definition findes i ‘Lov om kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i visse store børsnoterede aktieselskaber‘ og gælder aktieselskaber, “der har aktier optaget til handel på et reguleret marked inden for Den Europæiske Union, bortset fra selskaber med færre end 250 medarbejdere, og som i et regnskabsår ikke overskrider en årlig omsætning på 50 mio. euro eller en årlig samlet balance på 43 mio. euro.”

Den nye lov hæver barren for, hvornår store børsnoterede selskaber har kønslighed i bestyrelsen. Oprindeligt definerede Erhvervsstyrelsen en kønslige fordeling således: ”En fordeling på 40/60 pct. af henholdsvis kvinder og mænd eller det antal, som kommer tættest på 40 pct. uden at overstige 40 pct.”

Den oprindelige definition omfatter stadig alle store unoterede selskaber samt alle de børsnoterede selskaber, der ikke er omfattet af den nye lov – de fleste mid cap-selskaber vil dog have tilstrækkeligt mange ansatte og stor nok omsætning til at være omfattet af den nye lov.

Det er udelukkende i bestyrelser med syv, ni, tolv eller fjorten medlemmer, at de to definitioner adskiller sig i praksis. Eksempelvis er der ifølge den oprindelige definition kønslighed i en bestyrelse på syv medlemmer, hvis blot to af dem er kvinder – ifølge den nye definition skal der for at opnå kønslighed være tre kvinder ud af syv medlemmer.