Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Large cap: GN og Mærsk størst fremgang i mangfoldighed

Claus Strue Frederiksen

tirsdag 06. september 2022 kl. 19:48

Top 100 Mangfoldigheds Rating 2022: Blandt large cap-selskaberne har Mærsk, Chr. Hansen, Demant, GN Store Nord og Tryg siden 2017 præsteret størst fremgang i kvindeandelen i de øverste ledelseslag. Redaktør Claus Strue Frederiksen gennemgår her årets Mangfoldigheds Rating med fokus på de største højdespringere i large cap-kategorien.

Tretten large cap virksomheder har siden 2017 øget andelen af kvinder med mere end 20 procent i enten bestyrelsen, topledelsen eller i selskabets øvrige ledelseslag.

En af frontløberne er Chr. Hansen, der har øget andelen af kvinder i bestyrelsen fra 29 procent i 2017 til 50 procent i 2021. Og i den daglige topledelse er kvindeandelen øget fra 17 % i 2017 til 38 % i 2021.

I den kommende tid præsenterer vi i en række artikler resultaterne af vores omfattende Mangfoldigheds Rating der tæller 100 danske virksomheder. Få fuld adgang lige her.

Siden 2017 har ni large cap-selskaber øget andelen af kvinder i bestyrelsen markant, her forstået som en stigning på 20 procent eller derover. Den største fremgang står forsikringsselskabet Alm. Brand for. I 2017 var hvert fjerde bestyrelsesmedlem i Alm. Brand en kvinde, i 2021 var det steget til hver anden. Forsikringsselskabet har dog været knap så dygtig til at øge andelen af kvindelige ledere – i 2017 lå procentsatsen for kvindelige ledere på 26 procent, hvilket i 2021 faldt en smule til 25 procent. Desuden bestod topledelsen i 2017 af nul kvinder og en mand, hvilket er uændret i 2021.

Modsat Alm. Brand har forsikringsselskabet Tryg siden 2017 formået at øge andelen af kvinder i både bestyrelsen, topledelsen samt i selskabets øvrige ledelseslag. Mere specifikt er andelen af kvinder i bestyrelsen steget fra 33 procent i 2017 til 56 procent i 2021 – i topledelsen er andelen steget fra nul procent til 25 procent og i de øvrige ledelseslag fra 37 procent i 2017 til 40 procent i 2021.

Lene Reitzel, HR-direktør i Tryg, siger til Økonomisk Ugebrev: ”En del af vores strategi gennem de senere år har været at øge kønsbalancen i ledelsen. Og vi har arbejdet fokuseret mod et fastsat mål på 41 procent kvindelige ledere i Tryg. For at nå det mål har vi blandt andet arbejdet med at nedbringe bias i vores rekrutteringsproces og på at øge diversiteten i vores interne talent-pipelines, hvilket de seneste to år har affødt en 50/50 kønsfordeling i vores lederrekrutteringer.”

Siden 2017 har otte danske large cap-selskaber øget andelen af kvinder i topledelsen markant, hvor topledelsen defineres efter selskabets egen definition, typisk en bred ”executive management”. NKT topper listen med en fremgang på 50 procent. Fremgangen skyldtes, at virksomheden har ansat en kvindelig CFO, hvorved den beskedne topledelse på to personer har lige mange mænd og kvinder, nemlig en af hver.

GN Store Nord ligger på en andenplads med en fremgang på 33 procent. Med til den historie hører dog, at 2017-udgangspunktet for den danske headset- og høreapparatsvirksomhed ikke var særligt prangende, dengang var der nemlig nul procent kvinder i topledelsen. Anderledes forholder det sig med den stigende andel af kvinder i GN Store Nords bestyrelse – her steg andelen fra 33 procent i 2017 til 57 procent i 2021.

Chr. Hansen har også øget andelen af kvinder i både topledelse og bestyrelse markant siden 2017. Den danske biotekvirksomhed går i den forbindelse fra 17 procent kvinder i topledelsen til 38 procent. I bestyrelsen var stigningen i samme periode på 21 procent – fra 29 til 50 procent.

Alice Larsen, Corporate Vice President for Human Resources i Chr. Hansen, udtaler til Økonomisk Ugebrev: ”Det gør mig virkelig stolt at se, at Chr. Hansen er sådan en højdespringer. Det er en super placering, som heller ikke er tilfældig. Den er et resultat af mange års strategisk fokus på diversitet i ledelse og bestyrelsen, hvor vi har styret efter meget klare mål på tværs af diversitetsagendaen.”

I forhold til at forøge andelen af kvinder på andre ledelsesniveauer, altså under executive management, er det kun rederigiganten A.P. Møller – Mærsk og høreapparatsproducenten Demant, der siden 2017 har øget andel af kvinder markant. I 2017 var der i Demant 18 procent kvindelige ledere – i 2021 var andelen steget til 43 procent. I samme periode steg andelen af kvindelige ledere i A. P. Møller – Mærsk fra 11 til 25 procent.

Henrik Christiansen, Senior Vice President, Human resources i Demant, siger om resultaterne: ”Vi ser en stor styrke i at være en global høresundhedskoncern med bred diversitet i medarbejdersammensætningen. Vi arbejder målrettet med diversitet, både i forhold til køn og andre faktorer. Vi glæder os over det stærke fokus vores diversitetsinitiativer har fået i Demant.  Ligeledes har bestyrelsen arbejdet med mål for dens sammensætning og har således opnået en ligelig fordeling.”

Hvor A. P. Møller – Mærsk siden 2017 har øget andelen af kvinder i alle tre kategorier – dog kun fra 27 til 30 procent i bestyrelsen – har Demant ikke haft kvinder i topledelsen siden 2017. Her er det dog værd at bemærke, at Demants topledelse blot består af CEO og CFO, hvorimod A. P. Møller – Mærsk topledelse tæller otte personer.

Henrik Christiansen fra Demant: ”I Demant anerkender vi, at vi selvfølgelig ikke er i mål med vores diversitetsarbejde. Derfor har vi for nyligt sat nye mål for at opnå mere ligelig kønsfordeling i det øverste ledelseslag både samlet og målt på enkelte teams.”

UØ Mangfoldigheds Rating 2022 bygger på data indhentet fra virksomhedernes egne officielle rapporter samt tidligere undersøgelser foretaget af Økonomisk Ugebrev. Research er foretaget af ØU Samfundsansvar ved research assistent Andreja Filipovic. Resultaterne kvalitetstjekkes ved rundsending til virksomhederne for kommentarer og verifikation.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank