En af de største udfordringer i forhold til at realisere AI’s fulde potentiale er sameksistensen mellem kunstig intelligens og den menneskelige intelligens, fortæller Britta Korre Stenholt, CEO i byggemarkedskæden Stark, i dette toplederinterview. Selv om medarbejderne de seneste seks år har håndteret enorme og pludselige forandringer, adskiller AI sig radikalt fra forandringer som Corona og Trump. Den teknologiske udvikling accelererer i et tempo, vi ikke har set før, siger hun til fagredaktør Peder Bjerge.
Selv byggemarkeder som Stark undgår ikke at forholde sig til AI-revolutionen: Kunstig intelligens kan genskabe hele værdikæden, lige fra at gøre det lettere for kunderne at finde og købe de rigtige produkter på hylderne – online som fysisk – til at effektivisere levering, sortiment og indkøb, lyder det i en række analyser fra internationale finanshuse.
Ligesom resten af erhvervslivet er Stark-koncernen også i fuld gang med at afsøge, hvor AI kan skabe værdi for forretningen.
”AI er ikke interessant i sig selv. Kunstig intelligens er kun relevant, hvis den kan løse opgaver, som i sidste ende kan skabe mere værdi for forretningen. Samtidig skal AI passe ind med virksomhedens strategiske retning: Afgørende er, at AI skal understøtte strategien, og ikke være en strategi i sig selv. Udfordringen er at sikre, at det ikke løber løbsk”, siger Britta Korre Stenholt, CEO i Stark og næstformand i Dansk Industris bestyrelse.
Hun fremhæver, at byggemarkedsvirksomheden for tiden analyserer, hvor AI bedst kan skabe mere værdi for kunder og gøre medarbejderne mere produktive.
”Vi ser også på, om vi kan anvende AI til at gennemføre store transformative ændringer. Altså, er der kerneprocesser, som AI kan transformere helt fundamentalt? I en handelsvirksomhed som Stark ser vi på AI-muligheder omkring de mange transaktioner og interaktioner med leverandører og kunder. Her er det oplagt at se nærmere på, om der er noget, vi kan gøre bedre, mere effektivt eller tilføre mere værdi for kunder og leverandører på den ene eller anden måde. Kan vi udforme tilbud bedre og hurtigere – eller i en højere kvalitet, så kunderne skal gøre en mindre del af arbejdet?”
Hun vurderer, at Stark aktuelt er længst med at anvende generativ AI til at øge den enkelte medarbejders personlige produktivitet. Samtidig anvender man kunstig intelligens i arbejdet med at øge automatiseringen på lagrene med robotter.
AI anderledes end hidtidige forandringer
I arbejdet med at realisere AI-potentialet og fokus på at forbedre bundlinjen med AI, skal der dog også indtænkes, at de nye teknologiske muligheder udgør en kæmpe omvæltning for de enkelte medarbejdere, understreger Starks CEO.
”Integration af AI udgør potentielt for den enkelte en af de største forandringer af arbejdslivet, siden vi fik internettet. Det er en situation, vi også skal forholde os til. Også selv om vi er blevet godt trænet i at håndtere pludselige forandringer de sidste fem til seks år, hvor vi har oplevet en lang række forandringer: Først var der COVID-19, og så fik vi krig i Ukraine med de sanktioner, der fulgte med. Lige i halen fulgte energikrise og inflation.
Så kom Trumps Liberation Day med toldtrusler. Vi har fået et strammere bygningsreglement. Sidst har vi nu krig i Mellemøsten. Så evnen til at håndtere forandringer er allerede en muskel, vi har trænet”, siger hun.
Men AI adskiller sig markant fra tidligere forandringer ved, at den teknologiske udvikling accelererer stadigt hurtigere, understreger Britta Korre Stenholt. Det skal hver enkelt medarbejder forholde sig til i det daglige arbejde. De skal konstant tilpasse sig sprogmodeller, der bliver stadigt mere avancerede.
”Udfordringen er at finde den måde, hvor den kunstige intelligens bedst muligt kan sameksistere med den menneskelige intelligens, så medarbejderne anvender de nye redskaber rigtigt. Målet er at lade AI overtage de mindre værdiskabende opgaver, så medarbejderne kan koncentrere deres menneskelige intelligens om andre opgaver, der er ”… mere givende at arbejde med.””
”Selvfølgelig skal vi være mere nysgerrige efter at læne os ind i de nye værktøjer, vi har fået. Men vi skal også sørge for at gøre det på en kontrolleret måde. Når vi går i gang med det arbejde, skal vi have styr på vores datasikkerhed og compliance, så vi kan skalere det på en forsvarlig måde. Den disciplin skal være i orden.
Faren er, at vi har en masse medarbejdere, der synes, at det her er fuldstændigt fantastisk. Det kan medføre, at vi lynhurtigt kan forkøbe os i licenser, tokens og alt muligt andet, så vi i virkeligheden bruger mere på AI uden at skabe en tilsvarende merværdi. Og så bliver det jo bare en ekstra omkostning. AI er ikke gratis produktivitet. Det er en investering, som styres som alle mulige andre investeringer.”
Hvorfor er sameksistensen mellem den kunstige og menneskelige eksistens vanskelig?
”Det handler om at se, hvor AI ER god, og hvor mennesker er bedre. Da jeg kom til Stark for mere end ti år siden som salgsdirektør, var der flere, som sagde, at forretning handler om relationer mellem mennesker. Det er det bærende for at drive virksomhed.
Og det kan kunstig intelligens ikke give os. Mennesker er bedst til områder som relationer, etik og ansvar, mens AI er bedst til at håndtere enorme mængder af data og genkende mønstre. Så ja, det kan styrke vores forretning. Men vi er nødt til at være påpasselige med, hvor det får plads henne. Vi skal sikre, at der er humans in the loop. Hvis vi klarer det, er det min klare overbevisning, at når det gælder menneskelige relationer, slår vi mennesker den kunstige intelligens.
Hun anerkender, at Stark ligesom mange andre virksomheder er langt fra at finde den rigtige balance mellem menneske og maskine: ”Kunsten er at få optimeret den sameksistens.”
Hvordan håndterer du den konkrete opgave som leder?
”I virkeligheden handler det om – som leder – at sige: Jeg kender heller ikke svarene. Vi lever i en tid, hvor vi som ledere ikke kender alle svarene. Vejen frem er derfor løbende at tage samtalen om, hvor AI giver værdi, og hvor giver det ikke værdi.
Hvordan ønsker vi at sætte AI i spil, så det bliver noget, vi kontrollerer – og ikke den anden vej rundt? Svaret ligger i at holde fokus på virksomhedens strategiske retning, og holde fast i, hvordan AI kan understøtte den.
Helt lavpraktisk handler det også om i de enkelte projekter at finde nogle metoder til at måle, om den konkrete AI-agent eller værktøj tilfører værdi for virksomheden: Betyder det eksempelvis, at vi besvarer mails hurtigere eller mere præcist end tidligere? Vi skal simpelthen hele tiden sikre, at vi har de rigtige målepunkter, så vi klart kan se, om de enkelte projekter får det ønskede og forventede udfald.”
Som et eksempel fremhæver hun, at man i Stark lige nu diskuterer, hvor omkostningerne til AI-udvikling skal ligge i organisationen. Selv er hun ret optaget af, at det ikke bliver en fjern omkostning gemt henne i it-afdelingen, hvor ”… det bliver en gratis commodity, man bare kan bruge løs af.” Ligesom personaleomkostninger står specificeret i regnskabet, kan man overveje, om det samme ikke burde være tilfældet for ”agentomkostninger,” siger Britta Korre Stenholt.
”Man kan også lægge omkostningerne ude i de enkelte afdelinger, så man derude får en bevidsthed om, hvad de bruger på AI og personale. Jeg tror, at vi er mange ledere, der lige nu er bekymrede for, om vores AI-investeringer eksploderer, uden vi kan se den værdi, der skabes ud af investeringen.”
Kort om Britta Korre Stenholt
CEO i byggekæden Stark, hvor Britta Korre Stenholt blev ansat som salgsdirektør i januar 2015, inden hun i 2017 blev forfremmet til CEO.
Ved siden af dette er hun næstformand i DI’s bestyrelse og bestyrelsesmedlem af Installatørgruppen. Tidligere har hun været med i bl.a. Maj Invests bestyrelse.
Uddannet som cand. scient. Oecon. (1997 SDU). Inden hun blev ansat i Stark, var hun bl.a. knap elleve år i TDC, hvor hun sluttede som Senior Vice President.
Artikelserien med toplederinterviews i ØU Ledelse kommer fremover til at fokusere på topledernes overvejelser og erfaringer med at anvende AI i deres virksomhed.
Peder Bjerge
2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her
