Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Morten W. Langer
Ansvarshavende chefredaktør

Velkommen til Økonomisk Ugebrev

Vores erfarne journalister stiller hver dag skarpt på ...

Samfundsansvar

Klima Rating Internationale bryggerikoncerner: Unibrew i top

Claus Strue Frederiksen

onsdag 04. november 2026 kl. 11:51

ØU Peer Group Klima Rating 2026: Royal Unibrew er de seneste år vokset markant via opkøb samtidig med, at bryggeriet har leveret store CO2-reduktioner. Alene det seneste år har bryggeriet reduceret CO2-aftrykket med 14%. Royal Unibrew leverer de største CO2-reduktioner, foran blandt andet Carlsberg og Heineken, viser en kortlægning af fem internationale bryggeriselskabers klimaresultater, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen i denne analyse.

Bryggeribranchen har generelt leveret markante CO2-reduktioner de seneste år, viser Økonomisk Ugebrevs undersøgelse af fem internationale bryggerikoncerners klimaresultater: Belgiske Anheuser-Busch InBev (AB InBev), danske Carlsberg, hollandske Heineken, amerikanske Molson Coors og danske Royal Unibrew.

Fire af de fem bryggerikoncerner har en ambition om at opnå netto-nuludledning senest i 2040. Målsætningerne omfatter både selskabernes egne udledninger (scope 1 og 2) og udledninger i værdikæden (scope 3). Molson Coors netto-nul mål er ti år senere, altså i 2050.

Alle fem selskaber kan fremvise CO2-reduktioner: Verdens største bryggerikoncern AB InBev, som står bag kendte mærker som Budweiser og Corona, har reduceret det samlede CO2-aftryk fra 23.6 millioner ton i 2024 til 22.1 millioner ton i 2025, altså en reduktion på 6 procent det seneste år.

Royal Unibrew i top

Som det eneste selskab i gruppen er Royal Unibrews årlige CO2-aftryk under én million ton. Den danske bryggerikoncern leverer dog undersøgelsens største CO2-reduktion, 14 procent det seneste år.

CO2-reduktionen er sket samtidig med, at Royal Unibrews forretning er vokset, hvilket slår igennem i intensitetsaftrykket, dvs. tCO2 pr. omsat mio. kr. Det seneste år er intensitetsaftrykket nemlig faldet fra 41 til 34, altså en reduktion på 17 procent.

Henriette Øllgaard, VP Group Sustainability i Royal Unibrew, oplyser til Økonomisk Ugebrev, at Royal Unibrew gennem de seneste fem år har mere end fordoblet selskabets omsætning, både gennem opkøb og organisk vækst.

”Samtidig har vi investeret markant i at omstille vores produktion fra fossile brændsler til vedvarende energi samt i nye produktionslinjer, nyt udstyr og mere energieffektive køleløsninger.”

Ifølge Henriette Øllgaard har Royal Unibrew også haft fokus på at minimere aftrykket fra leverandører, eksempelvis i forhold til emballage.

”Vi har også videreudviklet vores emballager. Blandt andet gennem vægtreduktioner, øget brug af genanvendt materiale og yderligere forenkling af pakkesystemerne. Dertil kommer løbende optimeringer og effektiviseringer på tværs af hele værdikæden – fra råvarer og ressourceforbrug til lager og distribution,” siger Henriette Øllgaard.

Carlsbergs blandede resultater

Carlsbergs samlede CO2-aftryk er det seneste år steget fra 8,3 millioner ton til 9,0 millioner ton, altså en stigning på 9 procent. Stigningen skyldes opkøb. I 2025 overtog Carlsberg blandt andet den britiske læskedriksproducent Britvic, hvilket har øget koncernens samlede CO2-aftryk betydeligt.

Ser man bort fra opkøbene, har Carlsberg reduceret sit CO2-aftryk med 8 procent fra 2024 til 2025. Beregningen er baseret på de udledninger, der indgår i Carlsbergs SBTi-mål (Science Based Targets initiative), eksklusive opkøb. SBTi-afgrænsningen omfatter cirka 74–80 procent af Carlsbergs samlede CO2-aftryk, afhængigt af opgørelsesåret.

En reduktion på 8 procent placerer Carlsberg i den gode ende af tabellen, kun overgået af Royal Unibrew. Samme mønster går igen i forhold til CO2-intensiteten. Her leverer Carlsberg et af gruppens bedste resultater, nemlig et fald på 10 procent det seneste år – igen er det kun Royal Unibrew, der har opnået en større reduktion.

På den lidt længere bane er Carlsbergs resultater blandede, set i forhold til peer-gruppen. Selvom Carlsberg kan fremvise CO2-reduktioner i forhold til referenceåret 2022, må den danske bryggerigigant se sig slået af både Heineken og Royal Unibrew, når det gælder reduktioner på længere sigt (se mere i tabellerne nedenfor).

I årsrapporten peger Carlsberg på en række årsager til, at det er lykkedes selskabet at reducere CO2-aftrykket. Blandt de væsentlige er omstillingen til grøn energi hos Carlsbergs leverandører, herunder særligt glasproducenterne, hvor produktionen er meget energikrævende.

AB InBev, Heineken og Molson Coors leverer solide CO2-reduktioner

Blandt de tre udenlandske bryggerikoncerner er det især Heineken og AB InBev, der leverer markante CO2-reduktioner. De seneste tre år har Heineken reduceret sit CO2-aftryk med 19 procent, mens AB InBev har sænket udledningerne med 20 procent.

I årsrapporten peger Heineken blandt andet på en omfattende omstilling til vedvarende energi. I 2025 kom 88 procent af koncernens elforbrug fra vedvarende energikilder. Samtidig fremhæver Heineken lavere CO2-udledninger fra emballageproduktionen som en væsentlig årsag til reduktionerne i værdikæden. Det skyldes blandt andet øget brug af aluminium med lavere CO2-aftryk til øldåser, mere genanvendt emballage og øget anvendelse af vedvarende energi hos leverandørerne.

 

Sådan har vi gjort

Økonomisk Ugebrev Samfundsansvars peer to peer-undersøgelse af globale bryggerikoncerners klimapræstationer tager udgangspunkt i følgende seks målepunkter:

Målepunkt 1: Udvikling i klimaaftryk det seneste år – hvor meget har virksomheden reduceret/øget sin samlede scope 1, 2 og 3 udledning det seneste år? Eksempel: I 2024 var Royal Unibrews samlede scope 1, 2 og 3 aftryk 609.555 ton CO2. I 2025 var Royal Unibrews samlede CO2-aftryk faldet til 526.637 ton, altså et fald på 14 procent.

Målepunkt 2: Udvikling i intensitetsaftrykket – hvor meget har selskabet reduceret/øget intensitetsaftrykket det seneste år? Eksempel: I 2024 havde Royal Unibrew et intensitetsaftryk på 40,54 ton CO2 pr. omsat million kr. I 2025 var intensitetsaftrykket faldet til 33,50 ton CO2 pr. omsat million kr., altså et fald på 17 procent.

Målepunkt 3: Udvikling i klimaaftryk de seneste tre år – hvor meget har virksomheden reduceret/øget sin samlede scope 1, 2 og 3 udledning de seneste tre år? Eksempel: I 2022 var Heinekens samlede SBTi-afgrænsede scope 1, 2 og 3 aftryk 15.981.000 ton CO2. I 2025 var det tilsvarende CO2-aftryk faldet til 12.953.000 ton, altså et fald på 19 procent (SBTi-aftrykket udgør ca. 87% af Heinekens samledes scope 1,2 og 3 aftryk).

Målepunkt 4: Udvikling i intensitetsaftrykket – hvor meget har selskabet reduceret/øget intensitetsaftrykket de seneste tre år? Eksempel: I 2022 havde Heineken et intensitetsaftryk på 556 ton CO2 pr. omsat million euro. I 2025 var intensitetsaftrykket faldet til 450 ton CO2 pr. omsat million euro, altså et fald på 19 procent.

Målepunkt 5: Udvikling i klimaaftryk set i forhold til baseline – hvor meget har virksomheden reduceret/øget sin samlede scope 1, 2 og 3 udledning siden baseline? Eksempel: I 2019 var Royal Unibrews samlede scope 1, 2 og 3 aftryk 661.035 ton CO2. I 2025 var Royal Unibrews samlede CO2-aftryk faldet til 526.637 ton, altså et fald på 20 procent.

Målepunkt 6: Udvikling i intensitetsaftrykket – hvor meget har selskabet reduceret/øget intensitetsaftrykket siden baseline? Eksempel: I 2019 havde Royal Unibrew et intensitetsaftryk på 85,94 ton CO2 pr. omsat million kr. I 2025 var intensitetsaftrykket faldet til 33,50 ton CO2 pr. omsat million kr., altså et fald på 61 procent.

Pr. mdr.

349 kr.

Få straks adgang til denne artikel og alle andre artikler på ugebrev.dk

Allerede abonnent? Log ind her

window.dataLayer = window.dataLayer || []; window.dataLayer.push({'event': 'visPaywall'});

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Studentermedhjælper til Økonomi & Faciliteter i Dansk Sygeplejeråd
Region Hovedstaden

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank