Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Genmab og Lundbeck indfører ESG i ledelsens bonusordninger

Joachim Kattrup

mandag 01. marts 2021 kl. 13:46

Topcheferne hos Novo Nordisk og Novozymes har fået selskab af pharma-kollegaerne Jan van de Winkel og Deborah Dunsire fra henholdsvis Genmab og Lundbeck. De er nu med i en lille, eksklusiv klub af C25-virksomheder, som integrerer ESG-indikatorer i ledelsens incitamentsprogrammer. C25´s medicinalselskaber er godt med i en stigende global tendens om at etablere økonomiske ledelsesincitamenter for at nå bæredygtige mål.   

Genmab og Lundbeck har, som de seneste, indarbejdet bæredygtige målsætninger i aflønningen af topledelsen. I 2020 søsatte Genmab en CSR-strategi, der tager udgangspunkt i tre FN-mål for bæredygtighedsudvikling.

Genmabs ledelse har i den forbindelse indarbejdet et bonusgivende mål om at ”bestemme ESG områder af relevans for Genmabs forretning og etablerede mål.” Det er første gang i Genmabs historie, at konkrete ESG-mål er en del af ledelsens bonusordning.

”Bonusbetalinger til direktionen er baseret på en række præstationsmålinger. I 2020 udgør etableringen af ​​en global ESG-strategi et af de operationelle mål, som i alt tegner sig for 15 procent af den potentielle bonus. I 2020 blev de operationelle mål som helhed nået,” siger Genmabs Senior Vice President og Head of Global Human Resources, Chris Cozic.

I Lundbeck har bæredygtige performancemål og bonusser allerede været en mulighed i et par år. Men det er først i 2020, at selskabet har rapporteret om det, oplyser Mikkel Ballegaard Pedersen, Media Relations Specialist hos Lundbeck.

“Bæredygtighed er en vigtig del af Lundbecks overordnede strategi ’Expand and Invest to Grow’, da det er vigtigt for os, at vi som virksomhed har en aktiv og positiv rolle i samfundet. Derfor kan bæredygtighedsmål være en del af målene for ledere i Lundbeck, som har betydning for bonus. Det har også i tidligere år kunnet være et KPI, men 2020 er første år, hvor vi har beskrevet det direkte i vores remuneration policy og rapport,” siger Mikkel Ballegaard Pedersen.

Hos Genmab er ESG koblet til både kort- og langsigtede mål, oplyser Chris Cozic. ”ESG er bundet til STI-mål (short term incentive, Red.) i 2020 og blev også inkluderet i LTI-målene (long term incentive, Red.) for ledere over en periode på 3 år,” siger Chris Cozic.

Genmabs og Lundbecks initiativer udtrykker en generel tendens om dybere integration af ESG i governance-strukturer. Og begge har måske kigget mod Novo-familiens tiltag, der gennem en årrække har koblet ESG til ledelsens bonusordninger og faktisk også på den baggrund enkelte gange reduceret i ledelsens honorar.

Foruden de fire medicinalselskaber i det danske C25, er ikke-finansielle ESG-mål også en del af ledelsesaflønningen i Chr. Hansen, ISS, Ørsted, Simcorp, Tryg, GN Store Nord og Danske Bank. Hertil kommer Rockwool, der for nylig tildelte en engangsbonus på elleve millioner kroner til topchef Jens Birgersson for bl.a. at indfri selskabets CO2-reduktionsmål.

De i alt elleve selskaber, der nu har ESG mål integreret i ledelsens løn- og incitamentsordninger, er en god håndfuld flere C25-selskaber end for blot år tilbage.

I 2018 gennemgik Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar ligeledes de største danske, børsnoterede selskaber. Dengang var Novo Nordisk og Novozymes de eneste selskaber, der havde indarbejdet bæredygtige målsætninger i aflønningen af topledelsen, hvis man fratrækker medarbejder- og kundetilfredshed. Inkluderer man medarbejder- og kundetilfredshed, kunne yderligere to selskaber dengang tilføjes til listen; Danske Bank og Tryg.

Skærer man yderligere en flig af målestokken og udelukkende kigger på topleder-lønordninger, der specifikt formulerer klimarelaterede mål til bonusser, er blot seks selskaber tilbage på årets liste; Genmab, Lundbeck, Novo Nordisk, Novozymes, Ørsted og Tryg.

Det er blot tre selskaber mere end for tre år siden, og det er derfor stadigvæk meget få selskaber i C25-indekset, hvori topledelsen konkret honoreres for at indfri klimarelaterede mål. Det beskedne antal er lidt overraskende set i lyset af de seneste års store klimafokus.

Udviklingen mod ESG-baserede incitamentsprogrammer går altså frem, men det sker i et langsomt tempo på trods af, at mange selskaber har formuleret store klimambitioner og støtter både Parisaftalen og FNs verdensmål.

Tendensen passer godt taget de internationale forhold i betragtning. Globalt ses flere selskaber koble ESG-mål til ledelsernes lønprogrammer. En ny undersøgelse fra Willis Towers Watson viser, at fire ud af fem virksomheder planlægger at ændre deres programmer for ledelsesaflønning inden for de næste tre år. Bestyrelserne i f.eks. Deutsche Bank, Volkswagen AG, BMW AG og Continental AG er eksempler på dette.

Ifølge Systainalytics har kun ni procent af selskaberne på FTSE All World indekset forbundet lederlønninger til ESG-mål, og langt de fleste vedrører arbejdsmiljø og sikkerhed. 3100 selskaber fordelt på 47 lande indgår i indekset.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Bliver 2021 vendepunkt for ESG-data?

torsdag 07. januar 2021

Topdanmark rykker frem i ny ESG måling

onsdag 30. september 2020

Mærsks ESG-rating i fald siden 2012

fredag 11. november 2016

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank