Der har åbnet sig et kæmpe nyt marked for hybridfinansiering ved virksomhedshandler. Nye aktører forsøger at imødekomme behovet for ansvarlige lån og venture-debt. Før fik de en præmie for illikviditet og kompleksitet. Nu scorer de også en regulerings-gevinst, skriver fagredaktør Carsten Steno.
Der er ved at opstå et kæmpe hul i markedet for finansiering af virksomhedskøb i feltet mellem bankkredit og egenkapital. I takt med, at bankerne er blevet mere forsigtige, og egenkapital-investorer, som pensionskasser og familiekontorer, holder krudtet tørt, stiger efterspørgslen på direkte lån, mezzaninlån, virksomhedsobligationer og andre finansieringsformer i det, man kunne kalde mellemmarkedet.
Det har givet plads til flere nye aktører, som har gjort deres éntre på dette marked. Men de kan langtfra dække hele efterspørgslen, lyder vurderingen.
Restriktive banker
En af aktørerne er Polaris Flexible Capital, der i løbet af den kommende måned lukker en ny fond med investortilsagn på pt. 0,8 mia. kr. Formålet er at foretage 10-14 investeringer, som er skræddersyet den enkelte virksomheds behov.
I spidsen for Polaris Flexible Capital står Jesper Langmack, tidligere investeringsdirektør i PFA og Danica: ”Vi ser et stadigt større marked for den type fleksibel kapital, som vi tilbyder. Bankerne er blevet mere restriktive, og det bliver også sværere at tiltrække egenkapital – bl.a. fordi pensionskassernes holder sig tilbage med at skyde penge i kapital- og venturefonde som følge af stigende regulering. Desuden ser vi, at der er virksomheder, der har svært ved at få deres virksomheds-obligationslån refinansieret. Det åbner en række nye muligheder for os,” siger han.
Jesper Langmack peger også på, at man i mellemområdet hidtil har fået en illikviditetspræmie, en kompleksitetspræmie og en adgangspræmie.
”Men nu kan man også opnå en reguleringspræmie, der opstår, fordi regulering har gjort det sværere for både banker og pensionskasser at servicere virksomheder med lån og egenkapital,” forklarer Jesper Langmack.
Han regner med, at 50-60 pct af fondens midler skal bruges til det, han kalder ”junior-finansiering” – lån efterstillet bankgæld med et bruttoafkast på mindst 12- 15 pct. Mellem en fjerdedel og halvdelen af fonden skal gå til minoritets-aktieposter, hvor man er foranstillet de øvrige aktionærer, og resten potentielt til virksomhedsobligationer.
”Vi kan gå ind i flere situationer – f.eks. ved generationsskifte, virksomhedsopkøb og, management buyout,” tilføjer Jesper Langmack.
Blandt de nye spillere finder vi desuden ARK Capital, der har rejst har rejst 300 mio. euro til finansiering af tech-virksomheder. Mens traditionelle banker vurderer tech-virksomheders kreditrisiko på historiske tal, tilbyder ARK lån over op til syv år ud fra en kreditvurdering af tech-virksomhederne fremtidige indtægter og cash flow, baseret på data om bl.a. kundefastholdelse og salgseffektivitet.
”Vi mærker en stærkt stigende efterspørgsel. Mange vækstvirksomheder foretrækker at lånefinansiere væksten frem for at indlede nye kapitalrunder, fordi prisen på egenkapital er steget drastisk,” siger Nikolaj Sørstrup Jørgensen, leder af ARK Kapital i Danmark.
”Vi tilbyder finansiering til datarige vækstvirksomheder op til tre år før, de er profitable. Det er typisk virksomheder, som kan tilvælge profitabilitet hurtigt om nødvendigt, men aktivt investerer i kontrolleret toplinjevækst frem for kortsigtet profitabilitet. Flere virksomheders profil passer til vores model i det nuværende marked, hvor et voksende antal tech-virksomheder skruer ned for risikoen,” fortsætter han.
Et typisk lån fra ARK Capital har en rente på 10 pct. plus en reference-rente som f.eks. Cibor.
Tiden er til hybridfinansiering
Andre i dette marked er Vækstfonden (Nu EIFO) og Silicon Valley Bank, der for fem år siden åbnede en filial i København. Deres venture-debt ligger typisk lidt længere ude på risikoskalaen end ARK kapitals.
Kasper Meisner, professor i finansiering ved CBS, bekræfter, at man i tider med stigende renter og udsigt til recession vil se, at hybridfinansiering kommer til at spille en større rolle.
”Vi ser kapitalfonde og venturefonde gå ind på lånemarkedet og udfordre bankerne. De tilbyder nu forskellige former for hybridlån, hvor risikoen er lidt mindre, men hvor der stadig er en upside. Men også det marked vil være begrænset af, at rentestigningerne har øget afkastkravet med ca. 3 pct., og det vil alt andet lige reducere aktiviteten,” forklarer Kasper Meisner.
Carsten Steno
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.