Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Shape Robotics: Den næste storvinder på First North?

Morten W. Langer

onsdag 30. august 2023 kl. 11:25

Aktionærer flygter fra Shape; spekulation om kapitalforhøjelse

Et af de mest spændende nyere selskaber på First North-vækstbørsen er EDtech-selskabet Shape Robo­tics, der sælger it-baserede læringsystemer til især Østeuropa. Siden børsnoteringen i 2022 er aktiekursen tredoblet, og selskabet stiler nu mod main market. Får vi endelig her en storvinder på vækstbørsen, spørger chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse.

Markedet for digitale læringssystemer til skoler og uddannelsesinstitutioner er i voldsom vækst, og der er også masser af selskaber, som ger­ne vil levere de nye digitale ydelser. Shape Robotics har via partnerskaber formået at erobre solide dele af det østeuro­pæiske marked, især i Rumænien, der får milliarder i EU-støt­te til udbygning af skolernes digitale læringssystemer.

Shape Robotics har siden 2017 udviklet modulære robotter til undervisningsbrug. Angiveligt kun én anden udbyder laver modulære robotter, hvor man lynhurtigt kan ændre konfigurationen til undervisning af en an­den skoleklasse. Den store sællert er imidlertid såkaldte integrerede undervisningssystemer, STEAM Labs, der står for science, technology, engineering, art and math. Shape synes indtil videre at være en overbevisende first­mover-grossist i Østeuropa, hvor der ligger milliarder af EU-kroner parat til at blive samlet op.

Fortsat driftsminus

Gennem den rumænske samarbejdspartner NOD har Shape formået at sætte sig solidt på den fremtidige leve­ring af digitale læringssystemer til flere tusinde skoler. I juni meddelte selskabet, at ”Shape Robotics og Network One Distribution (NOD) har indgået en historisk stor ram­meaftale med en samlet værdi på minimum 30 mio. euro (DKK 223 mio.) i løbet af de næste 18 måneder. Aftalen vil blive omsat til en række købsordrer i løbet af 2023”.

Shape leverede halvårsregnskab fredag, hvor omsæt­ningen blev øget til 37 mio. kr., mod 19 mio. kr. i årets første kvartal. Driften gav dog fortsat minus på bunden. Ikke desto mindre har investorerne på First North taget rigtig godt imod varslet om en strøm af nye ordrer, og sel­skabets børsværdi er i dag ca. 350 mio. kr.

Og der er sikkert mere på vej: EU yder frem til 2027 til­skud på 14 mia. kr. til uddannelsesteknologi i Rumænien, og her skal 100.000 klasseværelser digitaliseres de næste fem år. Hertil kommer, at 1900 high schools skal have et SMART Lab til en værdi på 450.000 kr. pr. skole, svarende til 850 mio. kr. Forudsætningen for succes er, at den rumænske parter vinder udbuddene og fortsat køber Shapes systemer.

Storinvestor Michael Voss, som står bag investeringsfor­eningen Fundamental Invest, plejer at have en god næse for stock pick-køb, og han har fyldt lommerne, både med private penge og gennem ”sin” investeringsforening. Samlet ejer han og hans selskaber mere end 20 pct. af selskabet.

Ledelsen skriver efter den seneste ordre: ”Rammeaftalens samlede værdi er over dobbelt så stor som vores omsætning i hele sidste regnskabsår og slår alle andre ordrer, vi hidtil har modtaget både i forhold til omsætning og omfang (…). Det er vores langsigtede partnerskabsbaserede vækststrategi, som har skabt grundlaget for denne rekordstore ordre.”

Den store ordre i Rumænien er umiddelbart opsigts­vækkende, og den kommer i kølvandet på opkøb af et mindre EdTech selskab i landet for nogle år siden og en stærk relation til den organisation, som forsyner landets skolen med digitale læringssystemer.

Ny ekspansion

Selskabet oplyser, at det nu også er gået ind i Moldova og Polen, hvor der for tiden gennemføres en due diligence med henblik på opkøb af et større edTech-selskab med en årlig omsætning på 38 mio. kr. og et ebitda på 4,4 mio. kr. Selskabet overtages for 40-45 mio. kr. med betaling i aktier.

Selskabet har gennemført flere kapitalforhøjelser det seneste år. Senest blev der dette forår hentet 36 mio. kr. med det formål at etablere sig i Moldova og Polen. Eks­pansionen koster tydeligvis dyrt på likviditeten, idet der ved halvåret var bundet 56 mio. kr. i lagre og 51 mio. kr. i kundetilgodehavender, hvilket gav en likviditets-status på 7 mio. kr. ved halvåret.

Shapes lønsomhed på den store og voksende omsæt­ning synes indtil videre at være ret mager med en ebit­da-margin på op mod 3 pct., angiveligt fordi man er gros­sist til slutleverandøren i Rumænien. Det har indtil videre ikke bidraget med tilstrækkelig kapitalopbygning til at fi­nansiere ekspansionen til andre østeuropæiske lande. Så det må forventes, at der kan komme flere kapitalforhøjel­ser til at finansiere fortsat ekspansion.

Morten W. Langer

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Erhvervsinvest i modvind

tirsdag 30. maj 2023

Fuld fart på Erhvervsinvest

tirsdag 28. marts 2023

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Direktør for Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Region Hovedstaden
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet regnskabskonsulent med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region hovedstaden
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden
Udløber snart
Erhvervsministeriet søger kontorchef til analyse på det erhvervsøkonomiske område
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank