Grønt øko-system ligger brak trods krav om grøn omstilling

Christiansborg-politikerne snakker hele tiden om at sætte turbo på den grønne omstilling, hvor Danmark ”har en førerposition”. Men mange iværksættere i grønne erhverv hutler sig finansielt igennem. Pensionskasser vil ikke røre ved dem, business-engle har ikke kapacitet til at løfte opgaven, og bankerne er tilbageholdende, skriver fagredaktør Carsten Steno.

I foråret kunne virksomheden Kvasir, der arbejder med en ny metode til at fremstille CO2-netutralt biobrændstof, annoncere, at den i alt havde rejst små 60 mio. kr. til udvikling af den nye grønne teknologi. Pengene kom fra business-engle, Mærsk og en ny grøn dansk venturefond, Vår. 

Men den slags nyheder hører til sjældenhederne. Selvom der i fjor blev rejst godt 1,5 mia. kr. i ventureinvesteringer til nye grønne virksomheder, er det kun et fåtal af de mange iværksætter-varsomheder på cleantech-området, der har fået funding.

Stor interesse, få handlinger

I stedet hutler de sig igennem med bløde penge fra statslige innovationspuljer, egne midler og bidrag fra familier og venner. Nogle få danske business-engle interesserer sig for sektoren.  

”Vi mærker stor interesse hos vores kunder for at udvikle nye grønne løsninger. F.eks. arbejder en af vores startups med at udvikle en bæredygtig asfalt, og det interesserer mange inden for vej-branchen. Men derfra og til at investere i virksomheder er der langt,” siger Kresten Kloch fra ingeniørvirksomheden Niras, der leder en startup-hub for grønne teknologier med ca. 20 virksomheder.

Helt på linje er Søren Houmøller, business-engel og stifter af virksomheden 1st Mile, der igennem de seneste 15 år har rejst godt 2 mia. kr. i bløde penge fra f.eks. Innovationsfonden og EU-programmer til et stor tocifret antal grønne iværksættere. De manglende investeringspenge har ifølge Houmøller to strukturelle årsager.

For det første et det teknologisk tungt og risikofyldt. F.eks. er det svært at opnå en dyb forståelse af energisystemet. For det andet tager cleantech tid. Der er simpelthen andre steder, hvor det er nemmere og hurtigere at tjene penge

Søren Houmøller mener, at der er brug et center, der kan kickstarte økosystemet indenfor grønt iværksætteri. ”Vi skal have opdraget og involveret energiselskaber, pensionskasserne og de store grønne virksomheder, så de ser mulighederne i grønt iværksætteri,” siger han.

Men det bliver svært at overbevise pensionskasserne om, at de skal engagere sig mere i seed og early stage grønt venture i Danmark. 

Et af de danske pensionsselskaber, der investerer meget i venture med fokus på klimaløsninger, er Industriens Pension (IP). IP har ca. 30 mia. kr. investeret i unoterede aktier, herunder en betydelig del i særligt amerikanske venturefonde, hvor flere af dem har fokus på løsninger inden for fremme af den grønne omstilling. 

IP´s ventureinvesteringer har over de seneste fem år i gennemsnit givet et årligt afkast på hele 26 pct. Herhjemme har IP desuden investeret i venturefonden Heartcore og Dansk Vækstkapital 3, en fund of funds, der investerer i dansk og udenlandsk venture.

Når det gælder IP’s ventureinvesteringer i virksomheder med fokus på grøn omstilling, er der indtil videre kun tale om venturefonde med later stage-virksomheder, hvor den teknologiske risiko er taget af bordet.

Går efter erfaring

”Vi investerer i høj grad med den grønne omstilling for øje. Men vi skal samtidig sikre pensionstagernes midler et konkurrencedygtigt afkast. Vi får en del henvendelser fra nye venturefonde, også herhjemme, som ikke har en realiseret track record. Vi investerer der, hvor erfarne aktører har udviklet forretningsmodeller baseret på klimaløsninger, som har vist sig at virke,” siger director Heidi Haurholm-Rasmussen. 

Som eksempel nævner hun den amerikanske venturefond DCVC, som bl.a. har investeret i Twelve, der har udviklet materialer og brændstof baseret på CO2-fangst. Her er der allerede sikret aftagere i form af store kunder som Procter & Gamble, Microsoft og Mercedes.

Pensionskassernes indstilling imponerer dog ikke managing partner Anne-Louise Thon-Jensen fra Vår Ventures.

”Jeg synes godt, pensionskasserne kunne være mere risikovillige. Der skal jo også være investorer, der investerer i fødekæden af grønne virksomheder, så der senere bliver later stage-virksomheder for pensionskasserne og andre at investere i,” siger hun.