Lukning af statslige venturefonde efterlader hul for iværksættere

Salget af statens aktier i iværksættervirksomhederne har givet flere penge end ventet, viser nye tal. Men det private øko-miljø og business-engle har svært ved at løfte investeringsopgaven efter staten. Det kritise­res nu, at vidensopsamlingen i de fire fonde ikke vi­dereføres i Erhvervsministeriets iværksætterplaner, skriver fagredaktør Carsten Steno.

Normalt vil de fleste sige, at private er bedre til at investere i iværksætteri end staten. Ikke desto mindre synes staten at have haft en mere heldig hånd end ventet i de 20 år, hvor den via ventureselskaber i universitetsbyerne, de så­kaldte innovationsmiljøer, investerede i nye små virksom­heder, viser nye tal.

Statens praksis med at investere direkte i startups op­hørte i 2019, da VLAK-regeringen vurderede, at markedet i form af business-engle nu var i stand til at løfte opgaven. Business-engle har da også investeret betydeligt siden. Men nedlæggelsen af de statslige ventureselskaber synes allige­vel på nogle områder at have efterladt et hul i markedet.

Nogle få trækker læsset

I de 20 år, der gik fra 1998 til 2019, finansierede staten in­vesteringer i op mod 1400 små virksomheder, som samlet tiltrak 18 mia. kr. i statslig og privat kapital. De statslige inve­storer var Preseed Venture, der ligger hos DTU i Kgs. Lyngby, samt tre selskaber i de øvrige danske universitetsbyer, Cap­nova i Aarhus, Syddansk Innovation i Odense og Borean i Aalborg. De tre sidste er under afvikling, mens Preseed Ven­tures siden har rejst private penge til nye fonde.

Da staten besluttede at ophøre med at tilføre de stats­lige ventureselskaber knap 200 mio. kr. om året, var der godt 300 virksomheder tilbage i selskabernes portefølje, og staten havde i alt 150 mio. kr. til gode for sine ejerandele.

Nye tal, ØU Finans har indhentet hos Forskningssty­relsen, viser, at staten ser ud til at få mere end 300 mio. kr. for salget af disse andele. Salget af dem varetages af de fire tidligere statslige ventureselskaber, der i 2019 fik status af såkaldte exitoperatører.

Ved udgangen af 2022 var der kommet 308 mio. kr. ind i statskassen. Selv om de fleste ejerandele nu er afviklet, ventes beløbet at stige, når det endelige regnskab gøres op ved udgangen af 2023.

En analyse, som er lavet af konsulentvirksomheden Copenhagen Economics, viser samtidig, at de godt 80 bedst performende virksomheder, som staten i perioden 2005 til 2015 investerede i sammen med private investo­rer, var 20,4 mia. kr. værd.

Som i al venture er det også i statens tilfælde altså for­holdsvis få gode exits, der har trukket læsset. Universal Ro­bots – solgt i 2015 for 2 mia. kr. – Glycom, (modermælkser­statning) – solgt i 2021 for 5,7 mia. kr., Trustpilot værdisat til 7 mia. kr., da selskabet blev børsnoteret i 2021, og Vivino (an­meldelser og prissætning af vin) er blandt de største succeser.

Lars Stigel, der var formand for de statslige innovati­onsmiljøers forening og stadig er direktør i Capnova, er ikke overrasket over, at staten ser ud til at få gevinst af sine investeringer i form af lån og ejerandele, når det en­delige regnestykke er gjort op. Han tilføjer, at resultatet helt sikkert ville være blevet endnu bedre, hvis der ikke var blevet sat en deadline med udgangen af 2023 for sal­get af statens investeringer.

Spildt erfaring

”Vi blev gennem årene bedre til at vurdere, hvilke iværk­sættere, der skal investeres i. Vi gjorde værdifulde erfarin­ger, som dog desværre ikke ser ud til at blive nyttiggjort i det arbejde, der for tiden foregår i Erhvervsministeriet med en ny iværksætterpolitik.”

Han tilføjer, at afviklingen af innovationsmiljøerne har efterladt et hul i markedet: ”Vi mærker det f.eks. i miljøet af spiludviklere, hvor vi havde oparbejdet en betydelig investe­ringserfaring. Udviklerne i det miljø har i dag meget svært ved at finde penge til at lancere nye spil,” siger Lars Stigel.

Jesper Jarlbæk, formand for foreningen af danske bu­siness-engle, Danban, var oprindeligt heller ikke tilhæn­ger af afviklingen af innovationsmiljøerne, der i betydeligt omfang har investeret sammen med business-engle.

”Det, vi kan konstatere, er, at staten siden afviklingen af Innovationsmiljøerne, ikke har gjort nye tiltag for at nærme sig iværksætterne,” siger han.

Danske business-engle har i årene 2020, 2021 og 2022 foretaget 1092 investeringer i iværksætter-virksomheder til en samlet værdi af 1,3 mia. kr.

Carsten Steno