Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Lukning af statslige venturefonde efterlader hul for iværksættere

Carsten Steno

onsdag 22. november 2023 kl. 11:25

Lukning af statslige venturefonde efterlader hul for iværksættere

Salget af statens aktier i iværksættervirksomhederne har givet flere penge end ventet, viser nye tal. Men det private øko-miljø og business-engle har svært ved at løfte investeringsopgaven efter staten. Det kritise­res nu, at vidensopsamlingen i de fire fonde ikke vi­dereføres i Erhvervsministeriets iværksætterplaner, skriver fagredaktør Carsten Steno.

Normalt vil de fleste sige, at private er bedre til at investere i iværksætteri end staten. Ikke desto mindre synes staten at have haft en mere heldig hånd end ventet i de 20 år, hvor den via ventureselskaber i universitetsbyerne, de så­kaldte innovationsmiljøer, investerede i nye små virksom­heder, viser nye tal.

Statens praksis med at investere direkte i startups op­hørte i 2019, da VLAK-regeringen vurderede, at markedet i form af business-engle nu var i stand til at løfte opgaven. Business-engle har da også investeret betydeligt siden. Men nedlæggelsen af de statslige ventureselskaber synes allige­vel på nogle områder at have efterladt et hul i markedet.

Nogle få trækker læsset

I de 20 år, der gik fra 1998 til 2019, finansierede staten in­vesteringer i op mod 1400 små virksomheder, som samlet tiltrak 18 mia. kr. i statslig og privat kapital. De statslige inve­storer var Preseed Venture, der ligger hos DTU i Kgs. Lyngby, samt tre selskaber i de øvrige danske universitetsbyer, Cap­nova i Aarhus, Syddansk Innovation i Odense og Borean i Aalborg. De tre sidste er under afvikling, mens Preseed Ven­tures siden har rejst private penge til nye fonde.

Da staten besluttede at ophøre med at tilføre de stats­lige ventureselskaber knap 200 mio. kr. om året, var der godt 300 virksomheder tilbage i selskabernes portefølje, og staten havde i alt 150 mio. kr. til gode for sine ejerandele.

Nye tal, ØU Finans har indhentet hos Forskningssty­relsen, viser, at staten ser ud til at få mere end 300 mio. kr. for salget af disse andele. Salget af dem varetages af de fire tidligere statslige ventureselskaber, der i 2019 fik status af såkaldte exitoperatører.

Ved udgangen af 2022 var der kommet 308 mio. kr. ind i statskassen. Selv om de fleste ejerandele nu er afviklet, ventes beløbet at stige, når det endelige regnskab gøres op ved udgangen af 2023.

En analyse, som er lavet af konsulentvirksomheden Copenhagen Economics, viser samtidig, at de godt 80 bedst performende virksomheder, som staten i perioden 2005 til 2015 investerede i sammen med private investo­rer, var 20,4 mia. kr. værd.

Som i al venture er det også i statens tilfælde altså for­holdsvis få gode exits, der har trukket læsset. Universal Ro­bots – solgt i 2015 for 2 mia. kr. – Glycom, (modermælkser­statning) – solgt i 2021 for 5,7 mia. kr., Trustpilot værdisat til 7 mia. kr., da selskabet blev børsnoteret i 2021, og Vivino (an­meldelser og prissætning af vin) er blandt de største succeser.

Lars Stigel, der var formand for de statslige innovati­onsmiljøers forening og stadig er direktør i Capnova, er ikke overrasket over, at staten ser ud til at få gevinst af sine investeringer i form af lån og ejerandele, når det en­delige regnestykke er gjort op. Han tilføjer, at resultatet helt sikkert ville være blevet endnu bedre, hvis der ikke var blevet sat en deadline med udgangen af 2023 for sal­get af statens investeringer.

Spildt erfaring

”Vi blev gennem årene bedre til at vurdere, hvilke iværk­sættere, der skal investeres i. Vi gjorde værdifulde erfarin­ger, som dog desværre ikke ser ud til at blive nyttiggjort i det arbejde, der for tiden foregår i Erhvervsministeriet med en ny iværksætterpolitik.”

Han tilføjer, at afviklingen af innovationsmiljøerne har efterladt et hul i markedet: ”Vi mærker det f.eks. i miljøet af spiludviklere, hvor vi havde oparbejdet en betydelig investe­ringserfaring. Udviklerne i det miljø har i dag meget svært ved at finde penge til at lancere nye spil,” siger Lars Stigel.

Jesper Jarlbæk, formand for foreningen af danske bu­siness-engle, Danban, var oprindeligt heller ikke tilhæn­ger af afviklingen af innovationsmiljøerne, der i betydeligt omfang har investeret sammen med business-engle.

”Det, vi kan konstatere, er, at staten siden afviklingen af Innovationsmiljøerne, ikke har gjort nye tiltag for at nærme sig iværksætterne,” siger han.

Danske business-engle har i årene 2020, 2021 og 2022 foretaget 1092 investeringer i iværksætter-virksomheder til en samlet værdi af 1,3 mia. kr.

Carsten Steno

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Erhvervsinvest i modvind

tirsdag 30. maj 2023

Fuld fart på Erhvervsinvest

tirsdag 28. marts 2023

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank